Flemming Hvidberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flemming Hvidberg
Undervisningsminister
Embedsperiode
30. oktober 1950 – 30. september 1953
Foregående Julius Bomholt
Efterfulgt af Julius Bomholt
Personlige detaljer
Født 17. december 1897
Nykøbing Mors
Død 21. februar 1959
Jerusalem, Israel
Nationalitet Danmark Dansker
Politisk parti Det Konservative Folkeparti
Profession Politiker, professor
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Flemming Friis Hvidberg (17. december 1897 i Nykøbing Mors21. februar 1959 i Jerusalem) var en dansk professor og konservativ minister.

Akademikeren[redigér | redigér wikikode]

Flemming Friis Hvidberg studerede ved Københavns Universitet, hvor han i 1922 blev cand.theol. Han var præst i perioden 1924-1929 og skrev disputatsen Menigheden af den nye Pagt i Damascus, der udkom i 1928, og blev teologiske doktorgrad. I 1929 blev han docent ved Københavns Universitet, hvor han i 1941 med støtte fra undervisningsminister Jørgen Jørgensen fik opnormeret sit docentur til et ekstraordinært professorat. I den tid skrev han hovedværket Graad og Latter i det Gamle Testamente: en Studie i kanaanæisk-israelitisk Religion og udgav en tekstkritisk udgave (1939) af den nye oversættelse af det Gamle Testamente fra 1931. I sin akademiske gerning var Hvidberg kendt som en strålende pædagog og en meget human personlighed, der altid var optaget af det menneskelige både i stoffet og hos de studerende.

Politikeren[redigér | redigér wikikode]

Hvidberg sluttede sig i 1941 til de konservative, og i 1943 blev han valgt til Folketinget. Han beholdt sit professorat, til han 30. oktober 1950 blev undervisningsminister i Regeringen Erik Eriksen. Han var som medlem af regeringen underskriver af Grundloven af 1953. Som undervisningsminister førte Hvidberg en traditionel konservativ politik og modarbejdede de tidligere initiativer til at lade den opdelte skole erstatte af en enhedsskole. Han arbejdede for at styrke landsbyskolen og den i 1937 indførte eksamensfri mellemskole. At hans resultater blev begrænsede tilskrives dels, at han i disse sager mødte betydelig modstand fra dele af Venstre, dels at han ikke havde sans for det politiske spil. Han havde dog held til i 1952 at gennemføre Statens almindelige Videnskabsfond og Ungdommens Uddannelsesfond, der årligt stillede 1,5 mio. kr. til rådighed for ubemidlede, men talentfulde unge uddannelsessøgende.

Hvidbergs eftermæle er belastet af hans personlige indgriben i Harald Landers afsked som balletmester ved Den Kgl. Ballet i 1951.

Da regeringen d. 30. september 1953 blev afløst af Regeringen Hans Hedtoft II, fortsatte Hvidberg til sin død i 1959 som medlem af Folketinget og professor ved universitetet.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Menigheden af den nye Pagt i Damascus: nogle Studier over de af Salomo Schechter fundne og under titlen "Fragments of a Zadokite work" udgivne Genizafragmenter ("Damascusskriftet") (1928), Gad
  • Graad og Latter i det Gamle Testamente: en Studie i kanaanæisk-israelitisk Religion (1931), Bianco Lunos Bogtrykkeri (Festskrift udgivet af Københavns universitet i anledning af universitetets årsfest; 1938)
  • Den israelitiske Religions Historie (1943), Munksgaard
  • Weeping and Laughter in the Old Testament: A Study of Canaanite-Isralite Religion (Posthumous edition in English, 1962), Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck

Kilder[redigér | redigér wikikode]