Lars von Trier
- Ikke at forveksle med Lars Trier.
Lars von Trier (født 30. april 1956 i København som Lars Trier) er en verdensberømt dansk filminstruktør.
Filminstruktøren Lars von Trier er søn af Inger Trier, født Høst (1915-1989), og bærer navnet Trier, men fik på moderens dødsleje i 1989 at vide, at hans far, kontorchef Ulf Trier (1907-1978) ikke var hans biologiske far. Det var embedsmanden og modstandsmanden Fritz Michael Hartmann (1909-2000), der var kontorchef i Socialministeriet, og som tilhørte Hartmann-slægten.[2] Trier fik dog aldrig noget hjerteligt forhold til sin "nye" far, der ikke ville kendes ved Lars. Modsat offentlige udtalelser, som Trier er kommet med, var faderen ikke nazist, men derimod aktiv modstandsmand i Frit Danmarks tjenestemandsgruppe.[3] Triers morbror (onkel) er filminstruktøren Børge Høst. Stedfaderen Ulf Trier var halvt jøde, søn af folketingsmand Sven Trier og Bergliot Trier født Moe, og Inger Trier opdrog Lars i den tro, at han havde jødiske rødder. Derfor var det et chok, da han to dage før moderens død opdagede, at han havde mistet både sin stedfar, sin mor og sin identitet. Dertil kom Hartmanns afvisning af at have noget med Lars at gøre.[4]
Adelsprædikatet von opstod som en morsomhed på filmskolen. Triers medstuderende Tómas Gislason fortalte i DR2s temaudsendelse 12. juni 2007, at en lærer, Gert Fredholm, under en heftig diskussion med Trier kaldte ham "von" for at karakterisere ham som aristokratisk i sit filmsyn. I sin afgangsfilms rulletekster brugte Trier drillende dette von, som er blevet hængende.
Instruktøren
Lars von Trier gik på instruktørlinjen på Den Danske Filmskole fra 1979-83.
Hans film har fra begyndelsen båret præg af eksperimenteren med mediet. Allerede i sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Befrielsesbilleder tog han fat på det hypnotiserende udtryk i sin filmæstetik, som siden er blevet videreført i både hans Europa-trilogi og i tv-serien Riget.
Ligeledes bærer hans film præg af hans opsætning af regler for produktionen. De gængse etikker for filmskabelse overskrides ofte, og i stedet tilføres nye regler som i spillefilmen Epidemic, der skulle produceres for under en million kroner.
Et godt eksempel på Lars von Triers brug af regler til eksperimenterende "vridning" af mediet er De fem benspænd. Her sættes Jørgen Leth til at genskabe sin film Det perfekte menneske fra 1967 fem gange under forskellige regelsæt, fastsat af Lars von Trier. Til Direktøren for det hele introduceres en anden formel binding, Automavision, ifølge hvilken en computer styrer kameraets indstillinger og bevægelser.
Lars von Triers har ændret fokus fra de meget æstetiserede film, fra Nocturne til Epidemic, til de mere dybdepsykologiske fortællinger i hans hjerte-trilogi. Her fik æstetikken mindre fokus og det håndholdte kamera holdt for alvor fik sit indtog i hans film. Dogville-trilogien er en ny fase, hvor begge elementer forenes på ny i en Brecht-fremstilling.
Han er kendt for – sammen med Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen – at have udviklet dogmebevægelsen, Dogme95.
Ved den årlige internationale filmfestival i Cannes, hvortil de fleste af von Triers spillefilm er blevet udvalgt, vandt han juryens førstepris for Breaking the Waves. I 2000 vandt han endelig den eftertragtede Gyldne Palme for filmen Dancer in the Dark.
I 2009 vandt von Trier Nordisk Råds Filmpris for Antichrist. Han er Ridder af Dannebrog.
