Indium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Indium
Indium.jpg
Sølvskinnende metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn In
Atomnummer 49
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 18, 3 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 3. Klik for større billede.
Gruppe 13 (Andre metaller)
Periode 5
Blok p
CAS-nummer 7440-74-6
Atomare egenskaber
Atommasse 114,818
Kovalent radius 142±5 pm
Elektronkonfiguration [Kr] 4d10 5s2 5p1
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 18, 3
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 3, 2, 1
Elektronegativitet 1,78 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur tetragonal
Massefylde (fast stof) 7,31 g/cm3
Massefylde (væske) 7,02 g/cm3
Smeltepunkt 429,7485 K / 156,5985 °C
Kogepunkt 2345 K / 2072 °C
Smeltevarme 3,281 kJ/mol
Fordampningsvarme 231,8 kJ/mol
Varmefylde (25 °C) 26,74 J·mol–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. 32,1 μm/m·K
Elektrisk resistivitet (20 °C) 83,7 μΩ·m
Magnetiske egenskaber Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 11 GPa
Hårdhed (Mohs' skala) 1,2
Hårdhed (Brinell) 8,83 MPa

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system. Dette sjældne, bløde metal har en høj duktilitet (strækbar) og indgår let i kemiske forbindelser. Kemisk kan det ligne aluminium eller gallium, men er i højere grad i familie med zink. Zinkmalm er den primære kilde til indium. Indium benyttes primært til at lave transparente elektroder af indium-tin-oxid i LCD skærme. Det benyttes også som en tynd film til at danne glatte overflader. F.eks. blev det benyttet til at overfladebehandle kuglelejer i avancerede fly under anden verdenskrig. Desuden bruges det til at sænke smeltepunktet i metallegeringer samt som komponent i blyfri loddetin.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Indium blev opdaget i 1863 af tyskerne Hieronymus Theodor Richter og Ferdinand Reich

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
KemiStub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.