Sylfirling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sylfirling
Foto: Nicholas Guérin
Status iucn3.1 reg-EN-da.svg
Truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie Caryophyllaceae (Nellike-familien)
Slægt Sagina (Firling)
Art S. subulata
Videnskabeligt artsnavn
Sagina subulata
(Sw.) C. Presl
Hjælp til læsning af taksobokse

Sylfirling (Sagina subulata) også sylbladet firling eller Syl-firling, er en 2-4 cm høj, nedliggende urt med fem-tallige blomster. Den vokser i Danmark f.eks. på sandmarker og i klitlavninger. Navnet skrives også Syl-Firling.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Sylfirling er en flerårig urt med en tæppedannende vækstform. De glatte stængler er først nedliggende, men bliver senere opstigende. Bladene er modsatte, linjeformede (sylformede) og helrandede med en lille brodspids. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne.

Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser de endestillede, 5-tallige, hvide blomster. Frugterne er kapsler med mange små frø.

Planten har et dybtgående rodnet (i forhold til størrelsen). De nedliggende skud er rodslående under vedvarende jordkontakt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 0,25 m (5 x 25 cm/år), heri ikke medregnet de udløberagtige, rodslående skud.

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Arten er udbredt i det meste af Europa, dvs. undtagen Østeuropa. I Danmark findes den i Nord-, Midt- og Vestjylland samt på Læsø og Anholt, hvor den vokser på fugtig, men næringsfattig bund i klitter, på overdrev og langs veje.

Ved Gunner Point på Hayling Island i Hampshire, England, vokser arten i saltpåvirkede strandenge sammen med bl.a. blåmunke, alm. hvene, skrueaks, fåresvingel, grålyng, Moenchia erecta (en art i nellike-familien), strandlimurt og Trifolium scabrum (en art af kløver)[2]

I Danmark er den i tilbagegang, og er regnet som en truet artden danske rødliste.[3]

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Arten kan bruges som bunddække, som fugeplante og i alpinbedet. Den er fuldt vinterhårdfør.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:
  1. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl., Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 31. juli 2021. 
  2. ^ Hampshire County Council: Sinah common (engelsk)
  3. ^ Syl-firling på den danske rødliste, bios.au.dk hentet 1. august 2021
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]