Achaier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Achaier (flertal: achaiere) (græsk: Ἀχαιοί, Akhaioí) er navnet på grækerne på det græske fastland i Homers Iliaden (brugt 598 gange) og Odysseen. De andre navne er Danaans (Δαναοί, Danaoi brugt 138 gange i Iliaden) og Argives (Ἀργεῖοι, bruges 29 gange i Iliaden).

Homeriske versus senere brug[redigér | redigér wikikode]

De homeriske "langhåret Achaier" ville have været en del af den mykenske civilisation, der dominerede i Grækenland fra ca. 1600 f.Kr., med en historie om en stamme, der går tilbage til den forhistoriske græske indvandring i slutningen af 3. årtusinde f.Kr.. Men ved den arkaiske og klassiske perioder, er udtrykket »Achaier«, jf. indbyggere i meget mindre region Achaea. Herodot identificerede Achaier i det nordlige Peloponnes, som efterkommere af de tidligere, homeriske Achaier. Ifølge Pausanias, tekster i det 2. århundrede e.Kr., blev betegnelsen »Achaean« oprindeligt givet til de, grækere der lever i Argolis og Laconia.[1] Men det er tydeligvis ikke den måde, hvorpå Homer bruger udtrykket.

Pausanias og Herodot fortæller begge legenden om, at Achaierne blev tvunget fra disse hjemlande af Dorere, under den legendariske Dorerinvasion af Peloponnes. Derefter flyttede de ind i regionen, som senere fik navnet Achaea.

En akademisk konsensus har endnu ikke opnået enighed om oprindelsen af de historiske Achaier i forhold til de homeriske Achaier, og er stadig omdiskuterede.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Pausanias VII, 1