Filistre (folkeslag)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over det sydlige Levanten, omkring 800 f.Kr. med vægt på kongedømmerne Judea og Israel, og de omkringliggende lande. Filistrenes rige var bystater ude ved kysten, næsten svarende til dagens Gazastribe (til venstre).

Filistre (hebraisk: פְּלִשְׁתִּים, pelištīm) var et ikke-jødisk folk, som i mellemøstens jernalder levede ved Middelhavet på sydkysten af Kanaan. De eksisterede fra det 12 århundrede f.Kr. indtil 604 f.Kr. hvor deres samfund, der gennem flere århundreder havde været underlagt det assyriske rige, til sidst blev udraderet af Kong Nebukadnesar 2. af de nybabylonske imperium[1]. Da filistrene, og deres område omkring den nuværende Gazastriben, blev en integreret del af det nybabylonske imperium - og dens efterfølger, det persiske imperium, mistede de deres distinkte etniske identitet og forsvandt fra de historiske og arkæologiske kilder ved udgangen af det femte århundrede f.Kr.[2].

Filistrene er kendt for deres bibelske konflikt med israelitterne. De primære kilder om filistrene er den hebraiske bibel, men de første kilder om folkeslaget findes i relieffer i Ramses III’s tempel i Mediet Habu.[3]

Der findes mange teorier om filistrenes oprindelse. Den hebraiske bibel nævner to steder at de stammer fra Kaftor (muligvis Kreta). Septuaginta forbinder filistrene til bibelske grupper såsom Kaftor og Kreti og Pleti, begge grupper der sporer deres oprindelse til Kreta[4]. Disse skriftlige kilder har ført til den teori at filistrene kommer fra området i Det Ægæiske Hav[5]. I 2016 blev en større filistisk gravplads fundet i nærheden af Ashkelon med mere en 150 begravede lig. I 2019 fandt et genetisk studie af ligene at der blandt de ældste lig fra jernalderen var distinkt genetisk materiale der ellers typisk er fundet i europæiske genpuljer. Det har fået forskerne til at bakke op om at der har været en emigration fra Europa i det filistiske folkslag[6].

I senere tider har har man refereret til dette området som Filistia.

Området dækkede tilnærmelsesvis den nuværende Gazastribe.

Befolkning[redigér | rediger kildetekst]

Befolkningstallet i det området der er associeret med filistrene er estimeret til at have været omkring 25.000 i det 12. århundrede f.Kr., og stigende til et højdepunkt af 30.000 mennesker omkring det 11. århundrede f.Kr. Dog vil naturen af befolkningssammensætningen i Kana'an på daværende tidspunkt højst sandsynligt betyde at over halvdelen af denne befolkning har været indfødte til området og kun en mindre del har dermed været medlemmer af det emigrerende folkeslag[7].

Sprog[redigér | rediger kildetekst]

Intet er kendt angående filistrenes sprog. Der er fundet potteskår fra perioden omkring 1500-1000 f.Kr. med inskriptioner på ikke-semitiske sprog, eksempelvis med et Cypro-Minoisk skriftsprog. Biblen nævner intet om nogle sprogproblemer mellem israelitterne og filistrene, som den ellers gør med andre grupper som assyrerne og babylonerne. Der er begrænset evidens for en antagelse om at det filistiske sprog oprindeligt har været indoeuropæiske af oprindelse, enten med græsk eller luvisk oprindelse. Dette er på baggrund af filistisk relaterede ord fundet i biblen som ikke er relateret til øvrige semitiske sprog. Selvom de fleste filistiske navne har semitisk oprindelse, er der nogle der navne som snarere lader til at have indoeuropæisk oprindelse etymologisk - navnligt eksempelvis et navn som Goliat.

Religion[redigér | rediger kildetekst]

De lokale guder i området filistrene befandt sig i var Baal, Ishtar, Asjera og Dagon<ref name="Fahlbusch and Bromiley, p. 185"/>. Derudover er der fundet inskriptioner der tyder på en særlig filistisk gudinde kaldet PT[-]YH, der ikke går igen i andre lokale semitiske mytologier[8]. Filistrene har muligvis også tilbedt Qadesk og Anat[9].

Selvom Biblen nævner at Dagon var filistrernes primære gud er der meget begrænset evidens for dette. Faktisk er der ingen fund på filistiske steder eller spor fra det begrænsede antal kendte filistiske navne der tyder på at Dagon har haft en særlig fremtrædende stilling i det filistiske religiøse liv. Det mest gængse religiøse materiale fundet på filistiske steder er artefaktor med en gudinde der af og til omtales som Ashdoda. Det tyder på at der har været tale om en feminint dominant mytologi, hvilket er konsistent med øvrige gamle ægæiske religioner[10].

Økonomi[redigér | rediger kildetekst]

De byer der er blevet udgravet i det filistiske område og som er tilskrevet det filistiske folkeslag viser alle tegn på omhyggelig byplanlægning. Oliven indistrien har været dominerende, og i byen Ekron alene har man fundet over 200 oliven plantager. Eksperter har estimeret ta det har ledt til en produktion af oliven på over 1.000 ton, hvilket er tilsvarende 30 % af det moderne Israel’s produktion[11].

Der er også substantielle beviser for en stor brygger industri. Fund i filistiske byer har afsløret flere bryggerier, vingårde og butikker der har markedsført sig med øl- og vinvalg. Ølkrus og vintønder er også meget almindelige blandt de arkæologiske fund[12].

Filistrerne har umiddelbart også været erfarne smede, da komplekse varer af guld, bronze og jern er fundet på flere filistiske steder og dateret helt tilbage til det 12. århundrede f.Kr.[13]. Den hebraiske bibel nævner også filistrenes dygtighed når det kom til arbejdet med metallerne, da den påstår at israelitterne havde en stor afhængighed af de filistiske smede, selvom de to grupper var i nærmest konstant kamp.[14]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ St. Fleur, Nicholas. 2019. "DNA Begins to Unlock Secrets of the Ancient Philistines." New York Times.
  2. ^ Meyers 1997, s. 313.
  3. ^ Hans Wildberger (1979) [1978]. Isaiah 13-27: A Continental Commentary. Oversat af Thomas H. Trapp. Fortress Press. s. 95. ISBN 978-1-4514-0934-5.
  4. ^ Romey, Kristin. 2016. "Discovery of Philistine Cemetery May Solve Biblical Mystery." National Geographic. Retrieved 31 July 2017.
  5. ^ W. Max Müller (1906). "Cherethites". I Isidore Singer (red.). Jewish Encyclopedia. Ktav Publishing House.
  6. ^ Feldman, Michal; Master, Daniel M.; Bianco, Raffaela A.; Burri, Marta; Stockhammer, Philipp W.; Mittnik, Alissa; Aja, Adam J.; Jeong, Choongwon; Krause, Johannes (3. juli 2019). "Ancient DNA sheds light on the genetic origins of early Iron Age Philistines". Science Advances. 5 (7): eaax0061. Bibcode:2019SciA....5...61F. doi:10.1126/sciadv.aax0061. PMC 6609216. PMID 31281897.
  7. ^ Yasur-Landau, Assaf (2010). The Philistines and Aegean Migration at the End of the Late Bronze Age. Cambridge, United Kingdom: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-19162-3.
  8. ^ David Ben-Shlomo, Philistine Cult and Religion According to Archaeological Evidence, January 2019 Religions 10(2):74, DOI: 10.3390/rel10020074
  9. ^ Gitin, Seymour, and Mordechai Cogan. "A New Type of Dedicatory Inscription from Ekron." ''Israel Exploration Journal'', vol. 49, no. 3/4, Israel Exploration Society, 1999, pp. 193–202, http://www.jstor.org/stable/27926893.
  10. ^ David Ben-Shlomo, Philistine Cult and Religion According to Archaeological Evidence, January 2019Religions 10(2):74, DOI: 10.3390/rel10020074
  11. ^ http://followtherabbi.com/guide/detail/philistines|title=Philistines &#124
  12. ^ Ritenbaugh, Richard T. (november 2006). "Who Were the Philistines?". Charlotte, North Carolina: Church of the Great God. Hentet 22. december 2011.Skabelon:Better source needed
  13. ^ Dothan, Trude (juli-august 1982). "What We Know About the Philistines". Biblical Archaeology Society Library. Hentet 22. oktober 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  14. ^ "1 Samuel 13:19-22".

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | rediger kildetekst]

HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.