Brom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Udseende
Bromine vial in acrylic cube.jpg
Gas/væske: rødbrun
Fast stof: metalglans
Generelt
Kemisk symbol: Br
Atomnummer: 35
Atommasse: 79,904(1) g/mol
Grundstofserie: halogen
Gruppe: 17
Periode: 4
Blok: p
Elektronkonfiguration: [Ar] 3d10 4s² 4p5
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 7
Atomradius: 115 pm
Kovalent radius: 114 pm
Van der Waals-radius: 185 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: ±1, 5
Elektronegativitet: 2,96 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: væske
Krystalstruktur: ortorhombisk
Massefylde (væske): 3,1028 g/cm3
Massefylde (gas): 7,59 g/L
Smeltepunkt: −7,3 °C
Kogepunkt: 58,8 °C
Kritisk punkt: 861,15 °C, 10,34 MPa
Smeltevarme: 10,57 kJ/mol
Fordampningsvarme: 29,96 kJ/mol
Varmefylde: 75,69 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: 0,122 W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber: ikke magnetisk

Brom (græsk: bromos, dansk: ~ stank[1] betydende "stærkt lugtende"[2]) er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35. Det er et halogen. Elementet blev isoleret første gang af de to kemikere Carl Jacob Löwig og Antoine Jerome Balard, i 1825–1826. Elementalt brom er en dampende rød-brun væske ved stuetemperatur, korrosivt og giftig, med egenskaber mellem chlor og iod. Frit brom findes ikke naturligt, men findes som farveløse opløselige krystallinske halidmineralske salte.

Brom er mere sjældent end tre-fjerdedele af grundstofferne i Jordens overflade. Den høje opløseligehed af bromidioner har gjort, at det er blevet akkumuleret i havene, og kommercielt bliver brom nemt ekstraheret af saltvandssøer, hovedsageligt i USA, Israel og Kina. I 2007 blev der produceret omkring 556.000 tons brom, hvilket er omtrent den samme mængde som det langt almindelige grundstof magnesium.[3]

Ved høje temperaturer bliver organobromforbindelser nemt omdannet til frie brom-atomer, en proces der kan stoppe frie radikaler i kemiske kædereaktioner. Denne effekt gør organobromforbindelser anvendelige som flammehæmmer; mere end halvdelen af den brom som bliver produceret industrielt på verdensplan hvert år, bliver brugt som flammehæmmer. Desværre gør den samme effekt at sollys omdanner flygtige organobromforbindelser til frie brom-atomer i atmosfæren, og et uønsket bivirkning ved dette er dannelsen af ozonhuller. Som et resultat af dette er mange organobromforbindelser som tidligere blev brugt som pesticid bl.a. bromomethan. Bromforbindelser bliver stadig brugt til forskellige formål som borevæske, fotografisk film og som intermedieat under fremstillingen af organiske kemikalier.

Man troede længe at brom ikke havde nogen essentiel funktion i pattedyr, men ny forskning indikerer at brom er nødvendig for udviklingen af væv. Derudover bliver brom brugt frem for chlor af antiparasitiske enzymer i immunforsvaret. Organobromider er nødvendige og bliver dannet enzymatisk fra brom af nogle af de lavere livsformer i havet, særligt alger, og asken i tang var en af kilderne til opdagelsen af brom. Som lægemiddel bruge bromidionen, Br, som inhibator i centralnervesystemet og bromidsalte var på et tidspunkt et meget anvendt som beroligende middel før det blev erstattet af korterevirkende stoffer. De har fortsat en niche som antiepileptikum.

Bromforbindelser[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 2010, Gyldendal, ISBN 978-87-02-03685-5, side 80-81
  2. ^ Turner, Edward (1828). Elements of chemistry: including the recent discoveries and doctrines of the science. s. 467. "The name first applied to it by its discoverer is muride; but it has since been changed to brome..from the Greek βρῶμος signifying a strong or rank odour. This appellation may in the English language be properly converted into that of Bromine." 
  3. ^ Lyday, Phyllis A. Mineral Yearbook 2007: Bromine. United States Geological Survey. Hentet 2008-09-03. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]