Opel Sintra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Opel Sintra
OPEL-VAUX-SINTRA-A.jpg
Opel Sintra (1996−1999)
Produktion
Producent Opel
Koncern General Motors
Model Sintra
Andre navne Vauxhall Sintra
Produktionsår 19961999
Produktionssted Luton, Storbritannien Storbritannien
Karrosseri og platform
Type MPV
Karrosseriformer 5-dørs MPV
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
Crashtest-Stern 3-1.svg (1999)[1]
Beslægtede
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,2−3,0 liter (104−148 kW)
Diesel:
2,2 liter (85 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2845 mm
Længde 4670 mm
Bredde 1830 mm
Højde 1757 mm
Egenvægt 1695 kg
Kronologi
Forgænger Ingen
Efterfølger Opel Zafira A
v · d · r

Opel Sintra (type U)[2] var en MPV fra bilfabrikanten Opel, som var baseret på en konstruktion fra moderselskabet General Motors. Dermed var modellen identisk med Chevrolet Venture, Oldsmobile Silhouette, Pontiac Trans Sport (fra 2000 Pontiac Montana), Buick GL8 og Vauxhall Sintra.

Sintra havde med enkeltsæder plads til op til syv personer, og med trepersoners bænkbagsæde også otte personer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ved introduktionen i september 1996,[3] som fandt sted efter præsentationen på Geneve Motor Show i marts måned samme år, fandtes Sintra med to benzinmotorer og fra sommeren 1998 ligeledes en dieselmotor.

Produktionen af Sintra foregik hos firmaet IBC Vehicles Ltd. i Luton, Storbritannien. Bilerne fra det sidste modelår blev fremstillet på samme fabrik, mens firmaet havde ændret navn til GM Manufacturing Luton Ltd.

Sideløbende blev Pontiac Trans Sport (senere Pontiac Montana) frem til 2004 med enkelte modifikationer (bl.a. Pontiac-kølergrill uden Pontiac-emblem, senere med Chevrolet-logo) importeret officielt til Europa og gennem udvalgte Opel-forhandlere solgt under navnet Chevrolet Trans Sport.

Salgstallene forblev langt under forventningerne, og i september 1999[3] blev produktionen indstillet på grund af katastrofale resultater fra flere kollisionstests.

Sintra blev efterfølgende afløst af den på Astra-platformen (GM3000) baserede og dermed betydeligt mere kompakte Zafira.

Bemærkelsesværdigt[redigér | redigér wikikode]

For at reducere bilens vægt var motorhjelmen fremstillet komplet i aluminium, hvilket førte til en vægtbesparelse på ca. 6,2 kg i forhold til en almindelig motorhjelm af stålplade. De standardmonterede alufælge sparede 9 kg. Enkeltsædernes rammer, pedalholderne og ratnavet var fremstillet af magnesiumlegeringer. Styretøjets tandstang af stål muliggjorde yderligere vægtreduktioner. Selv skruefjedrene af nyt stål vejede 2,4 kg mindre end hidtil. Hjulene var specialudviklet af Firestone, og havde reduceret rullemodstand.

Også udstødningsmæssigt gik Opel nye veje. For første gang blev der monteret en sekundærluftindblæsning mellem motor og katalysator, som efter koldstart med en elektrisk blæser i nogle sekunder blæste frisk luft ind i udstødningssystemet, som på grund af efteroxidation førte til en hurtigere opvarmning af katalysatoren.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

2.2i 16V 3.0i V6 2.2 DTI
Byggeperiode 9/1996−9/1999 7/1998−9/1999
Motordata
Motorkode X22XE X30XE X22DTH
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Ventilstyring DOHC, tandrem 2 × DOHC, tandrem OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Direkte
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 86,0 × 94,6 mm 86,0 × 85,0 mm 84,0 × 98,0 mm
Slagvolume 2198 cm³ 2962 cm³ 2172 cm³
Kompressionsforhold 10,5:1 10,8:1 18,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 104 kW
(141 hk)
/5400
148 kW
(201 hk)
/6000
85 kW
(115 hk)
/4300
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 202 Nm
/2600
260 Nm
/3600
260 Nm
/1900
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse 5-trins manuel 4-trins automatisk 5-trins manuel
Præstationer
Topfart 183−189 km/t 201 km/t 175 km/t
Acceleration 0-100 km/t 12,7 sek. 10,8 sek. 14,5 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 8,1 liter
Blyfri 95
9,1 liter
Blyfri 95
6,8 liter
Diesel
CO2-udslip ved blandet kørsel 229 g/km 275 g/km

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

GLS[redigér | redigér wikikode]

  • Front- og sideairbags i fuld størrelse til fører og forsædepassager
  • Trepunktssikkerhedsseler foran og på yderste siddepladser i anden og tredje sæderække
  • Pyrotekniske selestrammere foran
  • ABS, elektronisk styret
  • Elektrisk justerbare og opvarmelige sidespejle i fører- og passagerside
  • Tredje bremselygte
  • El-ruder foran
  • Aflåseligt og belyst handskerum
  • FCKW-frit klimaanlæg
  • Fire alufælge 6J×15
  • Renluftfiltersystem med pollenfilter
  • Dobbeltstålrørforstærkning i dørene
  • Computerberegnede deformationszoner
  • Skivebremser fortil og bagtil
  • To skydedøre med børnesikring
  • Servostyring
  • Drejelige og højdejusterbare forsæder med justerbar lændehvirvelstøtte og midterarmlæn
  • Grøntonede, varmedæmpende ruder
  • Startspærre
  • Centrallåsesystem med fjernbetjening og tyverisikring

CD[redigér | redigér wikikode]

Sintra Fuel Cell[redigér | redigér wikikode]

Opel Sintra Fuel Cell var en prototype til en brændselscellebil, som blev præsenteret på Geneve Motor Show i marts 1998. Bilen var baseret på den almindelige Opel Sintra, men var udstyret med en brændselscelle og en methanolomformer. Systemydelsen lå på 50 kW (68 hk).[4] I september samme år præsenterede Opel på Paris Motor Show med Zafira Fuel Cell en køreklar efterfølger på basis af Zafira A,[5], og i 2000 fulgte en yderligere prototype til en brændselscellebil, Opel HydroGen1.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Crashtest af Opel/Vauxhall Sintra, 1999 (hentet 3. juli 2015, på engelsk)
  2. Typegodkendelse for Opel Sintra, nr. E9176 udstedt 27. maj 1998. Kan downloades gratis hos Trafikstyrelsen.
  3. 3,0 3,1 Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  4. Datablad på netinform.net (hentet 21. marts 2014, på engelsk)
  5. Noriko Hikosaka Behling: Fuel Cells: Current Technology Challenges and Future Research Needs., side 446 (på engelsk)
  6. Opel HydroGen: Mit Wasserstoff auf Olympiakurs på spiegel.de (hentet 21. marts 2014, på tysk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]