Sort-Fyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sort-Fyr ?
Østrigsk Fyr (Pinus nigra subsp. nigra)
Østrigsk Fyr (Pinus nigra subsp. nigra)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Pinus (Fyrreslægten)
Art: Pinus nigra
Videnskabeligt artsnavn
Pinus nigra
J.F. Arnold

Sort-Fyr (Pinus nigra) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er hyppig i plantager i form af underarten Østrigsk Fyr. Arten er et stedsegrønt nåletræ med en opret, eller senere noget kroget vækst. Hovedgrenene sidder i kandelaberagtige, regelmæssige etager, men senere danner de en skærmagtig, flad krone.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er først grågrøn, men snart bliver den grålig, og grenene har en koksgrå, furet bark. Gamle stammer får med tiden en lys bark, der skaller af i store, uregelmæssige flager. Knopperne er spidse og kegleformede med et hvidt harpikslag.

Nålene sidder to-og-to på vorteagtige dværgskud. De er linjeformede og mørkegrønne med stikkende spids. Blomstringen sker i maj-juni, hvor de hanlige blomster sidder op langs etårsskuddet som gule smårakler, mens hunblomsterne er samlet i rødlige, oprette stande ved spidsen af etårsskuddet. Frugterne er oprette kogler med lysebrune kogleskæl.

Rodnettet består af grove, højtliggende rødder, der når vidt omkring, og en dybtgående pælerod.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 10 m (40 x 20 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Sort-Fyr er udbredt i et område fra Schweiz til Ukraine og fra Tirol til Marokko. I hele sit udbredelsesområde danner den lyse, åbne skove, og den foretrækker en porøs og tør jordbund, eventuelt også en næringsfattig jord uden humusindhold, og den klarer sig på sur bund, men er mest typisk på stærkt basiske klipper (karst).

Mange steder danner den skovgrænse ind mod de østeuropæiske steppeområder, og f.eks. danner den skov på Alpernes østligste udløbere syd for Wien. Her findes den sammen med bl.a. Aksel-Røn, Alm. Berberis, Alm. Pimpinelle, Svalerod, Buksbom-Mælkeurt, Carex humilis (en Star-art), Dun-Eg, Engriflet Hvidtjørn, Festuca pallens (en Svingel-art), Filthåret Dværgmispel, Fjer-Nellike, Galium lucidum (en Snerre-art), Gotlands-Fumana, Grenet Edderkopurt, Helianthemum canum (en Soløje-art), Håret Flitteraks, Håret Visse, Kirsebær-Kornel, Klit-Rose, Liden Frøstjerne, Middelhavs-Prydløg, Rhamnus saxatilis (en Korsved-art), Rundbladet Bærmispel, Rundhoved-Rapunsel, Rød Dværgmispel, Scorzonera austriaca (en Skorzoner-art), Sesleria albicans (en Blåaks-art), Sten-Dafne, Thlaspi montanum (en Pengeurt-art), Thymus praecox (en Timian-art), Vellugtende Skabiose, Viola collina (en Viol-art), Vortet Benved, Vår-Adonis, Weichseltræ og Ædel-Kortlæbe[1].

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Sort-Fyr er en art med fem underarter [2].


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Annonaceae Workshop 2005: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (Engelsk)
  2. Gyldigheden af denne klassificering er kontrolleret henholdsvis den 13. maj 1992 og den 2. december 1996. Se Germplasm Resources InformationNetwork: Pinus nigra (Engelsk)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]