Fotodermatitis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Fotodermatitis (af græsk photo: lys, og derma: hud) er et udtryk for hudens reaktion på solens uv-stråler. Det kan skyldes bl.a. medicin, der gør huden mere følsom, hudprodukter, f.eks. solcreme der indeholder PABA eller visse parfumer, visse autoimmune sygdomme som f.eks. systemisk lupus erythematosus eller vitaminmangel. Læger kan diagnosticere fotodermatitis ved hjælp af en fototest.

Årsag[redigér | rediger kildetekst]

Flere medikamina kan forårsage fotodermatitis:

Fælles for disse er, at de alene ikke giver fotodermatitis; først når huden efterfølgende udsœttes for uv-stråling fra solen udvikles symptomerne.

Symptomer[redigér | rediger kildetekst]

Omfatter ofte hævelse, en brændende fornemmelse i huden, et rødt, kløende udslæt, der med tiden kan blive til små blærer, samt afskallende hud. Der kan ligeledes indtræde kvalme.

Symptomer opstår typisk 1-2 døgn efter udsættelse for allergenet og sollys; et klassisk eksempel er børn, der leger blandt bjørneklo og som dagen efter udvikler sviende eller brændende udslæt på ben eller arme.

Forebyggelse[redigér | rediger kildetekst]

Forebyggelse omfatter beskyttelse mod sollys:

  • Bliv inden døre i dagens mest solrige periode (fra middag til kl. 3 eftermiddag)
  • Dæk huden til med lange bukser og ærmer og en bredskygget hat når det er sandsynligt, at huden udsættes for skarpt sollys. Husk at skydække ikke beskytter mod uv-stråling[kilde mangler]
  • Undgå kemikalier, der kan forårsage en reaktion (undlad dog ikke at tage ordineret medicin uden at konsultere en læge)
  • Brug solbeskyttelse med mindst faktor 30
  • Ved svære/alvorlige symptomer, søg læge, vagtlæge eller skadestue

Medicinsk behandling[redigér | rediger kildetekst]

  • I tilfælde af Pellagra som udløsende årsag er niacin den specifikke behandling

Ikke-medicinsk behandling[redigér | rediger kildetekst]

Symptomerne heler gerne op i løbet af 8-14 dage. Herefter ses en misfarvning af huden i det angrebne område, som kan være måneder, nogle gange et halvt år, om at forsvinde.

Fødevarer som behandling[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  • Dermatologi og venerologi, af Sand Petersen, Weismann, Menne og Lange Vejlsgaard. FADL's Forlag 1993. ISBN 87-7749-098-3