Hyrdebrevet af 1817

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hyrdebrevet af 1817 (Epistola encyclica ad Clerum) blev udarbejdet og rundsendt i anledning af 300 års jubilæet for reformationen den 31. oktober 1817 hvor Martin Luther ifølge overleveringen opslog sine 95 teser mod afladshandel på kirkens hoveddør i Wittenberg.[1] Vedlagt Den augsburgske bekendelse i en ny udgave fra 19. april 1817 skulle det opbevares i præsteembedernes arkiver; begge var skrevet på latin og var udfærdiget af biskoppen over Sjællands stift Friedrich Münter og underskrevet af landets øvrige biskopper.

I artiklen om Friedrich Münter skriver Fredrik Nielsen i DBL:

I Münters bispetid gik der store storme hen over den danske kirkeager. At en mand med hans væsentlig rationalistiske grundanskuelse skulle have forståelse for "Kirkens Gjenmæle", vil ingen vente; alene "det store Bulder", som Grundtvig ville genføde, måtte være ham imod. Hvor hans sympati var under det betydningsfulde stævne, kunne heller ingen være i tvivl om. I de Epistolæ encyclicæ ad clerum, som han 1817 og 1826 (ved mindefesterne for reformationen og Ansgars mission) udsendte i spidsen for alle Danmarks biskopper, trådte rationalismen frem med utilsløret åsyn. I den sidste encyklika, rundskrivelse, faldt ordene så skarpe, at Münter fandt det rettest på forhånd at sikre sig Frederik 6.'s bifald ved at bringe ham den pågældende del af hyrdebrevet i oversættelse. Kongen billigede de bitre udtalelser, men føjede til: "Nu, kjære Münter, maa De tage, hvad der følger derpaa!"[2]

Der tales her om at rationalismen trådte frem med "utilsløret åsyn". Men både Jens Rasmussen og Hal Koch mener at hyrdebrevet viste at den teologiske rationalisme fra 1700-tallets oplysning ikke længere stod så stærkt. Ved at anerkende eller betone at der i Skriften foreligger en guddommelig åbenbaring knyttet til Jesu person og udtrykt i hans lære, mener Koch at "... det derfor måske ville være mere korrekt at betegne dette som supranaturalisme".[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Rasmussen: (1999). J.P. Mynster – Sjællands biskop 1834-1854. Kampen for en rummelig kirke – forholdet til N.F.S. Grundtvig og Grundloven. Odense Universitetsforlag. DK5=99.4 Mynster, Jens Rasmussen. – ISBN 87-7838-483-4 – Afsnit "Hyrdebrevet af 1817 – 'Overgangsskikkelser' ", side 68
  • Hal Koch (1954) Den danske kirkes historie, Bind 6: "Tiden 1800-1848". Afsnit 'Reformationsjubilæet'
Noter
  1. ^ Rasmussen 1999 s. 68
  2. ^ Fra DBL om Friedrich Münter og hyrdebrevet: http://runeberg.org/dbl/12/0034.html
  3. ^ Koch bd 6, s. 178f


ReligionStub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.