Katarina Ammitzbøll
Katarina Ammitzbøll | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 5. juni 2019 – 1. november 2022 | |
Valgkreds | Københavns Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 15. juli 1969 (55 år) Charlottenlund, Danmark |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti (til 2023) Moderaterne (fra 2023) |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Katarina Ammitzbøll (født 15. juli 1969 i Charlottenlund) er en dansk politiker som repræsenterede Det Konservative Folkeparti i Folketinget i perioden 2019 til 2022. Hun opnåede ikke genvalg ved Folketingsvalget 2022. Hun var medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune 2018-2020.[1] I 2023 skiftede Ammitzbøll parti til Moderaterne.[2]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Ammitzbøll blev født 15. juli 1969 i Charlottenlund. Hun har en kandidatgrad i Offentlig Driftsøkonomi og International Udvikling fra Roskilde Universitetscenter i 1997 og i Law in International Development Human Rights, Humanitarian Law and Islamic Law fra University of Warwick i England i 2004.[1]
Hun har boet uden for Danmark i 13 år, bl.a. i Afghanistan, Senegal, Sydafrika, Egypten, Kirgisistan, USA og Schweiz.[3] Hun har arbejdet internationalt for FN og DANIDA[1] og er ansat som senior manager for strategi og bæredygtighed i A.P. Møller Mærsk.[3]
Ammitzbøll bor i Gentofte Kommune[1] og er gift; ægteparret har tilsammen tre børn.[3] Ammitzbøll er medlem af de Kvindelige Eventyrers Klub og Nordiske Kvinders Konfliktløsnings Netværk.[3] Hun var fra 2014 til 2018 medlem af styringsrådet for Center for Militær Studier, Københavns Universitet.[4]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Ammitzbøll var opstillet til Folketinget i Århus Østkredsen ved folketingsvalget 2015, hvor hun fik 1.149 personlige stemmer og blev De Konservatives 1. stedfortræder for Naser Khader i Østjyllands Storkreds.[5] Hun blev opstillet til Folketinget i Falkonerkredsen, som omfatter dele af Frederiksberg Kommune, i 2018[1] og fik et kredsmandat i Københavns Storkreds ved folketingsvalget 2019 med 2.261 personlige stemmer.[6] Ved Folketingsvalget 2022 opnåede Ammitzbøll ikke genvalg.[7]
Katarina Ammitzbøll blev valgt til kommunalbestyrelsen i Gentofte ved kommunalvalget i 2017 med 355 personlige stemmer.[1] Hun var næstformand i Børnerådet og medlem af Miljø- og Teknikudvalget samt Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.[4] Hun udtrådte af kommunalbestyrelsen i 2020.[8]
Ammitzbøll skiftede i august 2023 parti fra Det Konservative Folkeparti til Moderaterne.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f "Katarina Ammitzbøll". TV2 Lorry. Hentet 11. juni 2019.
- ^ a b Flemming Brandt (19. august 2023), Tidligere konservativt folketingsmedlem bliver Moderat, DR, hentet 20. august 2023
- ^ a b c d Katarina Ammitzbøll. "Om mig". katarinaammitzboll.konservative.dk. Hentet 11. juni 2019.
- ^ a b Katarina Ammitzbøll på Folketingets hjemmeside . Hentet 29. juli 2019.
- ^ "Valgte kandidater og stedfortrædere - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015". Danmarks Statistik. 20. juni 2015. Hentet 11. juni 2019.
- ^ "Valgte kandidater og stedfortrædere - Folketingsvalg onsdag 5. juni 2019". Danmarks Statistik. 7. juni 2019. Hentet 11. juni 2019.
- ^ "OVERBLIK: Disse profiler ryger ud af Folketinget". nyheder.tv2.dk. 2. november 2022. Hentet 3. november 2022.
- ^ "Katarina Ammitzbøll forlader kommunalbestyrelsen", sn.dk, 22. juli 2020, hentet 20. august 2023
Artiklen om politikeren Katarina Ammitzbøll kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |