Melchior Lorck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Melchior Lorck
Melchior Lorck.jpg
Selvportræt (1575)
Fødselsnavn Melchior Lorck
Fødselsdato 1526/1527
Fødselsted Flensborg
Død 1588
Dødssted København
Nationalitet Dansk/ Tysk Danmark
Felt Tegning, Træsnit, Kobberstik
Periode Renæssancen
Beskyttere Christian d.3, Maximilian d.2, Frederik d. 2
Inspirerede Nicolas Poussin, Stefano delle Bella
Udstilling Et blik på det fremmede - Melchior Lorck i Tyrkiet 1555-59. Statens Museum for Kunst 18. april – 3. august 2008

Melchior Lorck (eller: Lorichs eller: Lorich eller: Lorch) (født år 1526 eller 1527 i Flensborg – død år 1588 i København) anses for at være den første betydningsfulde grafiker i dansk kunsthistorie.[a] Han var af dansk-tysk oprindelse, født i Slesvig som søn af den flensborgske rådmand Thomas Lorck og hans kone Anna. Lorck producerede en meget grundig visuel optegnelse af livet og traditionerne i Tyrkiet i 1500-tallet, som stadig i dag er en unik kilde til viden og forskning. Han er den første danske kunstner, om hvem en væsentlig biografi kan genskabes, og til hvem mange kunstværker med sikkerhed kan tilskrives.

Ungdom og tidlig uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Melchior Lorck, "Paven som vildmand", 1545, Statens Museum for Kunst, København
Melchior Lorck, "Portræt af Martin Luther", 1548, Statens Museum for Kunst, København

Hans tidligste kobberstik er forholdsvis søgende kopier efter Heinrich Aldegrevers arbejde. Senere udvikler han sin teknik, som det ses i de tydeligt anti-pavelige billeder Paven som vildmand fra 1545 og Portræt af Martin Luther fra 1548.[b]

Det første dokument, som relaterer sig til Melchior Lorck, er kvitteringen fra et 4-årigt kongeligt rejsestipendium, udstedt af kong Christian III, underskrevet 22. marts 1549 i Flensborg.[1] Kongen tilbød her at betale Lorcks videre uddannelse i udlandet under forudsætning af at Lorck, når rejserne var endt, skulle gøre tjeneste hos kongen som kunstner. Lorck kommer vidt omkring i Europa og besøger de førende kunstcentre i Tyskland, Nederlandene og Italien. I 1552 udløber understøttelsen, men Lorck rejser ikke tilbage. Efter et besøg i Rom i 1551 (hvor han synes at have haft en kort ansættelsesperiode hos pfalzgreve Otthenrich i Neuburg an der Donau), arbejdede han for kredsen omkring den prominente Fugger-familie i Augsburg. Derigennem kom han tæt på den kejserlige Habsburg-familie. Omkring 1550 slog Lorck sig ned i Nürnberg, hvor han hyldede byens berømte afdøde kunstner fra den tidligere generation, Albrecht Dürer, i et portræt, der byggede på Hans Schwarz’ medaljeportræt af kunstneren.

Årene i Tyrkiet[redigér | redigér wikikode]

Melchior Lorck,"Udsigt over tage mod Arkadiosøjlen i Konstantinopel", 1555-1559, Statens Museum for Kunst, København
Melchior Lorck, "Portræt af Ogier Ghislain de Busbecq", 1557

I 1555 blev Lorck sendt med et gesandtskab, som den tyske ærkehertug Ferdinand d. 1 (som i 1526 kronedes til konge af Rom og i 1556 blev tysk-romersk kejser) sendte til de såkaldte Sublime Porte, sultan Süleyman d.1’s hof i Konstantinopel (Istanbul). Delegationens mål var at forhandle et forlig omkring Ungarn, som begge parter gjorde krav på herredømmet over. Efter osmannerne havde overvundet den ungarske hær i slaget ved Mohács i 1526, hvor kong Louis d. 2 af Ungarn døde[c], havde den såkaldte Lille Krig i Ungarn, en af de mange osmanniske-habsburgske krige, raset med osmannerne som de primære sejrherrer.

Delegationen arbejde er kendt bl.a. takket være Ogier Ghiselin de Busbecqs breve, som blev udgivet 1581-1588 i Antwerpen.

Ud af de treethalvt år Lorck tilbragte i den tyrkiske hovedstad, forløb ca. halvandet år sammen med resten af følget indespærret på den karavanestation, hvor tyskerne var installeret. I 1555, på karavanestationen Elci Hani, producerede Lorck kobberstikportrætter af Busbecq og hans medudsendinge Ferenc Zay og Antun Vrančić (Antonius Verantius), et par tegninger af dyr og et vue over byens hustage set fra ét af logiets øverste vinduer. I perioder med større frihed tegnede han derimod byens antikke og moderne monumenter såvel som forskellige folks traditioner og klædedragter, indsamlet fra hele det Osmanniske Rige. Hen imod slutningen af hans ophold må han have opholdt sig meget sammen med det tyrkiske militær, da han senere var i stand til at gengive et stort udvalg af forskellige typer rang og nationaliteter i den osmanniske hær.

Kejserlig ansættelse[redigér | redigér wikikode]

Melchior Lorck, "Den øverste del af Arkadiosøjlen i Konstantinopel", 1559
Melchior Lorck, "Udsnit af Konstantinopel Prospektet". Det tidligst kendte selvportræt af Lorck (til venstre), 1560-1566

Lorck vendte tilbage til Vesteuropa i efteråret 1559. I 1560 er det dokumenteret, at han var i Wien, hvor han forblev frem til 1566. Hans tegninger af Konstantinopels antikke monumenter og omgivelser daterer sig i disse år. Arcadius-søjlen, basen til Theodosius 1.s obelisk på hippodromen og piedestalen for Konstantin-søjlen repræsenterer alle monumenter, som er gået tabt den dag i dag. Det monumentale Konstantinopel-prospekt, set fra Det gyldne Horn ved Galata /Pera (i dag kendt som Beyoğlu) blev også lavet på dette tidspunkt. Denne tegning (1145 centimeter lang og 45 centimeter høj, tegnet på 21 sider, udført i brun og sort blæk med vandfarve, vrimlende med detaljer) anses for at ét af kendetegnene ved de tidlige topografiske tegninger. Den indeholder også det tidligst kendte selvportræt af kunstneren, Konstantinopel-prospekti Leiden's universitetbibliotek.[2]

Melchior Lorck,"Fyrst Ismael, persisk gesandt", 1562

Imens han var i Wien, blev Melchior Lorck kontaktet af broderen til den afdøde kong Christian d. 3, grev Hans den Ældre, som forlangte hans tjeneste. Lorck svarede positivt tilbage, men var ivrig efter at undskylde sig selv med at have for travlt. Da han endelig svarede greven i januar 1563, sendte han også kong Frederik d. 2 et brev, som indeholdt en detaljeret beskrivelse af hans karriere hidtil.[d] Han var meget interesseret i at gøre kongen til sin mæcen. I 1562 havde Melchior Lorck produceret det store indgraverede portrætstik af Sultan Süleyman d.1 og den persiske gesandt i Konstantinopel, Fyrst Ismaïl, som han sendte med brevene. Lorck efterspurgte finansiering, hvilket efterkom en nådig kongelig gave på 200 danske rigsdaler, som skulle overdrages til ham af hans bror, Andreas Lorck, som selv for nyligt var trådt i kongens tjeneste i København.

Kort efter Lorck havde skrevet til begge herrer i januar 1563, holdt nye opgaver ham imidlertid optaget, og han forblev i Wien i endnu 5 år. I 1562 var Ferdinand d. 1`s søn Maximilian blevet valgt til Romernes Konge (dvs. fremtidig kejser) i Frankfurt am Main, og han havde siden da rejst ned af Donau for at modtage byernes hyldest med det endelig stop i Wien, som forberedte sig til en storslået entré i marts 1563. Melchior Lorck blev sat i spidsen for at stå for udsmykningen af byen, hvilket betød at iklæde både byen selv med triumfbuer, vinbrønde, og gader flankeret af træer, samt byens borgere i de habsburgske farver, der skulle variere over rang til beskæftigelse.[3]

D. 22 februar 1564 bekræftede kejseren Melchior Lorck og hans tre brødre, Caspar, Balthasar og Andreas påståede adelige status, og i adlingsbrevet påpegede han Melchiors tyrkiske ophold som hovedårsagen for adlingen. På omtrent samme tid blev Lorch ansat som Hartschier (fra italiensk: arciere), en æresposition med en fast årlig indtægt i kejserens hestegarde, som han ville beholde frem til 1579.

I 1566 fulgte han kejseren på et felttog i Ungarn som på sigt ville betyde sultan Süleyman d. 1s død i slaget ved Szigetvár. I december samme år skrev kejseren Maximilian et ret usædvanligt brev til hans “fætter” (dvs. fætter i embedet), kong Frederik d. 2, hvor han bad ham om at tage godt imod Melchior Lorck, da Lorck skulle til Danmark for at modtage arven efter sin ældste bror, Caspar, som var død i Den Nordiske Syvårskrig mellem Danmark og Sverige. Brevet krævede også, at kongen lod ham vende tilbage til kejserens tjeneste for herigennem at hindre ethvert krav, kongen ville have på Lorcks tjeneste. Da Melchior rejste nordpå, virker det dog til at han kun kom til Flensborg, før han rejste sydpå igen.[e]

I Hamborg[redigér | redigér wikikode]

I 1567 dukker Melchior Lorcks navn op i dokumenter fra Hamborgs byråd, og Lorck virker til at forblive der ihvertfald indtil 1572, hvor han udfærdiger sit testamente.[4] Oprindeligt var Lorck ansat som kartograf, hvor han opmålte og aftegnede Elbens nedre vandløb, fra Geesthacht til havet for at understøtte Hamborgs juridiske krav i en strid med naboen hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg. Det storslåede kort, som blev resultatet af denne bestilling, er stadig i Hamborgs Statsarkivers besiddelse, hvor det forbliver én af de mest værdsatte besiddelser.[5][6]

En anden vigtig bestilling for byen var genopbygningen af byporten Schartor (senere nedrevet), som påbegyndtes i 1568 og blev afsluttet i 1570.[f]

I mens han var i Hamborg udgav Lorck i 1568 den anti-tyrkiske pamplet Ein Liedt vom Türcken und Anti-Christ (En Sang om Tyrken og Antikrist), som adskilte sig meget fra hans senere mere neutralt beskrivende gengivelser af tyrkere. Indholdet kan karakteriseres som del af “Türkenbüchlein” genren; en genre som havde nydt stor popularitet siden 1520’erne, og som var et talerør for den tidligere protestantismes dommedagsprofetier, hvor paven og tyrken typisk blevet identificeret som Antikrist.[7]

Kort over Elben, 1568, 1.09 × 12.15 m., Hamburg, Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg


I 1574 endelig modtager sin løn og godtgørelse for Schartor.[8] I 1575 indkaldes han dér til at vidne ved Reichskammergericht i en sag om det retmæssige tilhørsforhold af et område øst for Hamborg kaldet Vierlande, og hvor han tegnede et kort for at dokumentere sine udtalelser.[9]

I Antwerpen[redigér | redigér wikikode]

I 1574 befandt Lorck sig i Antwerpen, hvor det virker til, at han var siden 1573. Han var én af de første, der skrev et indlæg i Album Amicorum af Abraham Ortelius, og han blev venner med forlæggeren og indgravøren Philip Galle, som dedikerede Hans Vredeman de Vries’s bog om brønde og springvand til ham. Han arbejdede desuden for trykkepressen hos bogtrykkeren Christophe Plantin (træklodser af hans design kan stadig findes i Plantin-Moretus Museum i Antwerpen).[10]

De rosende kommentarer i Civitates orbis terrarum af Georg Braun og Frans Hogenberg[11] såvel som portrættet af antikvaren Hubert Goltzius, bror til Hendrik Goltzius, peger på det netværk, han var istand til at etablere under hans ophold i byen. Uroen i kølvandet på firsårskrigen fik ham til at forlade byen i sommeren 1574, som hans brev til Ortelius fra oktober antyder.[12]

Melchior Lorck, "Portræt af Sultan Suleiman den Store (stående)", 1559
Melchior Lorck,"Fyrst Ismael, persisk gesandt (stående)", 1573

Antwerpen var den mest givende perioder i Lorcks livsforløb, da han her var i én af de vigtigste humanistiske centre af Europa, som skyldes de produktive forlag - med Plantins som det vigtigste. En bronzemedalje blev i hans ære skabt der af Etienne de Hollande (som nu kan ses i Det Kunsthistoriske Museum i Wien). Han udgav også sin omfattende bog: Soldan Soleyman Tvrckhischen Khaysers, vnd auch Furst Ismaelis auß Persien, Whare vnd eigendtliche contrafectung vnd bildtnuß (dvs. De Sande og Ægte Efterligninger og Billeder af den Tyrkiske Kejser Sultan Süleyman og Prins Ismail fra Persien) i april 1574. Bogen indeholdt to busteportrætter og to figurportrætter af Süleyman d.1 og af den persiske gesandt til de Sublime Porte, Ismail, såvel som ledsagende digte af Conrad Leicht og Paulus Melissus. Den eneste kendte kopi gik til i ildstormene i Hamborg i juni 1943, som var forårsaget af de allierede styrkers Operation Gomorrha. En omfangsrig omtale (citeret i Hans Harbecks afhandling fra 1911[13]) om en fremtidig bog, som ville beskrive helheden af det tyrkiske samfund varslede tilsyneladende udgivelsen af værket undervejs fra den såkaldte “Tyrkiske Udgivelse” (Wolgerissene und geschnittene Figuren in Kupffer und Holz durch. Den Kunstreichen und weitberümten Melcher Lorch für die Mahler Bildthawer und Kunstliebenden. an tag gegeben Anno 1619).

Tyrkerværket[redigér | redigér wikikode]

Mens han stadig var ansat som Hartschier, gik Lorck fortsat med ideen om at udgive en bog om Tyrkiet, som han lovede i Solday Soleyman. I et brev af d. 19 maj 1575[14] til den danske kong Frederik d. 2, gav han udtryk for, at han havde problemer med at finansiere denne publikation og bad om økonomisk støtte til dette formål. I årene fra 1570 og frem til denne dato, var det lykkedes Lorck at få fat på et antal blokke til træsnit efter hans tegninger fra Tyrkiet (sandsynligvis i Antwerpen). 12 træsnit med motiver af arkitektoniske monumenter er daterede 1570, imens 5 træsnit med medlemmer af den tyrkiske hær og dets følge er daterede 1575. I de kommende år ville denne lille kerne vokse til i alt 128 træsnit, som udgør Tyrkerværket, som vi kender det i dag.

Kun et par få forberedende tegninger er blevet overleveret til os, og mindst én (tegningen med The Shooing of Oxen i Eremitagen i Sankt Petersborg (inv.nr. 38 225)) foreslår at den samlede spændvidde af planlagte motiver var en del større, end hvad vi kender til.

De tyrkiske træsnits mulige skæbne[redigér | redigér wikikode]

Melchior Lorck, "Titelblad til Wolgerissene und geschnittene Figuren in Kupffer und Holz durch. Den Kunstreichen und weitberümten Melcher Lorch für die Mahler Bildthawer und Kunstliebenden. an tag gegeben Anno 1619", 1619

Hvad der skete med kunstneren såvel som den store mængde træblokke til udgivelsen omkring tiden, hvor han forsvinder fra optegnelserne i 1538, er ikke kendt. To kopier af en prototype titelside til udgivelsen findes, begge begyndelsesvis fra 1575, og begge med en tilføjet titel foroven med den samme tekst (Wolgerissene und geschnittene Figuren in Kupffer und Holz durch. Den Kunstreichen und weitberümten Melcher Lorch für die Mahler Bildthawer und Kunstliebenden. an tag gegeben Anno 1619) og dato, men forskellige tryk type. Hvor denne 1619 udgave aldrig blev virkeliggjort, blev træsnittene 7 år senere offentliggjort i Hamborg, med den samme titel. Det er derfor muligt, at blokkene havde været i Hamborg lige siden Lorcks død.

Den førende Lorck forsker, Dr. Erik Fischer, tidligere overinspektør ved Den Kgl. Kobberstiksamling (1957-1990), Statens Museum for Kunst, foreslår at Tyrkerværket udkom kun som en torso af, hvad den var tænkt som. I genoptrykket af træsnittene fra 1646 var der vedhæftet et register af motiver, men det passer imidlertid ikke til printene, og det peger mod en “original”, hvor der kan læres mere. Det er Dr. Fischers tese, at denne “original” var en skrevet manuskript, som ville supplere træsnittene og på denne måde opfylde ønsket givet i Soldan Soleyman om en grundig beskrivelse af tyrkisk samfund, liv og traditioner. Denne idé bekræftes af konteksten i hvilken træsnittene genbruges hos en anden Hamborg baseret forlægger, Eberhard Werner Happel, og hans officielle beretninger om 1680’ernes tyrkiske krige og beskrivelser af tyrkisk samfund. Her dukker små bidder af beskrivelser op, som, i følge Dr. Fischers tese, kunne være blevet taget fra en tekst tæt forbundet med træsnittene og baseret på personlig erfaring med tyrkerne, dvs. en tekst af Lorck selv.[g]

Et ‘’kostumebog’’ projekt[redigér | redigér wikikode]

Et stort antal tegninger, hvoraf hovedparten blev produceret i de tidlige 1570’ere, viser individuelle figurer og grupper i deres oprindelige klædedragter. Lorck virker til at have planlagt en bog om dragter - en meget populær genre på hans tid. Tegningerne, alle indgraverede med den region eller by, hvorfra de viser klædedragterne, er alle forberedende tegninger til træsnit, men ingen sådanne tegninger er blevet overleveret, og projektet forblev ufærdigt.

Udnævnt til den danske konges tjeneste[redigér | redigér wikikode]

Melchior Lorck, "Portræt af Frederik d. 2", 1582

Da Lorck havde modtaget sit rejsestipendie fra kong Christian d. 3 i 1549, lovede han blot at rejse ud i fire år, hvorefter han ville vende tilbage og træde i kongens, eller hans efterfølgers, tjeneste. Lorck holdt ikke ligefrem dette løfte, da han altid blev distraheret af mere interessante udsigter eller af uheld. Men i 1578 ansøgte han den kejserlige ret om et lille len i Silesia, Guppern.[15] Da ansøgningen blev afvist af kejseren, nu Rudolph d. 2, ansøgte han i stedet i 1579 om en pension og fritagelse fra tjenesten som Hartschier, hvoraf begge blev velvilligt givet.[16]

D. 19 februar 1583 dukker han op i Danmarks statslige regnskabsbøger med notatet: “Hans Kongelige Højhed har d. 19 februar 1580 ansat Melcher Lorichs som hofmaler og efterligner”.[17]

Melchior Lorck, "Elefantordenens emblem", 1580

Hans værker fra tiden i kongens tjeneste er gået tabt, hvis der overhovedet var tale om nogen betydelig mængde værker, hvilket er tvivlsomt. Et kobberstukkent portræt af kongen, et unikt træsnit som virker til at have været tænkt til brug for Elefantordenen og et malet figurportræt af kong Frederik d. 2, den første af sin art i Danmark, er alt der er tilbage i dag.

Udover dette, virker det til at Lorck brugte det meste af hans energi på at have produceret, hvad der svarer til hovedparten af træsnittene til Tyrkerværket.

De sidste spor[redigér | redigér wikikode]

Melchior Lorck, "Askefarvet morisk kvinde, som lever ved Niger-floden", 1583

D. 10 november 1582 afskedigede kongen Lorck fra tjeneste, og han udtalte blot, at denne afskedigelse ville være ærefuld, hvis han returnerede sit beskikkelsesbrev. Den sidste betaling er registreret d. 4 marts 1583. De sidste arbejder, vi kender fra hans hånd er nogle tegninger – daterede 1583 – som forestiller mænd og kvinder fra Guldkysten. I Lorcks testamente skinner ét af de eneste glimt af et familieliv igennem, da han efterlader alt til enken Anna Schrivers, som han beskriver som sin trolovede brud. Der høres aldrig mere til hende.

Posthum modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Melchior Lorck var velkendt i slutningen af det 16. århundrede og nævntes fx af Karel van Mander i Schilder-boeck, selvom han ikke fik eget kapitel. Han fortsatte desuden med at blive nævnt i beretningerne om Flensborg - som byens berømte søn.

Efter udgivelsen af Tyrkerværket i 1626, inspirerede han et væld af kunstnere, og hans beskrivelse af tyrkerne blev én af standardreferencerne for det vesteuropæiske blik på tyrkerne. Både Nicolas Poussin og Stefano delle Bella brugte bogen som inspiration og Rembrandt ejede også en kopi.

Lorck kendes ikke vidt og bredt i dag, men henvises ofte til i studierne af forholdet mellem Europa og Det Osmanniske Rige i det 16. århundrede og i orientalske studier.



Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ At Lorck kan regnes som en dansk kunstner, skyldes, at Flensborg på det tidspunkt var den danske konges område – den danske konge i disse år var Frederik d.1, der både var hertug i Slesvig-Holsten og konge af Danmark.
  2. ^ Grundlaget for Lorcks angivne fødselsår er hans raderede, posthume portræt af Luther, som han daterer 1548, og på hvilket han angiver sin egen alder til 21 år (jf. Fischer 1962, s. 34).
  3. ^ Louis d. 2 af Ungarn var gift med Mary af Østrig, Dronning af Ungarn og søster til Ferdinand d. 1.
  4. ^ Til tider refereret til som hans selvbiografi, se: Fischer (1990) og Fischer, Bencard and Rasmussen (2009-2010), doc.no. 1563 -January 1 (s. 161-178) for den fulde tekst.
  5. ^ Det er sandsynligt, at han mødte sin anden bror, den eventyrlystne Andreas, i deres hjemby og hørte om hvordan Andreas var kommet i unåde og måske indså, at navnet Lorck ikke var fordelagtigt at fremvise ved det danske hof. Hvorom alting er, tog Melchior igen sydpå, imens hans bror gik ind i fjendens tjeneste og gjorde sit navns dårlige ry endnu værre.
  6. ^ Dokumentationen er reproduceret i Fischer, Bencard and Rasmussen (2009-2010), document nos. 1570 – September 17 (s. 241-242), 1570 – October 22, and 1574 – August 30 (s. 263)
  7. ^ For at se hele argumentet samt en fuld redegørelse for Tyrkerværket med alle de nævnte tekster, såvel som en reproduktion af 1626 reproduktionen, se Fischer, Bencard and Rasmussen (2009-2010)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1549 – March 22. s. 145-147. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  2. ^ Leiden universitets arkiv
  3. ^ Kayser, Werner. ‘Melchior Lorichs’ Ehrenpforten und Weinbrunnen zum Einzug Kaiser Maximilians II. in Wien, insbesondere die Ehrenpforte beim Waaghaus’, in: Philobiblion, vol. 23, 4, Hamburg 1979. s. 279-295. Regesta Imperii - Akademie der Wissenschaften und der Literatur Mainz
  4. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1572 – February 15. s. 250-255. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  5. ^ Lappenberg, Johann Martin. Die Elbkarte des Melchior Lorichs vom Jahre 1568,Hamburg 1847. MDZ Reader
  6. ^ Bolland, Jürgen. Die Hamburger Elbkarte von Melchior Lorichs. Mit einer Einleitung über den Zweck der Karte und die Tätigkeit von Melchior Lorichs in Hamburg, (Veröffentlichungen aus dem Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg, vol. 8), Hamburg 1964. Elbkarte des Melchior Lorichs von 1567
  7. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck III, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010. s. 14. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  8. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, document no. 1574 – August 30. s. 263. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  9. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010,document no. 1575 – June 13. s. 273. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  10. ^ Museum Plantin Moretus
  11. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1574 – n.d. (b). s. 258-259. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  12. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1574 – October 10 s. 264-266. s. 264-266. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  13. ^ Harbeck, Hans. Melchior Lorichs : ein Beitrag zur deutschen Kunstgeschichte des 16. Jahrhunderts, Hamburg 1911. Se antikvarisk
  14. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1575 – May 19. s. 268-271. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  15. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Documents no. 1578 – March 7 (a)-(b) (s. 289-291) og Document no. 1579 – March. s. 292. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  16. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Documents nos. 1579 – June 15 (s. 293), 1579 – July 9 (a)-(c) (s. 294-297) og 1579 – September 17. ISBN 978-87-91393-61-7. 
  17. ^ Fischer, Bencard and Rasmussen. Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1580 – February 19. ISBN 978-87-91393-61-7. 

