Ginnungagap

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt. Ginnungagap adskilte det sydlige flammehav Muspelheim, hvor ildjætten Surt hersker, fra det nordlige iskolde rige Niflheim, hvor den kæmpemæssige lindorm Nidhug lever.

Ginnungagaps rolle i skabelsen[redigér | redigér wikikode]

Den nordiske skabelsesberetning fortæller: Fra floden Hvergelmer i Niflheim begyndte 12 iskolde elve at strømme ind i Ginnungagap, hvor de mødes med flammer og lava fra Muspelheim. I dette møde i Ginnungagap mellem kulde og varme opstod et rimdække. Den varme luft fra Muspelheim fik rimen til at smelte, og af dråberne opstod urjætten Ymer, som var stamfar til jætterne, og her opstod det første liv ifølge den nordiske mytologi.

Det var her koen Audhumla og jætten Ymer levede, og det var her, at Odin og hans brødre Vile og Ve senere skabte verden af Ymers lig.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Nordisk mytologi Stub
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.