Preben Kaas

Preben Kaas
Personlig information
Født	30. marts 1930; Absalonsgade 32 i Aalborg, Danmark
Død	27. marts 1981 (50 år); Kalkbrænderihavnen, København
Forældre	Robert Edvard Louis Kaas; Martha Tommerup
Ægtefælle	Bodil Nymark Nielsen; Ulla Kaas Larsen (1961-1967); Anne Mari Lie (1970-1975); Lisbet Dahl (1977-1981)
Børn	Lone Kaas; Hanne Kaas; Pernille Kaas; Jeppe Kaas; Nikolaj Lie Kaas
Aktive år	1943-1980
Roller	Dynamit-Harry
Bodilpriser
	Bedste mandlige birolle (1970)

Preben Kaas (30. marts 1930 i Aalborg – 27. marts 1981 i København) var en dansk komiker, skuespiller, manuskriptforfatter og filminstruktør.

Liv og karriere

Preben Kaas var søn af kapelmester Robert Kaas og dennes hustru Martha Tommerup. Han blev døbt i Ansgars Kirke,^[1] der var indviet året før. Allerede som barn fik han flere mindre roller på teater, i radio og på film. Som ung fungerede han i en periode som en slags pædagog i ungdomsklubber, men samtidig spillede han skuespil i det små. Han vandt en amatørkonkurrence i 1955 og fik ved Ib Schønbergs hjælp foden indenfor hos Nordisk Film, hvor han fik en uddannelse som filmklipper.

Kaas fik aldrig en skuespilleruddannelse, men fik snart succes i komiske sammenhænge med flere revyengagementer, blandt andet i Cirkusrevyen. Han kom igen – efter ti års pause – til at indspille film, i starten mest alvorlige roller, men med en af hovedrollerne i serien om Soldaterkammeraterne kommer han ind på dansk films lystspilscene. Parallelt hermed fik han ansættelse på ABC Teatret, hvor han både virkede som skuespiller, forfatter og instruktør. Det var her, han mødte Jørgen Ryg, som han kom til at danne komisk par med i revy, teater, film samt pladeindspilninger. Hans teaterkarriere fortsatte med direktørposter på ABC-teatret, Cirkusrevyen samt Merkur Teatret.

Samtidig med teaterarbejdet fik han i 1960'erne og 1970'erne en række roller i folkekomedier, hvor han i flere tilfælde (som med Soldaterkammerater) også var idemand eller på anden måde involveret i filmens skabelse.

Kaas blev den 27. marts 1981 fundet druknet i Kalkbrænderihavnen, København. Det formodes at der var tale om selvmord, da man fandt hans sko og cottoncoat ved Langebro.^[2]. Han ligger begravet på Søndermark Kirkegård.^[3]

Familieforhold

Preben Kaas var gift med Anne Mari Lie og Lisbet Dahl.

Han er far til skuespiller og kapelmester Jeppe Kaas samt skuespilleren Nikolaj Lie Kaas.

Filmografi

Det ender med bryllup (1943)
En pige uden lige (1943)
Når man kun er ung (1943)
S.O.S. - kindtand (1943)
De røde enge (1945)
Jeg elsker en anden (1946)
De pokkers unger (1947)
Bundfald (1957)
Sønnen fra Amerika (1957)
Far til fire og onkel Sofus (1957)
Stof til eftertanke (1958)
Seksdagesløbet (1958)
Soldaterkammerater (1958)
Andre folks børn (1958)
De sjove år (1959)
Soldaterkammerater rykker ud (1959)
Den sidste vinter (1960)
Poeten og Lillemor og Lotte (1960)
Skibet er ladet med (1960)
Soldaterkammerater på vagt (1960)
Løgn og løvebrøl (1961)
To skøre ho'der (1961)
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
Soldaterkammerater på sjov (1962)
Skyggen af en helt (1963)
Selvmordsskolen (1964)
Don Olsen kommer til byen (1964)
Mor bag rattet (1965)
Et minde om to mandage (1966)
Nu stiger den (1966)
Pigen og greven (1966)
Jeg - en marki (1967)
Martha (1967)
Onkel Joakims hemmelighed (1967)
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)
Olsen-banden på spanden (1969)
Præriens skrappe drenge (1970)
Rend mig i revolutionen (1970)
Guld til præriens skrappe drenge (1971)
Hvor er liget Møller? (1971)
Olsen-banden i Jylland (1971)
I din fars lomme (1973)
Olsen-banden går amok (1973)
På'en igen Amalie (1973)
Slap af (1973)
Den meget talende barber (1974)
Mafiaen, det er osse mig (1974)
Piger i trøjen (1975)
Julefrokosten (1976)
Spøgelsestoget (1976)
Alt på et bræt (1977)
Firmaskovturen (1978)
Fængslende feriedage (1978)
Lille spejl (1978)
Sådan er jeg osse (1980)

Hædersbevisninger

I 1970 fik han Bodilprisen for bedste mandlige birolle, for rollen som Dynamit-Harry i Olsen-banden på spanden.
Den 2. juni 1999 valgte Post Danmark, at udgive Kaas sammen med Jørgen Ryg på frimærke, som et af fire mærker med dansk revy som motivtema.^[4]
Frederiksberg Kommune opkaldte i 2006 nogle af gaderne i et nyt boligområde i Flintholm, for samme navn som stjerner i den danske revy, herunder Preben Kaas' Vænge.

Litteratur

Jakob Steen Olsen & Rikke Rottensten, Det Bli'r Vinter Førend Man Aner - En biografi om Preben Kaas. People's Press, 2012. ISBN 9788771081251.

Referencer

^ ^a ^b ^c ^d Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1924-1933" s. 110; opslag 113, nr. 19) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
^ Svensgaard, Karina (2. november 2012). "Sandheden om Preben Kaas' død: Kørte IKKE sin bil i havnen". BT. Hentet 3. november 2012.
^ Preben Kaas på gravsted.dk
^ AFA katalog: Danmarks Frimærkekatalog 2007, side 182. ISBN 87-7012-012-9

Eksterne henvisninger

Preben Kaas på danskefilm.dk
Preben Kaas på Internet Movie Database (engelsk)
Preben Kaas på Dansk Film og Teater
Preben Kaas på Filmdatabasen

Artiklen om skuespilleren Preben Kaas kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.

Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.

[kirkebogFrelserAal-1] Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1924-1933" s. 110; opslag 113, nr. 19) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.

[BT0211-2] Svensgaard, Karina (2. november 2012). "Sandheden om Preben Kaas' død: Kørte IKKE sin bil i havnen". BT. Hentet 3. november 2012.

[3] Preben Kaas på gravsted.dk

[4] AFA katalog: Danmarks Frimærkekatalog 2007, side 182. ISBN 87-7012-012-9

[1]

[2]

[3]

[4]