Søren Pape Poulsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Søren Pape Poulsen
EPP Zagreb Congress in Croatia, 20-21 November 2019 (49099068013) (cropped).jpg
Søren Pape Poulsen i Kroatien, 2019
Justitsminister
Embedsperiode
28. november 2016 – 27. juni 2019
Monark Margrethe 2.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Foregående Søren Pind
Efterfulgt af Nick Hækkerup
Borgmester i Viborg Kommune
Embedsperiode
1. januar 2010 – 3. september 2014
Stedfortræder Per Møller Jensen (A)
Foregående Johannes Stensgaard
Efterfulgt af Torsten Nielsen
Formand for Det Konservative Folkeparti
Nuværende
Overtaget embede
28. september 2014
Foregående Lars Barfoed
Personlige detaljer
Født 31. december 1971 (50 år)
Danmark Bjerringbro, Danmark
Politisk parti Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png Det Konservative Folkeparti
Beskæftigelse Partiformand og politisk leder
Religion Folkekirken (lutheraner)[1]
Links
Link til Søren Pape Poulsens blog
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Søren Pape Poulsen (født 31. december 1971 i Bjerringbro), ofte blot kaldt Søren Pape, er formand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti. Han har været valgt til Folketinget i Vestjyllands Storkreds siden folketingsvalget 2015. Han var justitsminister 2016-2019 i regeringen Lars Løkke Rasmussen III.[2]

Søren Pape var borgmester i Viborg Kommune 2010-2014. Han forlod borgmesterposten, da han overtog posten som politisk leder efter Lars Barfoed i august 2014.[3]

Baggrund og tidlig karriere[redigér | rediger kildetekst]

Pape Poulsen er født i 1971 og blev som spæd adopteret af Svend og Ruth Poulsen fra Bjerringbro. Pape Poulsen har en toårig praktisk erhvervsuddannelse som speditør fra Grundfos i Bjerringbro i 1992, hvorefter han påbegyndte læreruddannelsen ved Ribe Statsseminarium, som han dog ikke færdiggjorde.[4]

Pape Poulsen har efter endt uddannelse ved Grundfos været ansat som speditør i både Billund og Aarhus Lufthavn.[5] Senere blev Pape Poulsen ansat som lærer ved Bøgeskovskolen i Bjerringbro og siden i en deltidsstilling som leder af ungdomsskolen i den daværende Bjerringbro Kommune.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev han ansat som afdelingsleder ved Viborg Ungdomskole – en stilling, som han tog orlov fra samme dag, så han kunne hellige sig arbejdet som formand for Viborg Kommunes børne- og ungeudvalg, mens han fortsat fungerede som lærervikar på nedsat tid ved Bøgeskovskolen i Bjerringbro.[6]

Søren Pape Poulsen bor i Viborg og er homoseksuel samt kristen.[1]

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Kommunalpolitik[redigér | rediger kildetekst]

Pape Poulsen meldte sig ind i Konservativ Ungdom (KU) i 1987. Han stillede op til kommunalbestyrelsen i den daværende Bjerringbro Kommune ved valget i 2001 og blev valgt. Han blev i 2005 genvalgt til det, der i forbindelse med kommunalreformen var blevet til sammenlægningsudvalget for den kommende Viborg Kommune.

Borgmesteren i Viborg Kommune, Johannes Stensgaard (A), meddelte, at han ikke ønskede at genopstille ved valget i 2009, hvorefter Pape Poulsen efter valget indgik en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.[7] Dermed overtog han borgmesterposten pr. 1. januar 2010. Pape Poulsen fik tredjeflest personlige stemmer med 3.244, overgået af Karin Gaardsted (A) med 6.561 stemmer og Ib Bjerregård (V) med 5.050 stemmer.[8]

Ved valget i 2013 fordoblede han sit personlige stemmetal til 6.566, som var det højeste antal personlige stemmer i Viborg.[9]

I sin tid som borgmester var Pape Poulsen medlem af Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse og formand for KL's Internationale Udvalg.[10]

Efter at Pape overtog posten som politisk leder af Det Konservative Folkeparti den 7. august 2014, overtog hans partifælle Torsten Nielsen borgmesterposten i Viborg Kommune.

Landspolitik[redigér | rediger kildetekst]

Pape Poulsen ved Folkemødet 2019

Formand for Det Konservative Folkeparti[redigér | rediger kildetekst]

Den 6. august 2014 trådte Lars Barfoed tilbage som formand for Det Konservative Folkeparti, og dagen efter blev Søren Pape Poulsen præsenteret som ny politisk leder af partiet på et pressemøde i Bibliotekshaven ved Christiansborg. Pape blev efterfølgende valgt som partiformand på partiets landsråd i september 2014.

Folketingsmedlem[redigér | rediger kildetekst]

Ved folketingsvalget 2015 den 18. juni var Pape opstillet i Vestjyllands Storkreds og modtog 11.565 personlige stemmer. Det var nok til et tillægsmandat i storkredsen, og Pape kom i Folketinget.[11] Pape fik 72,61 % af partiets personlige stemmer i storkredsen, hvilket var den største procentdel blandt alle partiers kandidater ved valget.[12] Ved folketingsvalget 2019 fik han 22.223 personlige stemmer og et kredsmandat i samme storkreds.[13]

Minister[redigér | rediger kildetekst]

Da Venstre gik i regering med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i november 2016, fik Pape Poulsen posten som justitsminister efter Søren Pind.[2] Han beholdt denne post i hele regeringens levetid, indtil den i juni 2019 blev afløst af regeringen Mette Frederiksen.

Som justitsminister gjorde Pape sig bemærket som en retspolitisk strammer, der fik hævet strafferammerne for både personfarlig og økonomisk kriminalitet[14] og sørgede for ringere forhold for de indsatte i danske fængsler, blandt andet da han i 2017 forbød landets fængsler at give de indsatte julegaver.[15][16][17][18][19][20][21] Pape udtalte også, at man ikke bør forsøge at resocialisere rocker- og bandekriminelle,[22] og at hårdere straffe kan være et mål i sig selv, selvom det ikke nedbringer kriminaliteten.[22][23]

Statsministerkandidat[redigér | rediger kildetekst]

På et pressemøde den 15. august 2022 annoncerede Pape Poulsen sit statsministerkandidatur.[24] Annonceringen kom efter en længere periode siden forrige folketingsvalg med gode meningsmålinger til Det Konservative Folkeparti,[25] hvor De Konservative ofte lå over Venstre. Derudover var meldingen i lyset af De Radikales bebudelse om, at paritet ville vælte regeringen, hvis ikke statsminister Mette Frederiksen udskrev valg senest ved Folketingets åbning den 4. oktober 2022.[26] På pressemødet udtalte Søren Pape, "Vi skal passe på Danmark, vores værdier og identitet. Det går jeg til valg på, og det gør jeg som statsministerkandidat."[27]

Kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

Viborg FF-sagen[redigér | rediger kildetekst]

Statsforvaltningen, den daværende tilsynsmyndighed for kommunerne, udtalte i 2014 kritik af Viborg Kommune i to sager, som Søren Pape som borgmester var ansvarlig for. I marts 2014 kritiserede tilsynsmyndigheden forløbet, hvor kommunen med Pape i spidsen i 2010 havde solgt navnerettighederne til Viborg Stadion til fodboldklubben Viborg FF for 50.000 kroner årligt over fem år, hvorefter kommunen året efter gennem det kommunalt ejede energiselskab Energi Viborg købte navneretten tilbage igen fra fodboldklubben for tre millioner kroner over tre år.[28][29] Statsforvaltningen vurderede, at beslutningen blev taget for at give fodboldklubben en økonomisk håndsrækning, hvilket ikke er lovligt.[30] Under navnet "stadionsagen" fik sagen omfattende dækning i de landsdækkende aviser i august 2014, da Pape blev valgt til konservativ partiformand.[28][31][32]

I november 2014 kritiserede Statsforvaltningen på ny kommunens ageren i forhold til Viborg FF - denne gang, fordi kommunen i 2010 havde betalt fodboldklubben 250.000 kr. for en reklameaftale, uden at kommunen på forhånd havde sikret sig, at beløbet svarede til markedsprisen.[28]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Adoptivbarn, homoseksuel og kristen Arkiveret 1. november 2016 hos Wayback Machine, Fyens.dk, hentet 13. august 2014
  2. ^ a b Skærbæk, Morten; Patscheider, Cecilie Strømgaard; Bølling-Ladegaard, Anna (28. november 2016). "Kabalen er gået op: Her er de 22 ministre i trekløverregeringen". Politiken. Arkiveret fra originalen 28. november 2016. Hentet 28. november 2016.
  3. ^ "Søren Pape afløser Lars Barfoed som politisk leder (af Lars Barfoed 06.08.2014)". Arkiveret fra originalen 19. juni 2015. Hentet 11. august 2014.
  4. ^ "Søren Pape Poulsen - Altinget - Alt om politik". Arkiveret fra originalen 6. februar 2017. Hentet 6. februar 2017.
  5. ^ "Blå Bog om Søren Pape Poulsen" Arkiveret 16. december 2014 hos Wayback Machine. Dagbladet Information. Hentet 16-12-2014.
  6. ^ "Byrådsmedlem Søren Pape Poulsens habilitet" (PDF). Viborg Kommune. 2007-11-27. Arkiveret (PDF) fra originalen 16. oktober 2021. Hentet 2021-10-16.
  7. ^ Simmelsgaard, Kim (18. november 2009). "Søren Pape Poulsen ny borgmester i Viborg Kommune". Midtjyllands Avis. Hentet 7. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ "Stemmetal for Viborg Kommune". KMD. Arkiveret fra originalen 19. november 2009. Hentet 2009-11-21.
  9. ^ "Personlige stemmer - Viborg kommune". Arkiveret fra originalen 19. december 2014. Hentet 16. december 2014.
  10. ^ KL: Fortegnelse over KL’s bestyrelse fra 1970 Arkiveret 10. juli 2014 hos Wayback Machine, hentet 11. august 2014
  11. ^ Folketingsvalget 18. juni 2015, Danmarks Statistik, marts 2016, ISBN 978-87-501-2232-6Wikidata Q100156036 Side 203, tabel 78i.
  12. ^ Folketingsvalget 18. juni 2015, Danmarks Statistik, marts 2016, ISBN 978-87-501-2232-6Wikidata Q100156036 Side 236, tabel 82.
  13. ^ Folketingsvalget 5. juni 2019. Publikation fra Danmarks Statistik, udgivet 18. september 2020.
  14. ^ Hoffmann-Hansen, Henrik (2019-03-08). "Søren Pape fortryder blå idé om at sætte 12-15-årige i fængsel". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 20. januar 2021. Hentet 17. juni 2022.
  15. ^ Christensen, Maiken Brusgaard (2019-05-07). "Portræt: Mens aviserne hang sig i hans seksualitet, væltede Søren Pape Poulsen en minister". nyheder.tv2.dk. Arkiveret fra originalen 9. august 2020. Hentet 17. juni 2022.
  16. ^ Olsen, Theis Lange (2017-01-26). "Pape med jernhandsken på: Jeg går ikke så meget op i, om et bandemedlem hjælpes tilbage i samfundet". DR. Denmark. Arkiveret fra originalen 26. januar 2017. Hentet 10. april 2017. Jeg tror, at det kan afskrække nogen, hvis [de straffes] hårdt nok. [...] Jeg har ikke behov for at være en hård hund, der ikke vil gøre noget som helst for at få mennesker tilbage i samfundet. [...] Men der er typer, der kun forstår grovfilen, siger Søren Pape Poulsen.
  17. ^ Graversen, Mathilde; Bjørnager, Jens Anton (2017-03-12). "Papes hårde linje: »Jeg gør ikke det her for at please nogen«". Berlingske. Denmark: Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 12. marts 2017. Hentet 10. april 2017. Vi skal se på, om vi skal tænke fængsler på en ny måde, hvor det er mere hårdt at sidde i fængsel. [...] Jamen, jeg tror på, at hvis straffen er tilpas og god og hård, så kan det have en indflydelse.
  18. ^ Kristensen, Kim (2017-02-14). "Justitsminister sløjfer julegaver til fanger". Dagbladet Information. Denmark. Arkiveret fra originalen 16. marts 2017. Hentet 10. april 2017. »Det giver efter min opfattelse ingen mening, at indsatte, som afsoner en fængselsstraf for at have begået kriminalitet, skal have julegaver på statens regning. Jeg har derfor bedt Direktoratet for Kriminalforsorgen om at sikre, at der ikke fremover er indsatte i landets fængsler, som modtager julegaver på statens regning,« skriver Søren Pape Poulsen til Folketingets retsudvalg.
  19. ^ Kristensen, Mikkel Randeris (2017-02-14). "Søren Pape Poulsen siger stop: Fængsler skal ikke give julegaver til fanger". Berlingske. Denmark: Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 14. februar 2017. Hentet 10. april 2017. Slik, the og kaffe til de indsatte juleaften. Det sætter Søren Pape nu en stopper for, skriver Information.
  20. ^ Gregersen, Søren (2017-02-09). "Søren Pape overvejer at fjerne relationsarbejde fra fængselsbetjente". Fængselsforbundet. Denmark. Arkiveret fra originalen 10. april 2017. Hentet 10. april 2017. ”Man kan diskutere, om det er de samme mennesker, som skal have alle opgaver. Kan du den ene dag gribe hårdhændet ind i forhold til en indsat, og den samme dag have en samtale med ham? Hvad er det så for noget relationsarbejde man får? Det er jeg åben for at diskutere,” siger ministeren.
  21. ^ Vibjerg, Thomas; Haislund, Jacob (2016-12-12). "Søren Pape vil fjerne prøveløsladelser for rockere og bandemedlemmer". Jyllands-Posten. Denmark: JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 13. december 2016. Hentet 10. april 2017. Det skal være slut med prøveløsladelser, afsoningen skal i højere grad ske i isolation, og straffene for overtrædelse af våbenloven skal skærpes. Sådan lyder nogle af de tiltag, justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil indarbejde i en ny rocker- og bandepakke [...].
  22. ^ a b Abrahamsen, Sebastian; Sindberg, Mathias (2017-03-10). "Søren Pape: 'Vi er så bange for at komme til at være for hårde i det her samfund'". Dagbladet Information. Denmark. Arkiveret fra originalen 10. april 2017. Hentet 10. april 2017.
  23. ^ Olsen, Theis Lange (2017-01-26). "Pape med jernhandsken på: Jeg går ikke så meget op i, om et bandemedlem hjælpes tilbage i samfundet". DR. Denmark. Arkiveret fra originalen 26. januar 2017. Hentet 10. april 2017. Det her handler også om holdninger. Det skal jeg ikke skjule. Retspolitik er ikke kun forskning og undersøgelser.
  24. ^ Haugaard, Mie (15. august 2022). "Søren Pape vil være statsminister". TV 2. Arkiveret fra originalen 16. august 2022. Hentet 15. august 2022.
  25. ^ Bruhn, Malte (15. august 2022). "Dagens overblik: Søren Pape Poulsen indkalder til vigtigt pressemøde". Altinget. Arkiveret fra originalen 16. august 2022. Hentet 15. august 2022.
  26. ^ Henriksen, Morten (2. juli 2022). "Radikale freder Mette Frederiksen – men vil have hurtigt folketingsvalg". DR. Arkiveret fra originalen 16. august 2022. Hentet 2. juli 2022.
  27. ^ Ritzau (15. august 2022). "Søren Pape Poulsen vil være Danmarks næste statsminister". TV 2 Lorry. Arkiveret fra originalen 16. august 2022. Hentet 16. august 2022.
  28. ^ a b c Viborg Kommune får kritik i stadionsag fra Søren Papes tid som borgmester. Artikel på berlingske.dk 17. november 2014.
  29. ^ Få det fulde overblik i sagen om Søren Papes støtte til en fodboldklub. Artikel på dr.dk 15. august 2014.
  30. ^ Baggrund: Stadionnavnet, der var en gave fra borgmesteren. Artikel i Politiken 12. august 2014.
  31. ^ PORTRÆT: Pape kæmper videre trods nederlag. Ritzautelegram på nyheder.tv2.dk 19. juni 2015.
  32. ^ Pape: Ikke mærkeligt, hvis de andre partiledere tænkte, at det var helt håbløst hos os. Artikel på nyheder.tv2.dk 21. marts 2021.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]