Mendelevium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mendelevium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Md
Atomnummer 101
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 31, 8, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 31, 8, 2. Klik for større billede.
Gruppe Ingen (Actinid)
Periode 7
Blok f
Atomare egenskaber
Atommasse (258)
Elektronkonfiguration [Rn] 5f13 7s²
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 31, 8, 2
Kemiske egenskaber
Elektronegativitet 1,3 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Smeltepunkt 827 °C

Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Md. Det er et radioaktivt actinid, som ikke findes i naturen.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Mendelevium er et kunstigt grundstof, som kun kan fremstilles i laboratorier i mængder af ganske få atomer ad gangen; ingen har nogensinde haft lejlighed til at undersøge "makroskopiske" mængder af stoffet. Af den grund er kendskabet til mendeleviums egenskaber begrænset. Fra undersøgelser af isotopen 256Md i vandig opløsning har man dog fundet ud af, at mendelevium ud over det for actinider almindelige oxidationstrin +3 muligvis også optræder nogenlunde stabilt i kemiske forbindelser med oxidationstrin +2.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Mendelevium blev syntetiseret for første gang i begyndelsen af 1955 af Albert Ghiorso, Glenn T. Seaborg, Bernard Harvey, Greg Choppin og Stanley G. Thompson: Ved at bombardere atomkerner af isotopen 253Es med alfapartikler ved hjælp af Berkeley Radiation Laboratory's 60 tommers cyklotron, fremstillede de én kerne af 256Md ad gangen; disse viste sig at have en halveringstid på 76 minutter. Dette var det niende transuran der blev skabt ad kunstig vej.

Isotoper af mendelevium[redigér | redigér wikikode]

Man kender til 15 isotoper af mendelevium, som alle er ustabile og derfor radioaktive. Af disse har 258Md og 260Md de længste halveringstider; henholdsvis 51,5 og 31,8 dage. Halveringstiderne for de øvrige isotoper går fra knap 6 timer og nedefter.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: