Hassium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egenskaber
Generelt
Navn(e): Hassium, Hahnium, Unniloctium, Eka-osmium
Udseende: Ukendt, formentlig sølvhvidt eller metallisk
Kemisk symbol: Hs
Atomnummer: 108
Atommasse: (269) g/mol
Grundstofserie: Overgangsmetal
Gruppe: 8
Periode: 7
Blok: d
Elektronkonfiguration: Formentlig [Rn] 5f14 6d6 7s²
(gæt baseret på osmium)
Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 32, 14, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 8
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: Formentlig fast stof
ID-numre
CAS-nummer: 54037-57-9

Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Hs: Dette overgangsmetal findes ikke i naturen, men fremstilles i uhyre små mængder ad kunstig vej i laboratorier.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Hassium hører hjemme i det periodiske systems gruppe 8; noget der blev afsløret ved gastermokromatografi-eksperimenter i 2001, hvor det lykkedes at få fem hassium-atomer til at reagere med en blanding af ilt og helium under dannelse af hassiumtetraoxid (HsO4).

Under et andet forsøg i 2004 lykkedes det at danne natriumhassatat, Na2HsO4(OH2); en reaktion der også kendes fra et andet gruppe 8-grundstof, nemlig osmium.

Fremstilling af hassium[redigér | redigér wikikode]

Hassium findes ikke i naturen, og kan kun fremstilles i laboratorier ved at "beskyde" atomkerner af relativt tunge grundstoffer med kerner af lettere grundstoffer: I nogle få tilfælde resulterer sådanne kollisioner i én kerne med summen af bestanddelenes neutroner og protoner. Det er ikke nogen videre effektiv proces, og man kan kun lave ganske få atomer "ad gangen", før de henfalder til andre grundstoffer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første forsøg på at frembringe atomkerner med atomnummer 108 blev udført ved det Forenede institut for kerneforskning i det daværende Sovjetunionen i 1983: Her "beskød" man en prøve af isotopen 209Bi med 55Mn, og konstaterede en form for spontan fission som man mente stammede fra 255Rf; et "henfaldsprodukt af et henfaldsprodukt" af hassium-isotopen 263Hs. Året efter konstaterede man en anden spontan fissionsreaktion, som tilsvarende måtte stamme fra en "efterkommer" til isotopen 264Hs. Forsøgene viser formodentligt, men ikke med sikkerhed, at det søgte grundstof nummer 108 var til stede, men samtidens forskere var ikke helt overbevist.

Den første "stensikre" syntese af hassium skete i 1984 for et tysk forskerhold med Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg i spidsen; her brugte man jern-atomkerner som "projektiler" mod et "mål" af bly, og skabte tre hassium-kerner.

Armbuster og Münzenberg foreslog selv navnet hassium, som er afledt af det latinske navn for Hessen hvor deres forskningsinstitut ligger. Inden dette navn blev endelig vedtaget af IUPAC i 1997 omtalte man i første omgang stoffet med det midlertidige navn unniloctium, og siden hen, i 1994 kom navneforslaget hahnium i spil.

Isotoper af hassium[redigér | redigér wikikode]

Man kender 15 isotoper af hassium, som alle er radioaktive med halveringstider på en time og derunder.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]