Pan Pacific Open

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pan Pacific Open
Agnieszka Radwańska med trofæet efter finalesejren ved Toray Pan Pacific Open 2011.
Agnieszka Radwańska vandt titlen i 2011.
Arrangement
Grundlagt 1973
Arrangør Toray Pan Pacific Open Tennis
Executive Committee
Spillested Arena Tachikawa Tachihi
Værtsby Tokyo, Japan
Underlag Hardcourt (indendørs)
Præmiesum $ 799.000  (2018)
Website www.toray-ppo.com
WTA Tour
Kategori WTA Premier
Deltagerfelt 28S / 16Q / 24D
Præmiesum $ 799.000  (2018)
Flest titler
Damesingle Martina Hingis (5)
Damedouble Helena Suková (5)
Lisa Raymond (5)
Senest opdateret: 17. september 2018

Pan Pacific Open er en professionel tennisturnering for kvinder, der blev spillet for første gang i 1973, og som siden 1975 er afviklet en gang om året i Tokyo, Japan. Turneringen har siden 1978 været en del af WTA Tour, hvor den siden 2014 har tilhørt turneringskategorien WTA Premier. Turneringen havde i perioden 1989-2007 fast termin i starten af februar måned umiddelbart efter Australian Open, hvor den blev afviklet indendørs, men i forbindelse med revideringen af WTA-kalenderen i 2008 blev den flyttet til september, hvorefter den blev afholdt udendørs på hardcourt i Ariake Coliseum.[1] Under renoveringen af Ariake Coliseum, der forberedes til de olympiske lege i 2020, bliver turneringen i 2018 spillet indendørs i Arena Tachikawa Tachihi.[2]

Martina Hingis har rekorden for flest sejre i singleturneringen med fem turneringssejre i perioden 1997-2007. I doublerækken deles rekorden for flest titler mellem Helena Suková og Lisa Raymond, der begge har vundet doubleturneringen fem gange.

Turneringen er siden 1984 blevet spillet under navnet Toray Pan Pacific Open på grund af et titelsponsorat fra Toray Industries.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Historiske data[redigér | redigér wikikode]

År Termin Præmiesum Navn Arena Underlag WTA-kategori
1973 7. maj - ? $ 30.000 Toray Sillook ? Tæppe (indendørs) Ikke WTA-turnering
1974 Ingen turnering
1975 16. - 19. september $ 50.000 Toray Sillook Open Yoyogi
National Gymnasium
[4]
Tæppe (indendørs) Ikke WTA-turnering
1976 28. september - 2. oktober $ 50.000
1977 14. - 18. september $ 100.000
1978 14. - 17. september $ 75.000 Colgate Series (AAA)
1979 11. - 16. september $ 150.000 Colgate Series (AAAA)
1980 8. - 14. september $ 175.000
1981 14. - 20. september $ 100.000 ? Toyota Series (kategori 3)
1982 13. - 20. september $ 150.000 TV Tennis Open ? Toyota Series (kategori 5)
1983 12. - 18. september $ 175.000 Queen's Grand Prix ? Kategori 3
1984 10. - 16. december $ 250.000 Toray
Pan Pacific Open
? Kategori 4
1985 9. - 15. december $ 250.000 ?
1986 8. - 14. september $ 250.000 Tokyo
Metropolitan Gymnasium
1987 14. - 20. september $ 250.000
1988 25. april - 1. maj $ 250.000
1989 31. januar - 5. februar $ 250.000
1990 29. januar - 4. februar $ 350.000 WTA Tier II
1991 29. januar - 3. februar $ 350.000
1992 28. januar - 2. februar $ 350.000
1993 2. - 7. februar $ 750.000 Yokohama Arena WTA Tier I
1994 31. januar - 6. februar $ 750.000 Tokyo
Metropolitan Gymnasium
1995 31. januar - 5. februar $ 806.250
1996 29. januar - 4. februar $ 926.250
1997 28. januar - 2. februar $ 926.250
1998 3. - 8. februar $ 926.250
1999 2. - 7. februar $ 1.050.000
2000 29. januar - 6. februar $ 1.080.000
2001 30. januar - 4. februar $ 1.188.000
2002 26. januar - 3. februar $ 1.224.000
2003 25. januar - 2. februar $ 1.300.000
2004 30. januar - 8. februar $ 1.300.000
2005 28. januar - 6. februar $ 1.300.000
2006 27. januar - 5. februar $ 1.340.000
2007 27. januar - 4. februar $ 1.340.000
2008 15. - 21. september $ 1.340.000 Ariake Coliseum Hardcourt (udendørs)
2009 27. september - 2. oktober $ 2.000.000 WTA Premier 5
2010 26. september - 2. oktober $ 2.000.000
2011 26. september - 2. oktober $ 2.050.000
2012 23. - 29. september $ 2.168.400
2013 22. - 28. september $ 2.369.000
2014 15. - 21. september $ 1.000.000 WTA Premier
2015 21. - 27. september $ 881.100
2016 19. - 25. september $ 885.500
2017 18. - 24. september $ 890.100
2018 17. - 23. september $ 799.000 Arena Tachikawa Tachihi Hardcourt (indendørs)

