Minaret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Minareter på moskeen i Aswan i Egypten.

En minaret (arab. مَنَارَة manāra "fyrtårn") er i muslimsk arkitektur et slankt tårn, der typisk findes ifm. en moské.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Minareten bruges både som en synlig markør for tilstedeværelsen af en moske og også ofte som udgangspunkt for det muslimske bønnekald (adhan). I de henseender kan det sammelignes med kirkes klokketårne.

I Danmark findes der minareter ifm. Khayr el-Barriya-moskeenRovsinggade og Imam Ali-moskeen på Vibevej, begge i Københavns Nordvestkvarter, og ifm. Ayasofya-moskéen i Roskilde[1]. De bruges dog ikke til bønnekald.

Forbud og debat om forbud[redigér | redigér wikikode]

I Schweiz stemte vælgerne den 29. november 2009 for at forbyde minareter med 57,5 procent af stemmerne.[2] Forslaget er blevet beskyldt for at være diskriminerende, da det alene omfatter minareter og ikke eksempelvis serbisk-ortodokse kirker eller sikhtempler. Afstemningen og forbuddet handlede om symbolikken, da tårnene ikke kan anvendes til at kalde til bøn på grund af love mod støjforurening.

I Danmark har Dansk Folkeparti foreslået et lignende forbud[3], og i januar 2017 forelagde de et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud.[4]

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, afviste forslaget med henvisning til at: "Vi lovgiver ikke i Folketinget om enkelte bygninger".[5]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]