Hestetunge (art)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hestetunge)
Hestetunge
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Boraginales (Rublad-ordenen)
Familie Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt Mertensia (Hestetunge)
Art M. maritima
Videnskabeligt artsnavn
Mertensia maritima
(L.) Gray
Hjælp til læsning af taksobokse

Hestetunge (Mertensia maritima) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på grusede strandbredder. I Danmark er det en fredet plante, der måske nu helt er forsvundet.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Hestetunge er en flerårig urt med en nedliggende, stærkt forgrenet vækst. Stænglerne er glatte og først blågrønne, men snart efter rødligt anløbne. De laveste blade har vingede bladstilke, men i øvrigt er bladene ægformede og tilspidsede, næsten sukkulente og helrandede. Over- og undersider er hårløse (usædvanligt i Rublad-familien!) og blågrønne.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de krukkeformede, blå blomster sidde samlet i endestillede svikler. De trekantede delfrugter er glatte og oppustede.

Rodnettet består af mange, kraftige og dybtgående hovedrødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,40 m (25 x 40 cm/år).

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Arten er udbredt i Nordeuropa og Nordamerika, hvor den findes på stenede eller grusede strande. I Danmark er den fredet og meget sjælden, da planten er arktisk og har sin sydgrænse her i landet. Den er kun kendt fra Nordjylland.

Langs kysten af Svalbard findes den i pionersamfund sammen med bl.a. Carex subspathacea og Carex ursina (arter af star), Sagina nivalis (en art af firling) og strandarve[1]


Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]