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Fischer, Bencard and Rasmussen, Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library, 2009-2010. ISBN 978-87-91393-61-7
  • Fischer, Erik, and Melchior Lorichs. Melchior Lorck i Tyrkiet. København: Statens Museum for Kunst, den Kongelige Kobberstiksamling, 1990, ISBN 978-87-87273-72-5
  • Fischer, Melchior Lorck. En dansk vagants levnedsløb i det 16. aarhundrede, Fund og Forskning, XI, 1962 (https://tidsskrift.dk/index.php/fundogforskning/article/viewFile/1875/3193)
  • Bolland, Jürgen: Die Hamburger Elbkarte von Melchior Lorichs. Mit einer Einleitung über den Zweck der Karte und die Tätigkeit von Melchior Lorichs in Hamburg, (Veröffentlichungen aus dem Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg, vol. 8), Hamburg 1964 Elbkarte des Melchior Lorichs von 1567
  • Fischer, Erik: ‘Danskeren Melchior Lorck som kejserlig tegner i 1550ernes Konstantinopel’, i: Folsach, K. von inter al. (eds.): Den Arabiske Rejse. Danske forbindelser med den islamiske verden gennem 1000 år, Århus 1996, ISBN 87-89384-33-4
  • Fischer, Erik: ‘Melchior Lorck’, i: Weilbachs Kunstnerleksikon, vol. V, København 1996 Se online:
  • Fischer, Erik: Melchior Lorck V, Catalogue Raisonné. Part Two: Paintings, Drawings, Graphic Works and Architecture, ISBN 978-87-7695-137-5
  • Kayser, Werner: ‘Melchior Lorichs’ Ehrenpforten und Weinbrunnen zum Einzug Kaiser Maximilians II. in Wien, insbesondere die Ehrenpforte beim Waaghaus’, in: Philobiblion, vol. 23, 4, Hamburg 1979, pp. 279–295
  • Lappenberg, Johann Martin: Die Elbkarte des Melchior Lorichs vom Jahre 1568, Hamburg 1847. Tilgængelig her: Google Books
  • Poulsen, Hanne Kolind At brande Frederik II: Om Melchior Lorcks kobberstik-portræt af Frederik II, SMK Art Journal, 2006, p. 23-35. (http://www.smk.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/om-museet/forskning/Journal_2006/hannekolind_atbrandeFrederik_DK.pdf)


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]