Matthias Wad: Forskelle mellem versioner
m →Intro |
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra Tostarpadius (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Matthias Wad''' ( |
'''Matthias Wad''' ([[18. maj]] [[1816]] på ''Boelsgaarden'' i [[Brovst Sogn]], [[Øster Han Herred]] - [[16. marts]] [[1897]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]], far til [[G.L. Wad]]. |
||
Matthias Wad var søn af gårdejer Ditlev Wad (1784-1842) og Karen Nyegaard (1796-1839). Efter at have gennemgået [[Aalborg Katedralskole]] blev han [[student]] [[1835]] og [[1840]] [[teologisk kandidat]]. Derpå fik han bolig på [[Borchs Kollegium]] og var i en halv snes år en søgt og meget skattet [[manuduktør]] og hyppig [[opponent]] og [[respondent]] – ''respondentissimus'' blev han for spøg kaldt – ved [[Københavns Universitet|universitetets]] [[disputats]]er. I [[1850]] blev han kaldet til [[sognepræst]] for [[Seden Sogn|Seden]] og [[Åsum Sogn|Aasum]] ved [[Odense]], og der kom han, der selv var en discipel af [[Grundtvig]], ind i en grundtvigsk |
Matthias Wad var søn af gårdejer Ditlev Wad (1784-1842) og Karen Nyegaard (1796-1839). Efter at have gennemgået [[Aalborg Katedralskole]] blev han [[student]] [[1835]] og [[1840]] [[teologisk kandidat]]. Derpå fik han bolig på [[Borchs Kollegium]] og var i en halv snes år en søgt og meget skattet [[manuduktør]] og hyppig [[opponent]] og [[respondent]] – ''respondentissimus'' blev han for spøg kaldt – ved [[Københavns Universitet|universitetets]] [[disputats]]er. I [[1850]] blev han kaldet til [[sognepræst]] for [[Seden Sogn|Seden]] og [[Åsum Sogn|Aasum]] ved [[Odense]], og der kom han, der selv var en discipel af [[Grundtvig]], ind i en grundtvigsk pæstekreds, som hurtig lærte at sætte pris både på hans hoved og hans hjerte. |
||
[[Vilhelm Birkedal]] kalder Matthias "en aandelig Adelsmand" og giver ham det vidnesbyrd, at den trofaste ven, der var så forskellig fra ham selv, "tilførte ham meget, som han trængte til for sin personlige Udvikling". I [[1860]] blev Wad forflyttet til [[Sankt Povls Sogn|Korsør]] og [[Tårnborg Sogn|Taarnborg]], og der virkede han i 35 år med stor nidkærhed under megen påskønnelse fra alle sider. [[2. pinsedag]] [[1871]] havde han den glæde at prædike ved den nye [[Sankt Povls Kirke]]s [[indvielse]]. Da han mærkede alderens tryk, tog han [[1895]] sin [[afsked]]. |
[[Vilhelm Birkedal]] kalder Matthias "en aandelig Adelsmand" og giver ham det vidnesbyrd, at den trofaste ven, der var så forskellig fra ham selv, "tilførte ham meget, som han trængte til for sin personlige Udvikling". I [[1860]] blev Wad forflyttet til [[Sankt Povls Sogn|Korsør]] og [[Tårnborg Sogn|Taarnborg]], og der virkede han i 35 år med stor nidkærhed under megen påskønnelse fra alle sider. [[2. pinsedag]] [[1871]] havde han den glæde at prædike ved den nye [[Sankt Povls Kirke]]s [[indvielse]]. Da han mærkede alderens tryk, tog han [[1895]] sin [[afsked]]. |
||
== Kilder == |
== Kilder == |
||
| ⚫ | |||
* {{runeberg.org|dbl|18|0150.html Wad, Matthias|[[Fr. Nielsen]]}} |
* {{runeberg.org|dbl|18|0150.html Wad, Matthias|[[Fr. Nielsen]]}} |
||
{{dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet}} |
{{dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet}} |
||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Præster fra Danmark]] |
[[Kategori:Præster fra Danmark]] |
||
Versionen fra 9. mar. 2017, 19:27
Matthias Wad (18. maj 1816 på Boelsgaarden i Brovst Sogn, Øster Han Herred - 16. marts 1897) var en dansk præst, far til G.L. Wad.
Matthias Wad var søn af gårdejer Ditlev Wad (1784-1842) og Karen Nyegaard (1796-1839). Efter at have gennemgået Aalborg Katedralskole blev han student 1835 og 1840 teologisk kandidat. Derpå fik han bolig på Borchs Kollegium og var i en halv snes år en søgt og meget skattet manuduktør og hyppig opponent og respondent – respondentissimus blev han for spøg kaldt – ved universitetets disputatser. I 1850 blev han kaldet til sognepræst for Seden og Aasum ved Odense, og der kom han, der selv var en discipel af Grundtvig, ind i en grundtvigsk pæstekreds, som hurtig lærte at sætte pris både på hans hoved og hans hjerte.
Vilhelm Birkedal kalder Matthias "en aandelig Adelsmand" og giver ham det vidnesbyrd, at den trofaste ven, der var så forskellig fra ham selv, "tilførte ham meget, som han trængte til for sin personlige Udvikling". I 1860 blev Wad forflyttet til Korsør og Taarnborg, og der virkede han i 35 år med stor nidkærhed under megen påskønnelse fra alle sider. 2. pinsedag 1871 havde han den glæde at prædike ved den nye Sankt Povls Kirkes indvielse. Da han mærkede alderens tryk, tog han 1895 sin afsked.
Kilder
- Wad, Matthias i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af Fr. Nielsen
