IC2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler privatbanernes togsæt IC2. For togsættet af samme navn til DSB se IC2 (DSB).
IC2
IC2-togsæt på Lollandsbanen i Krungerup.
I drift 1997
Producent Adtranz
Bygget i Randers Danmark
Familie Flexliner
Erstattede Y-tog
Bygget 1997
Antal bygget 13
Antal i drift 13 (pr. 2012)
Formation 2 vogne (MF-FS)
Litrering MF 1001-1004, 1021-1023, 1041-1046
FS 1101–1104, 1121-1123, 1141-1146
Kapacitet 124 sæder
Operatør Regionstog Danmark
Bane(r) betjent Lollandsbanen og Odsherredsbanen/
Tølløsebanen
Specifikationer
Karrosseri Aluminium
Toglængde 41 m
Vognlængde 20,5 m
Bredde 3,10 m
Højde 3,85 m
Gulvhøjde 1,30 m (MF-vogn)
0,60 m (FS-vogn)
Perronhøjde 0,55 m
Indgang Trin (MF-vogn)
Niveau (FS-vogn)
Døre 3
Maks. hastighed 140 km/t[1]
Vægt 64 t
Acceleration 0,8 m/s2[1]
Motor(er) 2 dieselmotorer
Effekt 2 × 420 hk (i alt 840 hk)
Transmission Mekanisk
Opvarmning Klimaanlæg
Bremsesystem(er) Trykluftbremse og magnetskinnebremse
Koblingssystem Scharfenberg
Sporvidde 1435 mm

IC2 (tidlig betegnelse RL2D) er et tovogns togsæt leveret i 13 eksemplarer til danske privatbaner i 1997 af Adtranz i Randers (i dag en del af Bombardier). Toget er afledt af IC3 og har samme fleksible og let genkendelige frontkoblingssystem som DSBs øvrige flexlinere. I modsætning til IC3 er IC2 udrustet med lavgulvsvogn, et ekstra dørparti og vandkølede motorer i stedet for luftkølede. Brændstofforbruget er 0,8 liter pr. km, og spildvarmen fra motorernes kølevand udnyttes til at opvarme toget.[1]

IC2 var den første store udskiftning af privatbanernes Y-tog, og prisen pr. togsæt var 18 mio. kr. i 1996. Det første togsæt leveredes til Gribskovbanen i april 1997. I dag er IC2 eneste togtype på Lollandsbanen og den næstmest benyttede ud af tre togtyper hos Lokaltog. Selv om IC2 og IC3 mekanisk kan koble togene sammen, kan IC2 ikke samkøre med de øvrige flexlinere.[1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

IC2 er en videreudvikling af IC3. Det blev designet til brug på privatbanerne og på visse lokale strækninger, hvilket antydes af betegnelsen "RL2D" som menes at betyde "Regional Lokal 2 Diesel"[Kilde mangler], med 2 værende antal vogne. Bl.a. håbede producenten, at DSB ville købe IC2 til Svendborgbanen. De første udkast til IC2-toget var nærmest et IC3-togsæt uden mellemvogn og uden motorudrustning i den ene vogn. Den løsning var man dog ikke tilfreds med hos privatbanerne, som ønskede en række ændringer. Disse ændringer resulterede i det nuværende udseende.

På trods af ligheden med IC3/IR4 kan IC2 ikke samkøre med disse togtyper. Det skyldes, at det interfacemodul, der skal få computersystemerne til at snakke sammen ikke er installeret. Man vurderede, at det alligevel ikke ville blive brugt og derfor ikke var pengene værd. Modulet eksisterer dog og kan eftermonteres.

Indretning[redigér | redigér wikikode]

Interiør fra IC2-togsæt fra de daværende Vestsjællands Lokalbaner.

Motorvognen, litra MF, er indrettet med førerrum, dernæst et flexafsnit med 8 klapsæder(lige over forreste bogie) og umiddelbart herefter et indgangsparti i 90 cm's bredde. Herefter er der indrettet et toilet, som er en anelse mindre end det i IC3-toget, og til sidst et passagerafsnit. Styrevognen, litra FS, er indrettet med et afsnit med 6 siddepladser over fællesbogien som deles med motorvognen. Umiddelbart efter bogien er gulvet sænket til normal perronhøjde (ca. 60 cm. over skinneoverkant) og indrettet med et dørparti, dernæst et passagerafsnit, flexafsnit med 4 klapsæder og pladser til cykler, barnevogne eller stående passagerer, samt et dørparti. Her findes togets tredje og sidste bogie, og gulvet vender tilbage til normal højde med et passagerafsnit med 6 siddepladser og til slut et førerrum. Bemærk i øvrigt at der ligesom på Øresundstogene er vindue i siden til førerrummet men ingen dør, som det er tilfældet på IC3 og IR4. I stedet benyttes nærmeste dørparti.

Operatører[redigér | redigér wikikode]

IC2 leveredes i 13 eksemplarer. Det første togsæt - MF 1041 navngivet "Mor Grib" - ankom til Gribskovbanen den 20. maj 1997 og indsattes i drift den 26. juni.[2] Togsættet havde kørt præsentationskørsler i Sverige og blev bl.a. vist frem på den store jernbanekonference Nordic Rail den 30. september 1997 i Jönköping. Frederiksværkbanens første IC2-togsæt var MF 1044.[2] De 13 tog fordeltes oprindelig mellem de fem selskaber Lollandsbanen, Odsherredsbanen/Tølløsebanen (fra 2003 Vestsjællands Lokalbaner) og Gribskovbanen/Frederiksværkbanen (fra 2001 indgået i Hovedstadens Lokalbaner). Sidstnævntes seks togsæt overgik i 2007 til Lollandsbanen, der i 2009 fusionerede med Vestsjællands Lokalbaner og Østbanen til Regionstog A/S. Regionstog A/S indgik 1. juli 2015 i Lokaltog, der således nu råder over alle IC2.

Oprindeligt selskab Motorvogne Styrevogne Leveret i Bemærkninger
Lollandsbanen (LJ) MF 1001-1004 FS 1101-1104 1997 LJ fusioneret til Regionstog A/S i 2009. Fusioneret til Lokaltog i 2015.
Odsherreds Jernbane (OHJ) /
Høng-Tølløse Jernbane (HTJ)
MF 1021-1023 FS 1121-1123 1997 OHJ og HTJ fusioneret til Vestsjællands Lokalbaner i 2003. Fusioneret til Regionstog A/S i 2009. Fusioneret til Lokaltog i 2015.
Gribskovbanen (GDS) /
Frederiksværkbanen (HFHJ)
MF 1041-1046 FS 1141-1146 1997 GDS, HFHJ m.fl. fusioneret til Hovedstadens Lokalbaner (HL) i 2001.
Alle sæt solgt til Lollandsbanen i 2007, som i 2009 blev fusioneret og en del af Regionstog A/S. Fusioneret til Lokaltog i 2015.

Navne[redigér | redigér wikikode]

Af de 13 leverede IC2 blev de fire udstyret med navne. Odsherredsbanen/Tølløsebanens tre togsæt blev således opkaldt efter stjernebillederne Løven, Hercules og Orion, mens det første sæt til Gribskovbanen/Frederiksværkbanen fik navnet Mor Grib, en hentydning til Gribskov.[3][4]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]