Bohrium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Generelt
Navn(e): Bohrium, Unnilseptium, Eka-rhenium
Kemisk symbol: Bh
Atomnummer: 107
Atommasse: (264) g/mol
Grundstofserie: Overgangsmetal
Gruppe: 7
Periode: 7
Blok: d
Elektronkonfiguration: [Rn] 5f14 6d5 7s²
(gæt baseret på rhenium)
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 13, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 7
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: Formentlig fast stof
ID-numre
CAS-nummer: 54037-14-8

Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Bh: Dette radioaktive overgangsmetal findes ikke i naturen, men fremstilles kunstigt i uhyre små mængder i laboratorier.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Bohriums elektronstruktur

Man kan kun fremstille ganske små mængder af bohrium og tilsvarende tunge grundstoffer ad gangen, og det besværliggør undersøgelser af disse stoffers kemiske egenskaber. Kemiske forsøg udført i 2000isotopen 267Bh viser at bohrium reagerer med ilt og saltsyre under dannelse af bohriumoxyklorid, på en måde der "matcher" andre stoffer fra gruppe 7; rhenium og technetium.

Fremstilling af bohrium[redigér | redigér wikikode]

Da alle isotoper af Bohrium har ganske korte halveringstider (273Bh og 274Bh har rekorden med blot ca. halvanden time), eksisterer stoffet ikke i naturen. I laboratoriet er der to måder at fremstille det på; i begge tilfælde accelereres en ion af et forholdsvis let grundstof som krom eller mangan mod et "mål" af et temmelig tungt grundstof, for eksempel bly eller vismut. Ved kollisionen fusioneres ("sammenføjes") de lette og tunge atomkerner, enten med en bohriumisotop som resultat, eller også skabes et andet meget tungt grundstof, som hurtigt henfalder til en bohriumisotop.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Dmitrij Mendelejev havde i sit periodiske system en "tom plads" neden under rhenium, som han navngav eka-rhenium. Stoffet blev første gang fremstillet i 1976 af et sovjetisk forskninghold ledet af Ju. Oganessian på Instituttet for Atomforskning ved Dubna, som skabte isotopen Bh-261 med en halveringstid på 1-2 ms (senere data angav en halveringstid på omkring 10 ms). De skabte Bh ved at skyde en kerne af krom-24 imod bismuth-204.

I 1981 bekræftede et tysk forskningshold under ledelse af Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg ved Gesellschaft für Schwerionenforschung (Institutet for Tung Ion Forskning) i Darmstadt det sovjetiske holds resultater og producerede Bohrium, men denne gang Bh-262 med længere levetid.

Tyskerne foreslog at navngive det nyfundne stof nielsbohrium til ære for den danske fysiker Niels Bohr. De sovjetiske forskere havde foreslået navnet til grundstof 105 (dubnium).

IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) navngav i første omgang stoffet som Unnilseptium (Uns). I 1984 anbefalede en komité nedsat af IUPAC at elementet kom til at hedde Bohrium. Skønt mange protesterede over at navnet kunne forveksles med Bor, blev det godkendt i 1997.

Isotoper af bohrium[redigér | redigér wikikode]

Man kender 16 isotoper af bohrium, som alle er radioaktive. Generelt har de tungeste isotoper længst levetid; efter 273Bh og 274Bh har 275Bh den længste halveringstid; omkring 40 minutter. Alle andre isotoper, fra 260Bh til 272Bh, er lettere men har kortere halveringstider.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: