Bakkegøgeurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bakkegøgeurt
Orchis ustulata wiki mg-k02.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Status iucn3.1 reg-CR-da.svg
Kritisk truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie Orchidaceae (Gøgeurt-familien)
Slægt Neotinea
Art N. ustulata
Videnskabeligt artsnavn
Neotinea ustulata
(L.) R.M.Bateman, Pridgeon & M.W.Chase
Synonymer
Orchis ustulata
Hjælp til læsning af taksobokse

Bakkegøgeurt (Neotinea ustulata), ofte skrevet bakke-gøgeurt, er en 5-40 cm høj orkidé. Den forekommer i Europa fra England i nordvest og Pyrenæerne i sydvest over Centraleuropa og Balkan gennem Ukraine til Ural i nordøst og Kaukasus i sydøst.[3] Den vokser på kalkbakker og i bjergene sydpå på enge op til 2000 moh.[4] Bakkegøgeurt er en lille plante med en karakteristisk blomsterstand, hvor de mørke knopper øverst står i kontrast til de udsprungne hvide blomster nederst.

Den blomstrer i Danmark i juni-juli, hvor den er meget sjælden på overdrev i Himmerland.[5] I Skandinavien gror den i øvrigt ret almindeligt på Öland og Gotland, men er ellers sjælden.[6]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Rankou, H. (2011). Neotinea ustulata. The IUCN Red List of Threatened Species 2011. Hentet 20. januar 2020.
  2. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl., Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020. 
  3. ^ Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)
  4. ^ J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
  5. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 127. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  6. ^ Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 7. maj 2010 Med udbredelseskort for Norden samt den nordlige halvkugle. (svensk)


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: