Spring til indhold

Paris Masters

Koordinater: 48°50′17″N 2°22′41″Ø / 48.838°N 2.378°Ø / 48.838; 2.378
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rolex Paris Masters)
Rolex Paris Masters
Paris Masters i 2008.
Arrangement
Grundlagt1969; 55 år siden (1969)
ArrangørFédération Française de Tennis
SpillestedPalais Omnisports de Paris-Bercy
VærtsbyParis, Frankrig Frankrig
UnderlagHardcourt
Websitewww.rolexparismasters.com
ATP Tour
KategoriATP Masters 1000
Deltagerfelt56S / 28Q / 24D
Præmiesum 5.779.335  (2023)
Flest titler
HerresingleSerbien Novak Djokovic (7. titler)
HerredoubleUSA Bob Bryan (4. titler)
USA Mike Bryan (4. titler)
Senest opdateret: 5. november 2023

Paris Masters er en tennisturnering for professionelle mandlige spillere, som en gang om året afvikles indendørs på hardcourt i Palais Omnisports de Paris-Bercy i Paris, Frankrig. Den er en del af ATP Tour, hvor det er sæsonens sidste turnering i kategorien ATP Masters 1000. Den er som regel også den sidste ordinære turnering på sæsonen på ATP Tour, kun efterfulgt af ATP Finals. På grund af et sponsorat blev den i perioden 2003-16 spillet under navnet BNP Paribas Masters, og siden 2017 har den været afviklet under betegnelsen Rolex Paris Masters.

Novak Djokovic har rekorden for flest singletitler med 7, mens Bob og Mike Bryans fire titler er rekord for doublerækken.

Rafael Nadal og Stan Wawrinka in Bercy i 2007.

De franske indendørsmesterskaber i tennis havde været spillet siden 1895. Den nuværende turnering blev oprettet i 1969 som en del af grand prix-serien i tennis efter at tennissportens åbne æra året forinden var begyndt. Turneringen blev afholdt i Stade Pierre de Coubertin indtil 1982.[1] Der var ingen turnering i årene 1983-85. I 1989 blev den opgraderet til kategorien Grand Prix Super Series. Indtil Tennis Masters Series erstattede ATP Super 9 i 2000 blev turneringen spillet under navnet Paris Open. Den bliver også ofte omtalt som Paris Indoor eller Paris Bercy, hvis man ønsker at skelne den fra den anden store tennisturnering i Paris, French Open (Roland-Garros), der bliver spillet udendørs. ATP Tour betragter turneringerne afviklet i perioderne 1969-83 hhv. siden 1986 som to separate turneringer under navnene Paris Indoor og ATP Masters 1000 Paris.

Siden 2009 har den været den eneste Masters 1000-turnering, der bliver spillet indendørs. Fra 1970 til 1986 havde der som regel været tre indendørsturneringer blandt sæsonens ni største turneringer (dengang under navnet Grand Prix Championship Series), og i intervallet 1978-80 endda fire indendørs turnerings plus sæsonafslutningen. Fra 1987 til 2008 var der to indendørsturneringer på Masters-niveau. Underlaget var tidligere en af verdens hurtigste baner, som opfordrede til modig, offensiv tennis, men siden 2011 har det fulgt den generelle tendens i på ATP Tour med langsommere baner.[2]

Novak Djokovic er den eneste spiller, der med held har forsvaret sin titel i single (201315). To doublepar har vundet to titler i træk: Jacco Eltingh og Paul Haarhuis samt Bob og Mike Bryan.

Ilie Năstase, Andre Agassi, Roger Federer og Novak Djokovic er de eneste spillere, der har vundet begge parisiske turneringer, Paris Masters og French Open, i single. Federer vandt French Open i 2009 og Bercy i 2011, Djokovic vandt Bercy syv gange i perioden 2009-23 og French Open i 2016, 2021 og 2013, mens Andre Agassi vandt begge titler i 1999 ligesom Ilie Năstase i 1973. I 2015 vandt Marcelo Melo og Ivan Dodig doubletitlen i begge turneringer.

