Paris Masters er en tennisturnering for professionelle mandlige spillere, som en gang om året afvikles indendørs på hardcourt i Palais Omnisports de Paris-Bercy i Paris , Frankrig . Den er en del af ATP Tour , hvor det er sæsonens sidste turnering i kategorien ATP Masters 1000 . Den er som regel også den sidste ordinære turnering på sæsonen på ATP Tour , kun efterfulgt af ATP Finals . På grund af et sponsorat blev den i perioden 2003 -16 spillet under navnet BNP Paribas Masters , og siden 2017 har den været afviklet under betegnelsen Rolex Paris Masters .
Novak Djokovic har rekorden for flest singletitler med 7, mens Bob og Mike Bryans fire titler er rekord for doublerækken.
Rafael Nadal og Stan Wawrinka in Bercy i 2007 .
De franske indendørsmesterskaber i tennis havde været spillet siden 1895 . Den nuværende turnering blev oprettet i 1969 som en del af grand prix-serien i tennis efter at tennissportens åbne æra året forinden var begyndt. Turneringen blev afholdt i Stade Pierre de Coubertin indtil 1982 .[ 1] Der var ingen turnering i årene 1983 -85 . I 1989 blev den opgraderet til kategorien Grand Prix Super Series . Indtil Tennis Masters Series erstattede ATP Super 9 i 2000 blev turneringen spillet under navnet Paris Open . Den bliver også ofte omtalt som Paris Indoor eller Paris Bercy , hvis man ønsker at skelne den fra den anden store tennisturnering i Paris , French Open (Roland-Garros), der bliver spillet udendørs. ATP Tour betragter turneringerne afviklet i perioderne 1969 -83 hhv. siden 1986 som to separate turneringer under navnene Paris Indoor og ATP Masters 1000 Paris .
Siden 2009 har den været den eneste Masters 1000-turnering , der bliver spillet indendørs. Fra 1970 til 1986 havde der som regel været tre indendørsturneringer blandt sæsonens ni største turneringer (dengang under navnet Grand Prix Championship Series ), og i intervallet 1978 -80 endda fire indendørs turnerings plus sæsonafslutningen. Fra 1987 til 2008 var der to indendørsturneringer på Masters-niveau . Underlaget var tidligere en af verdens hurtigste baner, som opfordrede til modig, offensiv tennis , men siden 2011 har det fulgt den generelle tendens i på ATP Tour med langsommere baner.[ 2]
Novak Djokovic er den eneste spiller, der med held har forsvaret sin titel i single (2013 –15 ). To doublepar har vundet to titler i træk: Jacco Eltingh og Paul Haarhuis samt Bob og Mike Bryan .
Ilie Năstase , Andre Agassi , Roger Federer og Novak Djokovic er de eneste spillere, der har vundet begge parisiske turneringer, Paris Masters og French Open , i single . Federer vandt French Open i 2009 og Bercy i 2011 , Djokovic vandt Bercy syv gange i perioden 2009 -23 og French Open i 2016 , 2021 og 2013 , mens Andre Agassi vandt begge titler i 1999 ligesom Ilie Năstase i 1973 . I 2015 vandt Marcelo Melo og Ivan Dodig doubletitlen i begge turneringer.
År
Mester
Finalist
Finaleresultat
1969
Tom Okker
Butch Buchholz
8–6, 6–2, 6–1
1970
Arthur Ashe
Marty Riessen
7–6, 6–4, 6–3
1971
Ingen turnering
1972
Stan Smith
Andrés Gimeno
6–2, 6–2, 7–5
1973
Ilie Năstase
Stan Smith
4–6, 6–1, 3–6, 6–0, 6–2
1974
Brian Gottfried
Eddie Dibbs
6–3, 5–7, 8–6, 6–0
1975
Tom Okker (2)
Arthur Ashe
6–3, 2–6, 6–3, 3–6, 6–4
1976
Eddie Dibbs
Jaime Fillol
5–7, 6–4, 6–4, 7–6
1977
Corrado Barazzutti
Brian Gottfried
7–6, 7–6, 6–7, 3–6, 6–4
1978
Robert Lutz
Tom Gullikson
6–2, 6–2, 7–6
1979
Harold Solomon
Corrado Barazzutti
6–3, 2–6, 6–3, 6–4
1980
Brian Gottfried (2)
Adriano Panatta
4–6, 6–3, 6–1, 7–6
1981
Mark Vines
Pascal Portes
6–2, 6–4, 6–3
1982
Wojtek Fibak
Bill Scanlon
6–2, 6–2, 6–2
1983 -85
Ingen turneringer
1986
Boris Becker
Sergio Casal
6–4, 6–3, 7–6
1987
Tim Mayotte
Brad Gilbert
2–6, 6–3, 7–5, 6–7, 6–3
1988
Amos Mansdorf
Brad Gilbert
6–3, 6–2, 6–3
1989
Boris Becker (2)
Stefan Edberg
6–4, 6–3, 6–3
1990
Stefan Edberg
Boris Becker
3–3 opg.
1991
Guy Forget
Pete Sampras
7–6(9), 4–6, 5–7, 6–4, 6–4
1992
Boris Becker (3)
Guy Forget
7–6(3), 6–3, 3–6, 6–3
1993
Goran Ivanišević
Andrej Medvedev
6–4, 6–2, 7–6(2)
1994
Andre Agassi
Marc Rosset
6–3, 6–3, 4–6, 7–5
1995
Pete Sampras
Boris Becker
7–6(5), 6–4, 6–4
1996
Thomas Enqvist
Jevgenij Kafelnikov
6–2, 6–4, 7–5
1997
Pete Sampras (2)
Jonas Björkman
6–3, 4–6, 6–3, 6–1
1998
Greg Rusedski
Pete Sampras
6–4, 7–6(4), 6–3
1999
Andre Agassi (2)
Marat Safin
7–6(1), 6–2, 4–6, 6–4
2000
Marat Safin
Mark Philippoussis
3–6, 7–6(7), 6–4, 3–6, 7–6(8)
2001
Sébastien Grosjean
Jevgenij Kafelnikov
7–6(3), 6–1, 6–7(5), 6–4
2002
Marat Safin (2)
Lleyton Hewitt
7–6(4), 6–0, 6–4
2003
Tim Henman
Andrei Pavel
6–2, 7–6(6), 7–6(2)
2004
Marat Safin (3)
Radek Štěpánek
6–3, 7–6, 6–3
2005
Tomáš Berdych
Ivan Ljubičić
6–3, 6–4, 3–6, 4–6, 6–4
2006
Nikolaj Davydenko
Dominik Hrbatý
6–1, 6–2, 6–2
2007
David Nalbandian
Rafael Nadal
6–4, 6–0
2008
Jo-Wilfried Tsonga
David Nalbandian
6–3, 4–6, 6–4
2009
Novak Djokovic
Gaël Monfils
6–2, 5–7, 7–6(3)
2010
Robin Söderling
Gaël Monfils
6–1, 7–6(1)
2011
Roger Federer
Jo-Wilfried Tsonga
6–1, 7–6(3)
2012
David Ferrer
Jerzy Janowicz
6–4, 6–3
2013
Novak Djokovic (2)
David Ferrer
7–5, 7–5
2014
Novak Djokovic (3)
Milos Raonic
6–2, 6–3
2015
Novak Djokovic (4)
Andy Murray
6–2, 6–4
2016
Andy Murray
John Isner
6–3, 6–7(4), 6–4
2017
Jack Sock
Filip Krajinović
5–7, 6–4, 6–1
2018
Karen Khatjanov
Novak Djokovic
5–7, 6–4, 6–1
2019
Novak Djokovic (5)
Denis Shapovalov
6–3, 6–4
2020
Daniil Medvedev
Alexander Zverev
5–7, 6–4, 6–1
2021
Novak Djokovic (6)
Daniil Medvedev
4–6, 6–3, 6–3
2022
Holger Rune
Novak Djokovic
3–6, 6–3, 7–5
2023
Novak Djokovic (7)
Grigor Dimitrov
6–4, 6–3
År
Mester
Finalist
Finaleresultat
1969
John Newcombe Tony Roche
Tom Okker Marty Riessen
10–8, 6–4, 6–2
1970
Pancho Gonzales Ken Rosewall
Tom Okker Marty Riessen
6–4, 7–6,
1971
Ingen turnering
1972
Pierre Barthès François Jauffret
Andrés Gimeno Juan Gisbert
6–3, 6–2
1973
Juan Gisbert Ilie Năstase
Arthur Ashe Roscoe Tanner
6–2, 4–6, 7–5
1974
Patrice Dominguez François Jauffret (2)
Brian Gottfried Raúl Ramírez
7–5, 6–4
1975
Wojtek Fibak Karl Meiler
Ilie Năstase Tom Okker
6–4, 7–6
1976
Tom Okker Marty Riessen
Fred McNair Sherwood Stewart
6–2, 6–2
1977
Brian Gottfried Raúl Ramírez
Jeff Borowiak Roger Taylor
6–2, 6–0
1978
Bruce Manson Andrew Pattison
Ion Ţiriac Guillermo Vilas
7–6, 6–2
1979
Jean-Louis Haillet Gilles Moretton
John Lloyd Tony Lloyd
7–6, 7–6
1980
Paolo Bertolucci Adriano Panatta
Brian Gottfried Raymond Moore
6–4, 6–4
1981
Ilie Năstase Yannick Noah
Andrew Jarrett Jonathan Smith
6–4, 6–4
1982
Brian Gottfried (2) Bruce Manson (2)
Jay Lapidus Richard Meyer
6–4, 6–2
1983 -85
Ingen turneringer
1986
Peter Fleming John McEnroe
Mansour Bahrami Diego Pérez
6–3, 6–2
1987
Jakob Hlasek Claudio Mezzadri
Scott Davis David Pate
7–6, 6–2
1988
Paul Annacone John Fitzgerald
Jim Grabb Christo van Rensburg
6–2, 6–2
1989
John Fitzgerald (2) Anders Järryd
Jakob Hlasek Eric Winogradsky
7–6, 6–4
1990
Scott Davis David Pate
Darren Cahill Mark Kratzmann
5–7, 6–3, 6–4
1991
John Fitzgerald (3) Anders Järryd (2)
Kelly Jones Rick Leach
3–6, 6–3, 6–2
1992
John McEnroe (2) Patrick McEnroe
Patrick Galbraith Danie Visser
6–4, 6–2
1993
Byron Black Jonathan Stark
Tom Nijssen Cyril Suk
4–6, 7–5, 6–2
1994
Jacco Eltingh Paul Haarhuis
Byron Black Jonathan Stark
3–6, 7–6, 7–5
1995
Grant Connell Patrick Galbraith
Jim Grabb Todd Martin
6–2, 6–2
1996
Jacco Eltingh (2) Paul Haarhuis (2)
Jevgenij Kafelnikov Daniel Vacek
6–4, 4–6, 7–6
1997
Jacco Eltingh (3) Paul Haarhuis (3)
Rick Leach Jonathan Stark
6–2, 7–6
1998
Mahesh Bhupathi Leander Paes
Jacco Eltingh Paul Haarhuis
6–4, 6–2
1999
Sébastien Lareau Alex O'Brien
Paul Haarhuis Jared Palmer
7–6(7), 7–5
2000
Nicklas Kulti Maks Mirnyj
Paul Haarhuis Daniel Nestor
6–4, 7–5
2001
Ellis Ferreira Rick Leach
Mahesh Bhupathi Leander Paes
3–6, 6–4, 6–3
2002
Nicolas Escudé Fabrice Santoro
Gustavo Kuerten Cédric Pioline
6–3, 7–6(6)
2003
Wayne Arthurs Paul Hanley
Michaël Llodra Fabrice Santoro
6–3, 1–6, 6–3
2004
Jonas Björkman Todd Woodbridge
Wayne Black Kevin Ullyett
6–3, 6–4
2005
Bob Bryan Mike Bryan
Mark Knowles Daniel Nestor
6–4, 6–7(3), 6–4
2006
Arnaud Clément Michaël Llodra
Fabrice Santoro Nenad Zimonjić
7–6(4), 6–2
2007
Bob Bryan (2) Mike Bryan (2)
Daniel Nestor Nenad Zimonjić
6–3, 7–6(4)
2008
Jonas Björkman (2) Kevin Ullyett
Jeff Coetzee Wesley Moodie
6–2, 6–2
2009
Daniel Nestor Nenad Zimonjić
Marcel Granollers Tommy Robredo
6–3, 6–4
2010
Mahesh Bhupathi (2) Maks Mirnyj (2)
Mark Knowles Andy Ram
7–5, 7–5
2011
Rohan Bopanna Aisam-ul-Haq Qureshi
Julien Benneteau Nicolas Mahut
6–2, 6–4
2012
Mahesh Bhupathi (3) Rohan Bopanna (2)
Aisam-ul-Haq Qureshi Jean-Julien Rojer
7–6(6), 6–3
2013
Bob Bryan (3) Mike Bryan (3)
Alexander Peya Bruno Soares
6–3, 6–3
2014
Bob Bryan (4) Mike Bryan (4)
Marcin Matkowski Jürgen Melzer
7–6(5), 5–7, [10–6]
2015
Ivan Dodig Marcelo Melo
Vasek Pospisil Jack Sock
2–6, 6–3, [10–5]
2016
Henri Kontinen John Peers
Pierre-Hugues Herbert Nicolas Mahut
6–4, 3–6, [10–6]
2017
Łukasz Kubot Marcelo Melo (2)
Ivan Dodig Marcel Granollers
7–6(3), 3–6, [10–6]
2018
Marcel Granollers Rajeev Ram
Jean-Julien Rojer Horia Tecău
6–4, 6–4
2019
Pierre-Hugues Herbert Nicolas Mahut
Karen Khatjanov Andrej Rubljov
6–4, 6–1
2020
Félix Auger-Aliassime Hubert Hurkacz
Mate Pavić Bruno Soares
6–7(3), 7–6(7), [10–2]
2021
Tim Pütz Michael Venus
Pierre-Hugues Herbert Nicolas Mahut
6–3, 6–7(4), [11–9]
2022
Wesley Koolhof Neal Skupski
Ivan Dodig Austin Krajicek
7–6(5), 6–4
2023
Santiago González Édouard Roger-Vasselin
Rohan Bopanna Matthew Ebden
6–2, 5–7, [10–7]
48°50′17″N 2°22′41″Ø / 48.838°N 2.378°Ø / 48.838; 2.378