Sønderjysk kaffebord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Et sønderjysk kaffebord eller sønderjysk kagebord består af mange forskellige tørre, bløde og hårde kager med dertil hørende kaffe. Et sønderjysk kaffebord består af mindst 21 forskellige kager; syv tørre og syv bløde og syv hårde kager.[1] Kaffebordet blev populært i Sønderjylland i midten af 1800-tallet. Baggrunden var, at kaffen var blevet billigere og dermed allemandseje, og at man havde fået mere driftssikre bageovne.

Efter at Sønderjylland i 1864 blev en del af Preussen, blev der afholdt mange nationale møder, men de preussiske myndigheder gav ikke altid spiritusbevilling til de kroer, hvor de dansksindede mødtes. Derfor blev der bygget forsamlingshuse, hvor de dansksindede kunne holde møder. Her blev der serveret kaffe og kager, og deltagerne medbragte selv hjemmebag, som fyldte godt op på de lange borde. Der var skarp konkurrence mellem kvinderne om at bage de mest velsmagende og iøjnefaldende kager. Tærter eller lagkager var prøvestenen på enhver dygtig husmors kunnen. Traditionen blomstrede op igen under 2. verdenskrig, da det var forbudt at holde møder, men ikke at holde kaffebord, så sønderjyderne brugte dette hul i loven til at mødes lovligt.

Det store kaffebord blomstrede især i den selvstændige gårdmandsstand, hvor der var rigeligt af æg, sukker, mel, fløde - med mere. Det store kageopbud blev skabt i en tid med hårdt fysisk arbejde og spartansk hverdagsmad. Det føltes derfor festligt at diske op med det fulde kaffebord ved alle årets fester og store begivenheder, og der skulle helst være så rigeligt, at der kunne mættes dobbelt så mange som de indbudte. Nye hold gæster blev ofte inviteret de følgende dage. En af årsagerne til, at kaffebordene i Sønderjylland virkede mere omfangsrige end i det øvrige land, skyldtes den særlige serveringsteknik, som blev fastholdt også i private hjem til langt op i 1900-tallet: Kagefadene blev sendt rundt hurtigt efter hinanden, og deltagerne stablede op på sidetallerken tre eller fire forskellige slags.

Eksempel fra 1950'erne på et sønderjysk kaffebord: Frisk bagt, smørsmurt franskbrød, bager-wienerbrød, pladekager, 1-2 tærter og 4-5 slags småkager. Når franskbrød har nydt den store udbredelse som "gæstemad" i Sønderjylland, skyldes det sikkert 1. verdenskrig, hvor særlig hvedebrødet var en af de store mangelvarer.

Det sønderjyske kaffebord bringes ind i verdenslitteraturen af den tyske forfatter Siegfried Lenz med novellen "Sønderjysk kaffebord".

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Reference[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning og kilder[redigér | redigér wikikode]