Vindere og finalister

[redigér | rediger kildetekst]
År Mester Finalist Finaleresultat
1969 Holland Tom Okker USA Butch Buchholz 8–6, 6–2, 6–1
1970 USA Arthur Ashe USA Marty Riessen 7–6, 6–4, 6–3
1971 Ingen turnering
1972 USA Stan Smith Spanien Andrés Gimeno 6–2, 6–2, 7–5
1973 Rumænien Ilie Năstase USA Stan Smith 4–6, 6–1, 3–6, 6–0, 6–2
1974 USA Brian Gottfried USA Eddie Dibbs 6–3, 5–7, 8–6, 6–0
1975 Holland Tom Okker (2) USA Arthur Ashe 6–3, 2–6, 6–3, 3–6, 6–4
1976 USA Eddie Dibbs Chile Jaime Fillol 5–7, 6–4, 6–4, 7–6
1977 Italien Corrado Barazzutti USA Brian Gottfried 7–6, 7–6, 6–7, 3–6, 6–4
1978 USA Robert Lutz USA Tom Gullikson 6–2, 6–2, 7–6
1979 USA Harold Solomon Italien Corrado Barazzutti 6–3, 2–6, 6–3, 6–4
1980 USA Brian Gottfried (2) Italien Adriano Panatta 4–6, 6–3, 6–1, 7–6
1981 USA Mark Vines Frankrig Pascal Portes 6–2, 6–4, 6–3
1982 Polen Wojtek Fibak USA Bill Scanlon 6–2, 6–2, 6–2
1983-85 Ingen turneringer
1986 Vesttyskland Boris Becker Spanien Sergio Casal 6–4, 6–3, 7–6
1987 USA Tim Mayotte USA Brad Gilbert 2–6, 6–3, 7–5, 6–7, 6–3
1988 Israel Amos Mansdorf USA Brad Gilbert 6–3, 6–2, 6–3
1989 Vesttyskland Boris Becker (2) Sverige Stefan Edberg 6–4, 6–3, 6–3
1990 Sverige Stefan Edberg Tyskland Boris Becker 3–3 opg.
1991 Frankrig Guy Forget USA Pete Sampras 7–6(9), 4–6, 5–7, 6–4, 6–4
1992 Tyskland Boris Becker (3) Frankrig Guy Forget 7–6(3), 6–3, 3–6, 6–3
1993 Kroatien Goran Ivanišević Ukraine Andrej Medvedev 6–4, 6–2, 7–6(2)
1994 USA Andre Agassi Schweiz Marc Rosset 6–3, 6–3, 4–6, 7–5
1995 USA Pete Sampras Tyskland Boris Becker 7–6(5), 6–4, 6–4
1996 Sverige Thomas Enqvist Rusland Jevgenij Kafelnikov 6–2, 6–4, 7–5
1997 USA Pete Sampras (2) Sverige Jonas Björkman 6–3, 4–6, 6–3, 6–1
1998 Storbritannien Greg Rusedski USA Pete Sampras 6–4, 7–6(4), 6–3
1999 USA Andre Agassi (2) Rusland Marat Safin 7–6(1), 6–2, 4–6, 6–4
2000 Rusland Marat Safin Australien Mark Philippoussis 3–6, 7–6(7), 6–4, 3–6, 7–6(8)
2001 Frankrig Sébastien Grosjean Rusland Jevgenij Kafelnikov 7–6(3), 6–1, 6–7(5), 6–4
2002 Rusland Marat Safin (2) Australien Lleyton Hewitt 7–6(4), 6–0, 6–4
2003 Storbritannien Tim Henman Rumænien Andrei Pavel 6–2, 7–6(6), 7–6(2)
2004 Rusland Marat Safin (3) Tjekkiet Radek Štěpánek 6–3, 7–6, 6–3
2005 Tjekkiet Tomáš Berdych Kroatien Ivan Ljubičić 6–3, 6–4, 3–6, 4–6, 6–4
2006 Rusland Nikolaj Davydenko Slovakiet Dominik Hrbatý 6–1, 6–2, 6–2
2007 Argentina David Nalbandian Spanien Rafael Nadal 6–4, 6–0
2008 Frankrig Jo-Wilfried Tsonga Argentina David Nalbandian 6–3, 4–6, 6–4
2009 Serbien Novak Djokovic Frankrig Gaël Monfils 6–2, 5–7, 7–6(3)
2010 Sverige Robin Söderling Frankrig Gaël Monfils 6–1, 7–6(1)
2011 Schweiz Roger Federer Frankrig Jo-Wilfried Tsonga 6–1, 7–6(3)
2012 Spanien David Ferrer Polen Jerzy Janowicz 6–4, 6–3
2013 Serbien Novak Djokovic (2) Spanien David Ferrer 7–5, 7–5
2014 Serbien Novak Djokovic (3) Canada Milos Raonic 6–2, 6–3
2015 Serbien Novak Djokovic (4) Storbritannien Andy Murray 6–2, 6–4
2016 Storbritannien Andy Murray USA John Isner 6–3, 6–7(4), 6–4
2017 USA Jack Sock Serbien Filip Krajinović 5–7, 6–4, 6–1
2018 Rusland Karen Khatjanov Serbien Novak Djokovic 5–7, 6–4, 6–1
2019 Serbien Novak Djokovic (5) Canada Denis Shapovalov 6–3, 6–4
2020 Rusland Daniil Medvedev Tyskland Alexander Zverev 5–7, 6–4, 6–1
2021 Serbien Novak Djokovic (6) Rusland Daniil Medvedev 4–6, 6–3, 6–3
2022 Danmark Holger Rune Serbien Novak Djokovic 3–6, 6–3, 7–5
2023 Serbien Novak Djokovic (7) Bulgarien Grigor Dimitrov 6–4, 6–3
År Mester Finalist Finaleresultat
1969 Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
10–8, 6–4, 6–2
1970 USA Pancho Gonzales
Australien Ken Rosewall
Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
6–4, 7–6,
1971 Ingen turnering
1972 Frankrig Pierre Barthès
Frankrig François Jauffret
Spanien Andrés Gimeno
Spanien Juan Gisbert
6–3, 6–2
1973 Spanien Juan Gisbert
Rumænien Ilie Năstase
USA Arthur Ashe
USA Roscoe Tanner
6–2, 4–6, 7–5
1974 Frankrig Patrice Dominguez
Frankrig François Jauffret (2)
USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
7–5, 6–4
1975 Polen Wojtek Fibak
Vesttyskland Karl Meiler
Rumænien Ilie Năstase
Holland Tom Okker
6–4, 7–6
1976 Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
USA Fred McNair
USA Sherwood Stewart
6–2, 6–2
1977 USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
USA Jeff Borowiak
Storbritannien Roger Taylor
6–2, 6–0
1978 USA Bruce Manson
USA Andrew Pattison
Rumænien Ion Ţiriac
Argentina Guillermo Vilas
7–6, 6–2
1979 Frankrig Jean-Louis Haillet
Frankrig Gilles Moretton
Storbritannien John Lloyd
Storbritannien Tony Lloyd
7–6, 7–6
1980 Italien Paolo Bertolucci
Italien Adriano Panatta
USA Brian Gottfried
Sydafrika Raymond Moore
6–4, 6–4
1981 Rumænien Ilie Năstase
Frankrig Yannick Noah
Storbritannien Andrew Jarrett
Storbritannien Jonathan Smith
6–4, 6–4
1982 USA Brian Gottfried (2)
USA Bruce Manson (2)
USA Jay Lapidus
USA Richard Meyer
6–4, 6–2
1983-85 Ingen turneringer
1986 USA Peter Fleming
USA John McEnroe
Iran Mansour Bahrami
Uruguay Diego Pérez
6–3, 6–2
1987 Schweiz Jakob Hlasek
Schweiz Claudio Mezzadri
USA Scott Davis
USA David Pate
7–6, 6–2
1988 USA Paul Annacone
Australien John Fitzgerald
USA Jim Grabb
Sydafrika Christo van Rensburg
6–2, 6–2
1989 Australien John Fitzgerald (2)
Sverige Anders Järryd
Schweiz Jakob Hlasek
Frankrig Eric Winogradsky
7–6, 6–4
1990 USA Scott Davis
USA David Pate
Australien Darren Cahill
Australien Mark Kratzmann
5–7, 6–3, 6–4
1991 Australien John Fitzgerald (3)
Sverige Anders Järryd (2)
USA Kelly Jones
USA Rick Leach
3–6, 6–3, 6–2
1992 USA John McEnroe (2)
USA Patrick McEnroe
USA Patrick Galbraith
Sydafrika Danie Visser
6–4, 6–2
1993 Zimbabwe Byron Black
USA Jonathan Stark
Holland Tom Nijssen
Tjekkiet Cyril Suk
4–6, 7–5, 6–2
1994 Holland Jacco Eltingh
Holland Paul Haarhuis
Zimbabwe Byron Black
USA Jonathan Stark
3–6, 7–6, 7–5
1995 Canada Grant Connell
USA Patrick Galbraith
USA Jim Grabb
USA Todd Martin
6–2, 6–2
1996 Holland Jacco Eltingh (2)
Holland Paul Haarhuis (2)
Rusland Jevgenij Kafelnikov
Tjekkiet Daniel Vacek
6–4, 4–6, 7–6
1997 Holland Jacco Eltingh (3)
Holland Paul Haarhuis (3)
USA Rick Leach
USA Jonathan Stark
6–2, 7–6
1998 Indien Mahesh Bhupathi
Indien Leander Paes
Holland Jacco Eltingh
Holland Paul Haarhuis
6–4, 6–2
1999 Canada Sébastien Lareau
USA Alex O'Brien
Holland Paul Haarhuis
USA Jared Palmer
7–6(7), 7–5
2000 Sverige Nicklas Kulti
Hviderusland Maks Mirnyj
Holland Paul Haarhuis
Canada Daniel Nestor
6–4, 7–5
2001 Sydafrika Ellis Ferreira
USA Rick Leach
Indien Mahesh Bhupathi
Indien Leander Paes
3–6, 6–4, 6–3
2002 Frankrig Nicolas Escudé
Frankrig Fabrice Santoro
Brasilien Gustavo Kuerten
Frankrig Cédric Pioline
6–3, 7–6(6)
2003 Australien Wayne Arthurs
Australien Paul Hanley
Frankrig Michaël Llodra
Frankrig Fabrice Santoro
6–3, 1–6, 6–3
2004 Sverige Jonas Björkman
Australien Todd Woodbridge
Zimbabwe Wayne Black
Zimbabwe Kevin Ullyett
6–3, 6–4
2005 USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
Bahamas Mark Knowles
Canada Daniel Nestor
6–4, 6–7(3), 6–4
2006 Frankrig Arnaud Clément
Frankrig Michaël Llodra
Frankrig Fabrice Santoro
Serbien og Montenegro Nenad Zimonjić
7–6(4), 6–2
2007 USA Bob Bryan (2)
USA Mike Bryan (2)
Canada Daniel Nestor
Serbien Nenad Zimonjić
6–3, 7–6(4)
2008 Sverige Jonas Björkman (2)
Zimbabwe Kevin Ullyett
Sydafrika Jeff Coetzee
Sydafrika Wesley Moodie
6–2, 6–2
2009 Canada Daniel Nestor
Serbien Nenad Zimonjić
Spanien Marcel Granollers
Spanien Tommy Robredo
6–3, 6–4
2010 Indien Mahesh Bhupathi (2)
Hviderusland Maks Mirnyj (2)
Bahamas Mark Knowles
Israel Andy Ram
7–5, 7–5
2011 Indien Rohan Bopanna
Pakistan Aisam-ul-Haq Qureshi
Frankrig Julien Benneteau
Frankrig Nicolas Mahut
6–2, 6–4
2012 Indien Mahesh Bhupathi (3)
Indien Rohan Bopanna (2)
Pakistan Aisam-ul-Haq Qureshi
Holland Jean-Julien Rojer
7–6(6), 6–3
2013 USA Bob Bryan (3)
USA Mike Bryan (3)
Østrig Alexander Peya
Brasilien Bruno Soares
6–3, 6–3
2014 USA Bob Bryan (4)
USA Mike Bryan (4)
Polen Marcin Matkowski
Østrig Jürgen Melzer
7–6(5), 5–7, [10–6]
2015 Kroatien Ivan Dodig
Brasilien Marcelo Melo
Canada Vasek Pospisil
USA Jack Sock
2–6, 6–3, [10–5]
2016 Finland Henri Kontinen
Australien John Peers
Frankrig Pierre-Hugues Herbert
Frankrig Nicolas Mahut
6–4, 3–6, [10–6]
2017 Polen Łukasz Kubot
Brasilien Marcelo Melo (2)
Kroatien Ivan Dodig
Spanien Marcel Granollers
7–6(3), 3–6, [10–6]
2018 Spanien Marcel Granollers
USA Rajeev Ram
Holland Jean-Julien Rojer
Rumænien Horia Tecău
6–4, 6–4
2019 Frankrig Pierre-Hugues Herbert
Frankrig Nicolas Mahut
Rusland Karen Khatjanov
Rusland Andrej Rubljov
6–4, 6–1
2020 Canada Félix Auger-Aliassime
Polen Hubert Hurkacz
Kroatien Mate Pavić
Brasilien Bruno Soares
6–7(3), 7–6(7), [10–2]
2021 Tyskland Tim Pütz
New Zealand Michael Venus
Frankrig Pierre-Hugues Herbert
Frankrig Nicolas Mahut
6–3, 6–7(4), [11–9]
2022 Holland Wesley Koolhof
Storbritannien Neal Skupski
Kroatien Ivan Dodig
USA Austin Krajicek
7–6(5), 6–4
2023 Mexico Santiago González
Frankrig Édouard Roger-Vasselin
Indien Rohan Bopanna
Australien Matthew Ebden
6–2, 5–7, [10–7]
  1. ^ McManus, Jim (2010). History of Tournaments: Professional Tennis Winners and Runner-ups. Pont Vedra Beach: MAC and Company Publishing. s. 101-104. ISBN 9781450728331.
  2. ^ "Players debate court speed at Paris Masters". Tennis.com. 9. november 2011.

48°50′17″N 2°22′41″Ø / 48.838°N 2.378°Ø / 48.838; 2.378