Vindere og finalister[redigér | redigér wikikode]

Flest titler[redigér | redigér wikikode]

Damesingle[redigér | redigér wikikode]

I 2011-finalen vandt Agnieszka Radwańska over Vera Zvonarjova.
Spiller Titler År
Schweiz Martina Hingis 5 1997, 1999, 2000, 2002, 2007
USA Lindsay Davenport 4 1998, 2001, 2003, 2004
USA Billie Jean King 3 1973, 1979, 1980
Argentina Gabriela Sabatini 3 1987, 1991, 1992
Tyskland Steffi Graf 3 1986, 1990, 1994
Danmark Caroline Wozniacki 3 2010, 2016, 2017
Storbritannien Virginia Wade 2 1977, 1978
Bulgarien Manuela Maleeva 2 1984, 1985
Rusland Marija Sjarapova 2 2005, 2009
Polen Agnieszka Radwańska 2 2011, 2015

Damedouble[redigér | redigér wikikode]

Spiller Titler År
Tjekkoslovakiet Helena Suková 5 1984, 1985, 1988, 1992, 1993
USA Lisa Raymond 5 2001, 2002, 2006, 2007, 2011
Hviderusland Natasja Zvereva 4 1995, 1996, 1997, 1999
Australien Rennae Stubbs 4 2001, 2002, 2003, 2004
Australien Elizabeth Smylie 3 1990, 1991, 1994
USA Gigi Fernández 3 1990, 1995, 1996
Zimbabwe Cara Black 3 2004, 2013, 2014
Indien Sania Mirza 3 2013, 2014, 2016

Damesingle[redigér | redigér wikikode]

År Vinder (titel nr.) Finalist Finaleresultat
1973 USA Billie Jean King (1) USA Nancy Richey-Gunter 7–6, 5–7, 6–3
1974 Ingen turnering
1975 Australien Margaret Court (1) Australien Evonne Goolagong 6–7(4-5), 6–1, 7–5
1976 Holland Betty Stöve (1) Australien Margaret Court 1–6, 6–4, 6–3
1977 Storbritannien Virginia Wade (1) USA Martina Navratilova 7–5, 5–7, 6–4
1978 Storbritannien Virginia Wade (2) Holland Betty Stöve 6–4, 7–6
1979 USA Billie Jean King (2) Australien Evonne Goolagong 6–4, 7–5
1980 USA Billie Jean King (3) USA Terry Holladay 7–5, 6–4
1981 USA Ann Kiyomura (1) Vesttyskland Bettina Bunge 6–4, 7–5
1982 Vesttyskland Bettina Bunge (1) USA Barbara Potter 7–6, 6–2
1983 USA Lisa Bonder (1) USA Andrea Jaeger 6–2, 5–7, 6–1
1984 Bulgarien Manuela Maleeva (1) Vesttyskland Claudia Kohde-Kilsch 3–6, 6–4, 6–4
1985 Bulgarien Manuela Maleeva (2) USA Bonnie Gadusek 7–6(2), 3–6, 7–5
1986 Vesttyskland Steffi Graf (1) Bulgarien Manuela Maleeva 6–4, 6–2
1987 Argentina Gabriela Sabatini (1) Bulgarien Manuela Maleeva 6–4, 7–6(6)
1988 USA Pam Shriver (1) Tjekkoslovakiet Helena Suková 7–5 6–1
1989 USA Martina Navratilova (1) USA Lori McNeil 6–7(3), 6–3, 7–6(5)
1990 Vesttyskland Steffi Graf (2) Spanien Arantxa Sánchez 6–1, 6–2
1991 Argentina Gabriela Sabatini (2) USA Martina Navratilova 2–6, 6–2, 6–4
1992 Argentina Gabriela Sabatini (3) USA Martina Navratilova 6–2, 4–6, 6–2
1993 USA Martina Navratilova (2) Letland Larisa Savchenko-Neiland 6–2, 6–2
1994 Tyskland Steffi Graf (3) USA Martina Navratilova 6–2, 6–4
1995 Japan Kimiko Date (1) USA Lindsay Davenport 6–1, 6–2
1996 Kroatien Iva Majoli (1) Spanien Arantxa Sánchez 6–4, 6–1
1997 Schweiz Martina Hingis (1) Tyskland Steffi Graf w.o.
1998 USA Lindsay Davenport (1) Schweiz Martina Hingis 6–3, 6–3
1999 Schweiz Martina Hingis (2) Sydafrika Amanda Coetzer 6–2, 6–1
2000 Schweiz Martina Hingis (3) Frankrig Sandrine Testud 6–3, 7–5
2001 USA Lindsay Davenport (2) Schweiz Martina Hingis 6–7(4), 6–4, 6–2
2002 Schweiz Martina Hingis (4) USA Monica Seles 7–6(6), 4–6, 6–3
2003 USA Lindsay Davenport (3) USA Monica Seles 6–7(6), 6–1, 6–2
2004 USA Lindsay Davenport (4) Bulgarien Magdalena Maleeva 6–4, 6–1
2005 Rusland Marija Sjarapova (1) USA Lindsay Davenport 6–1, 3–6, 7–6(5)
2006 Rusland Jelena Dementjeva (1) Schweiz Martina Hingis 6–2, 6–0
2007 Schweiz Martina Hingis (5) Serbien Ana Ivanović 6–4, 6–2
2008 Rusland Dinara Safina (1) Rusland Svetlana Kuznetsova 6–1, 6–3
2009 Rusland Marija Sjarapova (2) Serbien Jelena Janković 5–2 opg.
2010 Danmark Caroline Wozniacki (1) Rusland Jelena Dementjeva 1–6, 6–2, 6–3
2011 Polen Agnieszka Radwańska (1) Rusland Vera Zvonarjova 6–3, 6–2
2012 Rusland Nadija Petrova (1) Polen Agnieszka Radwańska 6–0, 1–6, 6–3
2013 Tjekkiet Petra Kvitová (1) Tyskland Angelique Kerber 6–2, 0–6, 6–3
2014 Serbien Ana Ivanovic (1) Danmark Caroline Wozniacki 6–2, 7–6(2)
2015 Polen Agnieszka Radwańska (2) Schweiz Belinda Bencic 6–2, 6–2
2016 Danmark Caroline Wozniacki (2) Japan Naomi Osaka 7–5, 6–3
2017 Danmark Caroline Wozniacki (3) Rusland Anastasija Pavljutjenkova 6–0, 7–5
2018 Tjekkiet Karolína Plíšková (1) Japan Naomi Osaka 6–4, 6–4

Damedouble[redigér | redigér wikikode]

År Vindere (titel nr.) Finalister Finaleresultat
1973 USA Laura duPont (1)
USA Kristien Kemmer (1)
USA Nancy Richey-Gunter
Australien Karen Krantzcke
8–6
1974 Ingen turnering
1975 Australien Margaret Court (1)
Tjekkoslovakiet Evonne Goolagong (1)
Australien Helen Gourlay
USA Ann Kiyomura
6–1, 7–5
1976-83 Ingen doubleturneringer
1984 Vesttyskland Claudia Kohde-Kilsch (1)
Tjekkoslovakiet Helena Suková (1)
Australien Elizabeth Sayers
Frankrig Catherine Tanvier
6–4, 6–4
1985 Vesttyskland Claudia Kohde-Kilsch (2)
Tjekkoslovakiet Helena Suková (2)
Holland Marcella Mesker
Australien Elizabeth Sayers-Smylie
6–0, 6–4
1986 Vesttyskland Bettina Bunge (1)
Vesttyskland Steffi Graf (1)
Bulgarien Katerina Maleeva
Bulgarien Manuela Maleeva
6–1, 6–7(4), 6–2
1987 USA Anne White (1)
USA Robin White (1)
Bulgarien Katerina Maleeva
Bulgarien Manuela Maleeva
6–1, 6–2
1988 USA Pam Shriver (1)
Tjekkoslovakiet Helena Suková (3)
USA Gigi Fernández
USA Robin White
4–6, 6–2, 7–6(5)
1989 USA Katrina Adams (1)
USA Zina Garrison (1)
USA Mary Joe Fernández
Vesttyskland Claudia Kohde-Kilsch
6–3, 3–6, 7–6(5)
1990 USA Gigi Fernández (1)
Australien Elizabeth Smylie (1)
Australien Jo-Anne Faull
Australien Rachel McQuillan
6–2, 6–2
1991 USA Kathy Jordan (1)
Australien Elizabeth Smylie (2)
USA Mary Joe Fernández
USA Robin White
4–6, 6–0, 6–3
1992 Spanien Arantxa Sánchez (1)
Tjekkoslovakiet Helena Suková (4)
USA Martina Navratilova
USA Pam Shriver
7–5, 6–1
1993 USA Martina Navratilova (1)
Tjekkiet Helena Suková (5)
USA Lori McNeil
Australien Rennae Stubbs
6–4, 6–3
1994 Australien Elizabeth Smylie (3)
USA Pam Shriver (2)
Holland Manon Bollegraf
USA Martina Navrátilová
6–3, 3–6, 7–6(3)
1995 USA Gigi Fernández (2)
Hviderusland Natasja Zvereva (1)
USA Lindsay Davenport
Australien Rennae Stubbs
6–0, 6–3
1996 USA Gigi Fernández (3)
Hviderusland Natasja Zvereva (2)
Sydafrika Mariaan de Swardt
Rumænien Irina Spîrlea
7–6(7), 6–3
1997 USA Lindsay Davenport (1)
Hviderusland Natasja Zvereva (3)
USA Gigi Fernández
Schweiz Martina Hingis
6–4, 6–3
1998 Schweiz Martina Hingis (1)
Kroatien Mirjana Lučić (1)
USA Lindsay Davenport
Hviderusland Natasja Zvereva
7-5, 6-4
1999 USA Lindsay Davenport (2)
Hviderusland Natasja Zvereva (4)
Schweiz Martina Hingis
Tjekkiet Jana Novotná
6–2, 6–3
2000 Schweiz Martina Hingis (2)
Frankrig Mary Pierce (1)
Frankrig Alexandra Fusai
Frankrig Nathalie Tauziat
6–4, 6–1
2001 USA Lisa Raymond (1)
Australien Rennae Stubbs (1)
Rusland Anna Kurnikova
Usbekistan Iroda Tuljaganova
7–6(5), 2–6, 7–6(6)
2002 USA Lisa Raymond (2)
Australien Rennae Stubbs (2)
Belgien Els Callens
Italien Roberta Vinci
6–1, 6–1
2003 Rusland Jelena Bovina (1)
Australien Rennae Stubbs (3)
USA Lindsay Davenport
USA Lisa Raymond
6–3, 6–4
2004 Zimbabwe Cara Black (1)
Australien Rennae Stubbs (4)
Rusland Jelena Likhovtseva
Bulgarien Magdalena Maleeva
6–0, 6–1
2005 Slovakiet Janette Husárová (1)
Rusland Jelena Likhovtseva (1)
USA Lindsay Davenport
USA Corina Morariu
6–4, 6–3
2006 USA Lisa Raymond (3)
Australien Samantha Stosur (1)
Zimbabwe Cara Black
Australien Rennae Stubbs
6–2, 6–1
2007 USA Lisa Raymond (4)
Australien Samantha Stosur (2)
USA Vania King
Australien Rennae Stubbs
7–6(6), 3–6, 7–5
2008 USA Vania King (1)
Rusland Nadija Petrova (1)
USA Lisa Raymond
Australien Samantha Stosur
6–1, 6–4
2009 Rusland Alisa Klejbanova (1)
Italien Francesca Schiavone (1)
Slovakiet Daniela Hantuchová
Japan Ai Sugiyama
6–4, 6–2
2010 Tjekkiet Iveta Benešová (1)
Tjekkiet Barbora Záhlavová-Strýcová (1)
Israel Shahar Pe'er
Kina Peng Shuai
6–4, 4–6, [10–8]
2011 USA Liezel Huber (1)
USA Lisa Raymond (5)
Argentina Gisela Dulko
Italien Flavia Pennetta
7–6(4), 0–6, [10–6]
2012 USA Raquel Kops-Jones (1)
USA Abigail Spears (1)
Tyskland Anna-Lena Grönefeld
Tjekkiet Květa Peschke
6–1, 6–4
2013 Zimbabwe Cara Black (2)
Indien Sania Mirza (1)
Kinesiske Taipei Chan Hao-ching
USA Liezel Huber
4–6, 6–0, [11–9]
2014 Zimbabwe Cara Black (3)
Indien Sania Mirza (2)
Spanien Garbiñe Muguruza
Spanien Carla Suárez Navarro
6–2, 7–5
2015 Spanien Garbiñe Muguruza (1)
Spanien Carla Suárez Navarro (1)
Kinesiske Taipei Chan Hao-ching
Kinesiske Taipei Chan Yung-jan
7–5, 6–1
2016 Indien Sania Mirza (3)
Tjekkiet Barbora Strýcová (2)
Kina Liang Chen
Kina Yang Zhaoxuan
6–1, 6–1
2017 Slovenien Andreja Klepač (1)
Spanien María José Martínez Sánchez (1)
Australien Daria Gavrilova
Rusland Darja Kasatkina
6–3, 6–2
2018 Japan Miyu Kato (1)
Japan Makoto Ninomiya (1)
Tjekkiet Andrea Sestini Hlaváčková
Tjekkiet Barbora Strýcová
6–4, 6–4

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Reuters - Tokyo's Pan Pacific Open moved to September (12. april 2007) (engelsk)
  2. ^ Toray - Press release (17. januar 2018) (engelsk)
  3. ^ Toray - About us - Events & Sports (engelsk)
  4. ^ I 1976-77 blev de indledende runder spillet i Nichi Dai University Auditorium i Osaka. Kun semifinaler og finaler blev afviklet i Yoyogi National Gymnasium.
Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.