Trier blev erklæret persona non grata af Cannes Film Festival-ledelsen den 19. maj 2011.[5] Han blev spurgt om sine tyske rødder og interesse for nazistisk æstetik på en pressekonference dagen efter han havde præsenteret sin nye film Melancholia, og svarede angiveligt spøgefuldt, at han havde forståelse og sympati for Adolf Hitler og spøgte med at han var nazist.[6] Von Trier undskyldte senere på en pressekonference han havde indkaldt til og sagde "Holocaust is the worst crime that ever happened; I have nothing against Jews; I have a Jewish name, and all my children have Jewish names", og sagde at hans særlige danske humor var blevet misforstået af det internationale pressekorps: "It was really stupidly done and it was in the wrong forum. At the press conference with Danish journalists, there were no problems, but I do not think the international journalists understand my Danish humor".[7]
Inspirationen
Som 10-årig fik Lars Trier et smalfilmskamera og han begyndte snart at lave kortfilm. Som 12-årig debuterede han som skuespiller med hovedrollen i den af Thomas Winding instruerede ungdomsserie Hemmelig sommer (1969).
Lars von Triers er bl.a. inspireret af Carl Th. Dreyer, Ingmar Bergman, Andrei Tarkovsky og Bertolt Brecht.[kilde mangler] Til tv-serien Riget var hans største inspiration David Lynchs Twin Peaks.
Filmografi
- Hvorfor Flygte Fra Det Du Ved Du Ikke Kan Flygte Fra (1970)
- Hemmelig sommer (1971), hovedrolle i TV-serie af Thomas Winding
- Orchidégartneren (1977), eksperimentalfilm produceret af Filmgruppe 16 og løseligt baseret på Triers romanmanuskript Eliza.
- Menthe - la bienheureuse (1979), endnu en Filmgruppe 16-film. Manuskript frit efter romanen O's historie.
- Nocturne (1980), filmskolefilm.
- Den sidste detalje (1981), filmskolefilm.
- Befrielsesbilleder (1982), afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.
- Forbrydelsens element (1984), 1. film i Europa-trilogien, vandt den tekniske pris på filmfestivalen i Cannes.
- Epidemic (1987), 2. film i Europa-trilogien
- Medea (1988)
- Europa (1991), 3. film i Europa-trilogien
- Breaking the Waves (1996), 1. film i Guldhjerte-trilogien
- Idioterne (1998), 2. film i Guldhjerte-trilogien
- Dancer in the Dark (2000), 3. film i Guldhjerte-trilogien
- Dogville (2003), 1. film i trilogien USA—Land of Opportunities
- De fem benspænd (2003) sammen med Jørgen Leth
- Manderlay (2005), 2. film i trilogien USA—Land of Opportunities
- It's a Jungle Down There (2005) "Klovn"-episode (kun manuskript)
- Direktøren for det hele (2006)
- De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1 (2007) (kun manuskript)
- Antichrist (2009)
- Melancholia (2011)
- Nymphomaniac (2013)
Tv-fiktion
Riget-serierne, der blev instrueret sammen med Morten Arnfred, handler om og foregår på Rigshospitalet i København.
Noter
- ^ a b Lars von Trier Interviews. University Press of Mississippi. 2003. s. 22-23. Hentet 2012-04-28.
{{cite book}}
: Ukendt parameter|editors=
ignoreret (|editor=
foreslået) (hjælp) - ^ Film #10 (PDF)
- ^ Fritz Michael Hartmann i Modstandsdatabasen, Jesper Skov, "Viggo Kampmann under besættelsen", Siden Saxo, nr. 4, 2004, s. 39. Online (PDF)
- ^ "Lars von Trier: Det hjemmelavede menneske", Politiken.dk, 17. maj 2009.
- ^ BBC News – Von Trier 'persona non grata' at Cannes after Nazi row
- ^ Lars von Trier provokes Cannes with 'I'm a Nazi' comments | Film | The Guardian
- ^ Ekstra Bladet – Trier: – Jeg er stolt over at være bortvist
Litteratur
- Nils Thorsen: Geniet : Lars von Triers liv, film og fobier Politiken, 2010. ISBN 978-87-567-9511-1
Eksterne henvisninger
- Lars von Trier på Internet Movie Database (engelsk)
- Lars von Trier på danskefilm.dk
- Lars von Trier på Filmdatabasen
- Lars von Trier på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Lydforedrag hvor Peter Schepelern, der har skrevet flere bøger om von Trier, giver et overblik over filmkunstnerens karriere