Multebær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Multebær
Bevaringsstatus

Ikke truet (IUCN 3.1)

Næsten truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt Rubus (Brombær)
Art R. chamaemorus
Videnskabeligt artsnavn
Rubus chamaemorus
L.
Kort
Multebærplantens udbredelse i verden. I Danmark vurderes multebær som "ikke truet" i 2011[2]
Multebærplantens udbredelse i verden.
I Danmark vurderes multebær som "ikke truet" i 2011[2]
Hjælp til læsning af taksobokse

Multebær (Rubus chamaemorus) er en 8-15 cm høj, urteagtig plante, der i Danmark kun vokser i højmoser. Det er en opret, tvebo plante med enlige blomster[3]. Især i Norge, Sverige, Finland og Estland nyder bærret stor udbredelse som spisefrugt, specielt i Estland fremhæver man multebærmarmelade som en national spise.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Multebær er stauder med en krybende og fladedækkende vækstform. Stænglerne bærer hver to blade og én blomst. Bladene er runde med fem afrundede lapper. Bladranden er savtakket. Overside og underside af bladet er ensartet lysegrønne. Blomsterne er hvide og regelmæssige. Frugterne er bær, der i formen minder om hindbær. De er først røde, men bliver ved modenhed gule.

Rodnettet er svagt udviklet og stærkt afhængigt af kontakt med mycorrhizasvampe.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 × 2 m (20 × 20 cm/år).

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark er multebær yderst sjælden og findes kun i højmoser i Nordøstsjælland, Himmerland og Vendsyssel, eksempelvis Store Vildmose og Portlandmosen i Lille Vildmose. Planten er udbredt på hele den Nordlige halvkugle[4].

Habitat[redigér | rediger kildetekst]

Indikatorværdier
Multebær
L = 9 T = 3 K = 7 F = 8 R = 2 N = 1

Multebær er en kræsen plante, som er nøje knyttet til sin niche. Den findes i højmoser og andre mineralfattige og sure biotoper.

Den vokser ofte sammen med bl.a. rosmarinlyng, hedelyng, revling, klokkelyng, smalbladet kæruld, tuekæruld, tranebær og flere arter af tørvemos.

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Multebærfrugt er særdeles velegnede til syltning. De indeholder meget C-vitamin samt benzoesyre, som gør bærrene holdbare[5].

Lakka er finsk likør fremstillet af multebær. [6][7]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
  2. ^ Rødlistevurdering 2011: Arkiveret 6. februar 2012 hos Wayback Machine Multebær opfylder ikke eller er nær ved at opfylde nogen af kriterierne for de truede kategorier. Den kategoriseres derfor ikke truet, LC.
  3. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  4. ^ https://www.gbif.org/species/2998290
  5. ^ Thiem, B. (2003). Rubus chamaemorus L. - a boreal plant rich in biologically active metabolites: a review. Biol. Lett., 40(1), 3–13. http://www.biollett.amu.edu.pl
  6. ^ Lapponia Cloudberry Liqueur - Lakka : The Whisky Exchange
  7. ^ Multebærs opslag på GastroCorner.dk Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine


Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Søsterprojekter med yderligere information: