Opel Corsa A

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Opel Corsa A
Opel Corsa 1.0 S (9495998690).jpg
Opel Corsa tredørs (1982−1987)
Produktion
Producent Opel
Koncern General Motors
Model Corsa
Andre navne Vauxhall Nova
Produktionsår 1982−1993
Produktionssted Zaragoza, Spanien Spanien
Karrosseri og platform
Type Minibil
Karrosseriformer 3- og 5-dørs hatchback
2- og 4-dørs sedan
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,0−1,6 liter (33−74 kW)
Diesel:
1,5 liter (37−49 kW)
Gearkasse 4 og 5 gear manuel
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2343 mm
Længde 3622−3955 mm
Bredde 1532−1540 mm
Højde 1360−1365 mm
Egenvægt 735−865 kg
Kronologi
Forgænger Ingen
Efterfølger Opel Corsa B

Opel Corsa A var en mellem september 1982 og marts 1993[1] af Opel bygget minibil i Corsa-serien.

Modelhistorie[redigér | redigér wikikode]

Corsa var den første minibil fra Opel og blev introduceret i efteråret 1982. Denne første model blev senere benævnt Corsa A og blev bygget på General Motors' fabrik i spanske Zaragoza.

Corsa A var Opels første model i minibilsklassen og kom relativt sent, efter at Ford Fiesta var kommet på markedet allerede i midten af 1976 og Volkswagen Polo i foråret 1975. Corsa fortsatte omstillingen af Opels modelprogram fra bag- til forhjulstræk, som blev påbegyndt i sommeren 1979 med Kadett D, der som den første kompakte Opel var forhjulstrukket. Diverse dele fra Kadett D blev genbrugt i Corsa.

I Tyskland kunne Corsa fra marts 1983 fås som todørs sedan (frem til april 1985 kaldet TR) og som tredørs hatchback (CC) som 1,0S med 45 hk, 1,2S med 55 hk og 1,3S med 70 hk. 1,0-liters OHV-motoren var i sin grundkonstruktion identisk med 1,0-litersmotoren fra den i midten af 1962 introducerede Kadett A.

Fra april 1985 kunne begge karrosserivarianter også leveres med fire hhv. fem døre. Udstyrsvarianterne fik nye betegnelser, hvorved den hidtil navnløse basismodel kom til at hedde LS, Corsa Luxus blev til Corsa GL og Corsa Berlina til Corsa GLS. Corsa SR blev kun lidt ændret, og hed nu Corsa GT men fandtes fortsat kun med tre døre. Betegnelsen TR for sedanmodellerne bortfaldt, og de hidtidige kunststofsidelister blev udskiftet med PVC-lister fra Kadett E.

I september 1985 tilkom en 1,3i OHC-motor med 60 hk og reguleret katalysator. På sedanmodellen forsvandt samtidig den grå foliestribe på bagagerumsklappen.

Fra marts 1986 kunne der også leveres en 1,3N OHC-motor med 60 hk samt en 1,2N OHV-motor med 45 hk. Motorprogrammet omfattede dermed seks forskellige valgmuligheder.

Facelifts[redigér | redigér wikikode]

Ved det første facelift i august 1987 til modelåret 1988 blev kølergrillen modificeret. Sedan- og hatchbackmodellerne havde fra dette tidspunkt den samme kølergrill, mens GT og senere GSi havde en anderledes kølergrill. På hatchbackmodellernes bagklap blev der monteret en gribeliste med trykknaplås, hvilket gjorde det muligt at åbne bagklappen uden nøgle hvis den ikke var aflåst. Sedanmodellerne beholdt derimod den hidtidige lås uden gribeliste og fik en sort, riflet kunststofblænde mellem baglygterne. De hidtil grå udvendige kunststofdele blev blågrå, mens kabinen fik nye instrumenter.

Corsa LS blev afløst af Corsa Swing, mens en ny Corsa GL med mere udstyr afløste Corsa GLS. Senere tilkom en simpelt udstyret indstigningsversion, Corsa City, som kun fandtes som tredørs.

Nyt i Corsa-serien var dieselmotorer fra Isuzu på 1,5 liter med 50 hk (type 4EC1), og senere som turbodiesel (type T4EC1) med 67 hk.

I maj 1988 kom den sportslige Corsa GSi med 1,6-litersmotor ("Irmscher-Corsa", på grund af motorstyringen fra Irmscher Automobilbau GmbH & Co. KG) som tredørs hatchback. I den første tid havde motoren L3-Jetronic indsprøjtningssystem (type E16SE med 101 hk), og fra 1989 Motronic M1.5 (type C16SEI med 98 hk og reguleret katalysator). I nogle lande (f.eks. Schweiz) fandtes motoren også med 72 hk (type C16NZ).

I 1989 blev 1,3-litersmotorerne boret op til 1,4 liter.

Ved det andet facelift i september 1990 til modelåret 1991 blev kølergrillen modificeret igen ligesom forlygter og blinklys, kofangere, sidelister og forskærmene i området omkring sideblinklysene. De nye kofangere lignede dem på den året efter introducerede Astra. Logoet blev flyttet fra kølergrillen til motorhjelmen, og kabinen fik et helt nyt instrumentbræt med et andet design. Desuden blev udstyret betydeligt mere omfattende. Sedanmodellen fandtes nu kun med fire døre.

Ny var Corsa Joy med rødt, gult, turkis eller blåt indtræk og detaljer i kabinen.

Den vigtigste tekniske nyhed var 1,2i OHC-motoren med 45 hk og reguleret katalysator. Senere kom der en Eco-version med en meget højt udvekslet femtrinsgearkasse og rullemodstandsoptimerede dæk.

Corsa GSi fik i første omgang 98 hk-versionen af 1,6-litersmotoren. I maj 1992 blev Motronic ligesom på C14SE afløst af Multec M-indsprøjtning og motoren (type C16SE) ydede igen 101 hk.

I marts 1993 blev Corsa A afløst af Corsa B.

Tuning[redigér | redigér wikikode]

Corsa A som tunet Spider-version

Corsa A er blevet til et elsket tuningsobjekt. Dermed blev modellen af firmaer såsom Irmscher Automobilbau og Lexmaul solgt som cabriolet eller roadster og af Michallak som baghjulstrukket cabriolet.

I dag er det muligt at finde diverse effektstærke, ombyggede udgaver af Corsa A. F.eks. er motoren C20LET (2,0 liter 16V turbo) blevet monteret i Corsa A-karrosseriet og i nogle tilfælde tunet til over 300 hk. Der findes sågar en tuningvariant med to C20LET-motorer, hvis effekt ligger på ca. 800 hk.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Corsa i årgangene 1983 til 1992 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20% dårligere end middelbilen[2]
  • 2001: Mindst 20% dårligere end middelbilen[3]
  • 2003: Mindst 15% dårligere end middelbilen[4]
  • 2005: Mindst 15% dårligere end middelbilen[5]
  • 2007: Dårligere end middelbilen[6]
  • 2009: Dårligere end middelbilen[7]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[8]
  • 2013: Mindst 40% dårligere end middelbilen[9]
  • 2015: Mindst 40% dårligere end middelbilen[10]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk)
Motorkode Årgange Bemærkninger
Benzinmotorer
1.0 S 993 33 (45) 10S (LP5) 9/1982 − 3/1993 OHV, karburator
1.2 N 1196 33 (45) 12NC / E12GV (LY4) 4/1985 − 3/1993 OHV, karburator
1.2 i 1196 33 (45) C12NZ (L71) 9/1990 − 3/1993 OHC, indsprøjtning, katalysator
1.2 N 1196 38 (52) 12NV (L84) 2/1990 − 3/1993 OHC, karburator
1.2 S 1196 40 (55) (S)12ST (L84) 9/1982 − 1/1990 OHC, karburator
1.3 N 1297 44 (60) 13NB (LY1) 3/1986 − 8/1989 OHC, karburator
1.3 i 1297 44 (60) C13N (L72) 9/1985 − 8/1989 OHC, indsprøjtning, katalysator
1.3 S 1297 51 (70) 13SB (LX9) 9/1982 − 7/1990 OHC, karburator
1.4 i 1389 44 (60) C14NZ (2H6) 9/1989 − 3/1993 OHC, indsprøjtning, katalysator
1.4 S 1389 53 (72) 14NV (L89) 9/1989 − 3/1993 OHC, karburator
1.4 i 1389 60 (82) C14SE (L48) 9/1989 − 3/1993 OHC, indsprøjtning, katalysator
1.6 i 1598 53 (72) C16NZ (L73) 3/1988 − 7/1991 OHC, indsprøjtning, katalysator
Kun for visse eksportlande
1.6 GSi 1598 72 (98) C16SEI 10/1989 − 4/1992 OHC, indsprøjtning, katalysator
1.6 GSi 1598 74 (101) E16SE (L55) 3/1988 − 4/1992 OHC, indsprøjtning
1.6 GSi 1598 74 (101) C16SE (L55) 5/1992 − 3/1993 OHC, indsprøjtning, katalysator
Dieselmotorer
1.5 D 1488 37 (50) 15D / 4EC1 (LW1) 9/1987 − 3/1993 OHC, hvirvelkammer
1.5 TD 1488 49 (67) 15TD / T4EC1 (LM0) 10/1987 − 3/1993 OHC, hvirvelkammer, ladetryk 0,68 bar

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. ^ Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)
  3. ^ Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 20. august 2003)
  4. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 22. november 2016, på svensk)
  5. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 22. november 2016, på svensk)
  6. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 22. november 2016, på svensk)
  7. ^ Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 26. juni 2015)
  8. ^ Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 22. november 2016, på svensk)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 6. juli 2014)
  10. ^ Hur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 22. november 2016, på svensk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]