Opel Ascona C

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Opel Ascona C
Opel Ascona C front 20130104.jpg
Opel Ascona sedan (1981−1984)
Produktion
Producent Opel
Koncern General Motors
Model Ascona
Produktionsår 19811988
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs combi coupé
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Daewoo Espero
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,3−2,0 liter (44−96 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2574 mm
Længde 4264−4366 mm
Bredde 1668 mm
Højde 1385−1395 mm
Egenvægt 920−1090 kg
Kronologi
Forgænger Opel Ascona B
Efterfølger Opel Vectra A

Opel Ascona C var en stor mellemklassebil fra Opel, som var i produktion fra august 1981 til oktober 1988. Modellen var Opel-varianten af den i talrige lande fremstillede såkaldte J-Car-serie fra General Motors.

Modelhistorie[redigér | redigér wikikode]

Generelt[redigér | redigér wikikode]

For første gang i denne klasse benyttede Opel forhjulstræk. Ascona C fandtes som to- og firedørs sedan samt som femdørs combi coupé med stor bagklap. Flere karosserifabrikanter havde specialiseret sig i at ombygge den todørs sedan til en cabriolet, som også kunne købes gennem det regulære Opel-forhandlernet.

Ascona C's historie kan opdeles i tre kapitler. Versionerne adskiller sig en smule i karrosseri og udstyr. Den væsentligste ændring var overgangen fra Ascona C1 til Ascona C2, hvor der også fandt omfattende karrosseriændringer sted.

Ascona C1 (8/1981−10/1984)[redigér | redigér wikikode]

Ascona C1 fandtes med motorerne 1.3 N, 1.3 S, 1.6 N, 1.6 SH, 1.8 E (fra modelår 1983) og 1.6 D.

Udstyrsniveauer:

  • Basismodel (uden tilnavn, alle karrosserivarianter, ikke med 1.8 E-motor)
  • Luxus (alle karrosserivarianter, alle motorer)
  • Berlina (alle karrosserivarianter, alle motorer)
  • CD (fra modelår 1983, kun fire- og femdørs, kun med 1.8 E-motor)
  • SR (alle karrosserivarianter, kun med 1.6 SH-motor), SR/E (fra modelår 1983, alle karrosserivarianter, kun med 1.8 E-motor)

Specialmodeller:

  • Touring (fra modelår 1983, fire- og femdørs, 1.3 N, 1.3 S, 1.6 N, 1.6 SH og 1.6 D)
  • J (modelår 1984, alle karrosserivarianter, 1.3 N, 1.3 S, 1.6 N og 1.6 SH)
  • Sport (modelår 1984, to- og firedørs, kun 1.6 SH og 1.8 E)

Ascona C2 (10/1984−8/1986)[redigér | redigér wikikode]

Ændringer i forhold til Ascona C1:

  • Nye forlygter og blinklys
  • Alle modeller med kølergrill fra Ascona CD
  • Baglygter med sorte striber
  • Nye sæder og sædekonsoller fra Kadett E
  • Kombiinstrument fra Kadett E
  • Stor kabinelampe i nyt design fra Kadett E
  • Bakspejl befæstiget på forrude
  • Kofangere og pyntelister i grå i stedet for sort. På visse modeller også brun.
  • Motorer med Varajet-karburator med manuel choker

Motorer: 1.3 N, 1.3 S, 1.6 N, 1.6 N med Euronorm (fra modelår 1986), 1.6 SH, 1.8 E, 1.6 D(A) og 1.8 NE fra modelår 1985 (ikke for todørs sedan).

1.8 NE havde for første gang i Ascona reguleret katalysator, mens 1.6 N med Euronorm var forberedt for eftermontering af katalysator.

Udstyrsvarianter:

  • LS (tidligere Ascona, alle karrosserivarianter, alle motorer undtagen 1.8 E)
  • GL (tidligere Luxus, alle karrosserivarianter, alle motorer)
  • GLS (tidligere Berlina, fire- og femdørs, alle motorer)
  • CD (fire- og femdørs, kun 1.6 SH, 1.8 NE og 1.8 E)
  • GT (tidligere SR og SR/E, alle karrosserivarianter, kun 1.6 SH, 1.8 NE og 1.8 E)

Specialmodeller:

  • GT/Sport (modelår 1986, alle karrosserivarianter, motorer som GT)
  • Touring (modelår 1986, fire- og femdørs, 1.6 N, 1.6 SH, 1.8 NE, 1.8 E og 1.6 D)

Ascona C3 (8/1986−10/1988)[redigér | redigér wikikode]

Ændringer i forhold til Ascona C2:

  • Nye baglygter inkl. ny hækblænde
  • Ny frontspoiler til alle versioner
  • Hvide blinklys fortil
  • Ny kølergrill lakeret i bilens farve
  • Kofangere, pyntelister og skrifttræk i blå-grå

Motorer: 1.6 N, 1.6 SV (kun modelår 1987), 1.8 NV, 1.6 NZ, 1.6 LZ, 2.0 NE, 2.0 NEF, 2.0 SEH, 1.6 DA.

Udstyrsvarianter:

  • LS (alle karrosserivarianter, alle motorer undtagen 2.0 SEH)
  • GL, fra modelår 1988 Touring (fire- og femdørs, alle motorer undtagen 2.0 SEH)
  • GLS, fra modelår 1988 GLS Exklusiv (fire- og femdørs, alle motorer undtagen 2.0 SEH)
  • GT, fra modelår 1988 GT/Sport (alle karrosserivarianter, 1.6 SV (kun 1987), 1.8 NV (kun 1988), 2.0 NE, 2.0 SEH)

Specialmodeller:

  • Jubilee (modelår 1987, fire- og femdørs, 1.6 NZ, 2.0 NE, 1.8 NV i 1987 eksklusivt for Jubilee)
  • Sprint (Irmscher-version, fra modelår 1987, kun firedørs, 2.0 NE og 2.0 SEH), fremstillet af Irmscher i 1.399 eksemplarer i fire farvetoner. I Schweiz hed modellen i200 og blev bygget af Irmscher i 879 eksemplarer. Til det britiske marked blev modellen fremstillet med højrestyring under navnet Vauxhall Cavalier Calibre i ca. 500 eksemplarer af Irmscher.

I oktober 1988 blev modellen afløst af Vectra A. Frem til produktionens indstilling blev der fremstillet 1.721.647 eksemplarer af Ascona C.[1]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

  • 13N (LY1) − 1,3 liter, 44 kW (60 hk), karburator Solex 35PDSI
  • 13S (LX9) − 1,3 liter, 55 kW (75 hk), karburator GM Varajet II
  • 13S (LX9) − 1,3 liter, 55 kW (75 hk), karburator Pierburg 2E3
  • 16N (LY5) − 1,6 liter, 55 kW (75 hk), karburator Pierburg 1B1
  • C16NZ (L73) − 1,6 liter, 55 kW (75 hk), centralindsprøjtning Multec, katalysator
  • E16NZ (L73) − 1,6 liter, 55 kW (75 hk), centralindsprøjtning Multec, forberedt til eftermontering af katalysator
  • 16SV (2H1) − 1,6 liter, 60 kW (82 hk), karburator Pierburg 2E3
  • 16SH (L16) − 1,6 liter, 66 kW (90 hk), karburator GM Varajet II
  • E18NV (LV9) − 1,8 liter, 62 kW (84 hk), elektronisk styret (Ecotronic) karburator Pierburg 2EE, forberedt til eftermontering af katalysator
  • C18NE (LV6) − 1,8 liter, 74 kW (100 hk), indsprøjtning Bosch LU-Jetronic, katalysator
  • 18E (LV6) − 1,8 liter, 85 kW (115 hk), indsprøjtning Bosch LE-Jetronic
  • C20NEF − 2,0 liter, 74 kW (100 hk), indsprøjtning Bosch Motronic ML4.1, katalysator (myndighedsversion)
  • 20NE (LE4) − 2,0 liter, 85 kW (115 hk), indsprøjtning Bosch Motronic ML4.1
  • C20NE (LE4) − 2,0 liter, 85 kW (115 hk), indsprøjtning Bosch Motronic ML4.1, katalysator
  • 20SEH (2H4) − 2,0 liter, 96 kW (130 hk), indsprøjtning Bosch Motronic ML4.1
  • 16D(A) (L53) − 1,6 liter, 40 kW (54 hk), hvirvelkammer-sugediesel

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Ascona i årgangene 1982 til 1988 klassificeret som følger:

  • 1999: Som middelbilen[2]

J-Car-modeller i andre lande[redigér | redigér wikikode]

Vauxhall Cavalier Mark II
Vauxhall Cavalier Mark II Estate

Ascona C blev i Storbritannien solgt under navnet Vauxhall Cavalier. Den fandtes også i en stationcarudgave (Vauxhall Cavalier Estate), som ikke blev markedsført i Tyskland og Danmark. De nødvendige dele blev fremstillet af Holden i Australien. Liftbackversionens lave styktal og Kadett Caravan's store succes samt den direkte konkurrent Volkswagen Passat Variant fører til den konklusion, at Opel med denne stationcarversion kunne have solgt flere Ascona'er i Tyskland. Paradoksalt nok ignorerede man dette fænomen i Ascona C's otteårige produktionsperiode og fortsatte strategien frem til Vectra B.

I Nordamerika omfattede J-Car-serien, som Ascona C tilhørte, modellerne Chevrolet Cavalier, Buick Skyhawk, Oldsmobile Firenza og Cadillac Cimarron, som fandtes i sedan-, stationcar- og coupéudgaver. I Brasilien blev Ascona C solgt under navnet Chevrolet Monza i en i andre lande ikke tilgængelig tredørs combi coupé-version. I Australien fik Ascona lettere modifikationer på karrosseriet og blev herefter solgt som Holden Camira. I Japan blev der fremstillet en selvstændig version af J-Car, Isuzu Aska, med egne motorer. Derudover blev den i midten af 1990'erne af Daewoo producerede, på Ascona C baserede Espero, også markedsført i Tyskland.

Cabrioletombygninger[redigér | redigér wikikode]

Ascona C blev med diverse motorer og i diverse udstyrsvarianter også solgt som cabriolet på basis af den todørs sedan. De fleste biler blev af firmaet Hammond & Thiede ombygget hos karrosserifabrikanten Voll i Würzburg-Heidingsfeld. Mellem sommeren 1983 og efteråret 1988 blev der fremstillet næsten 2.900 eksemplarer. I Tyskland kunne Hammond & Thiede Cabriolet bestilles hos enhver Opel-forhandler. I Storbritannien blev cabrioletversionen solgt under navnet Vauxhall Cavalier Convertible. Af en anden udførelse, Keinath C3 Cabriolet, blev der fremstillet 434 ombyggede eksemplarer. Yderligere forsøg på en cabrioletudgave af Ascona C fra firmaerne Michelotti, Tropic og Hy-Tech mislykkedes.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Werner Oswald: Deutsche Autos 1945–1990. Band 3, Motorbuch Verlag, Stuttgart 2003, ISBN 3-613-02116-1, side 286 (på tysk)
  2. ^ Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]