Hormon: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
rettet link til koglekirtlen og fjernet link til epifysen, da det alligevel skal være et link til koglekirtlen
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
{{ingen kilder|dato=juli 2011}}
{{ingen kilder|dato=juli 2011}}


{{ibrug|[[Bruger:Drlectin|Drlectin]] ([[Brugerdiskussion:Drlectin|diskussion]]) 26. sep 2019, 10:20 (CEST)}}
[[File:1802 Examples of Amine Peptide Protein and Steroid Hormone Structure.jpg|thumb|00px|Fire typer hormoner]]
[[File:1802 Examples of Amine Peptide Protein and Steroid Hormone Structure.jpg|thumb|00px|Fire typer hormoner]]


[[File:Steroid and Lipid Hormones.svg|thumb|400px|Oversigt over hormonernes biokemiske reaktioner.
'''Hormoner''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''Hormon'': stimulerende, igangsættende) er [[signalstof]]fer fra [[Kirtel|kirtler]] i [[kroppen]]. De udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den [[england|engelske]] [[fysiolog]] [[Ernest Henry Starling]] i [[1905]].
Tv. De lipofile hormoner reagerer med receptorer i cellekernen og regulerer derved genekspressionen.
Th. De hydrofile hormoner reagerer med receptorer i cellemembranen og starter dermed [[signaltransduktion]]en, der regulerer genekspressionen.]]


Hormonernes [[sekretion]] kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Vores hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er).
'''Hormoner''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''Hormon'': stimulerende, igangsættende) er [[signalstof]]fer som udskilles fra [[kroppen]]s [[Kirtel|kirtler]] og transporteres rundt i kroppen med [[blod]]et og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver. Hormonernes [[sekretion]] (dvs. udskillelse) kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Vores hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er).


Begrebet "hormon" blev først defineret af den [[england|engelske]] [[fysiolog]] [[Ernest Henry Starling]] i [[1905]].
De dannes i kroppen i [[endokrine system|endokrine celler]], i endokrine kirtler eller i [[parakrine]] celler. Hormoner sendes fra endokrine kirtler via blodbanen til cellerne over længere afstande. Derimod sendes parakrine celler over korte afstander og ikke med blodet.

[[Bugspytkirtlen]] er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Der er to endokrine kirtler i hjernen: [[hypothalamus]] og [[hypofyse]]n. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.

Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via [[blodkar]] i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet.

Der findes to overordnede typer hormoner. Den måde, et hormon er bygget på, er væsentlig for, hvordan det fungerer i kroppen.




Linje 25: Linje 22:


Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når [[receptor]]erne stimuleres, udsender de en [[second messenger]] [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre til fx [[cellekerne]]n.
Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når [[receptor]]erne stimuleres, udsender de en [[second messenger]] [[:en:cAMP|cAMP]] eller [[:en:cGMP|cGMP]], som fører signalet fra hormonet videre til fx [[cellekerne]]n.


== Et par eksempler ==

[[Bugspytkirtlen]] er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Der er to endokrine kirtler i hjernen: [[hypothalamus]] og [[hypofyse]]n. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.

Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via [[blodkar]] i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet


== Se også==
== Se også==

Versionen fra 26. sep. 2019, 10:21

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Drlectin (diskussion) 26. sep 2019, 10:20 (CEST)
Fire typer hormoner
Oversigt over hormonernes biokemiske reaktioner. Tv. De lipofile hormoner reagerer med receptorer i cellekernen og regulerer derved genekspressionen. Th. De hydrofile hormoner reagerer med receptorer i cellemembranen og starter dermed signaltransduktionen, der regulerer genekspressionen.

Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver. Hormonernes sekretion (dvs. udskillelse) kontrolleres ofte af feedback-systemer. Vores hormoner er steroider eller aminosyrederivater (aminosyrer, peptider eller proteiner).

Begrebet "hormon" blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905.


Lipofile, fedtopløselige hormoner

Steroidhormoner er hydrofobe og derfor lipofile. De kan derfor let trænge gennem cellemembranen, både på den endokrine celle, hvori hormonet dannes, og i modtagecellen. I cytoplasmaet eller i cellekernen reagerer de med kernereceptorer og starter transskriptionen af specifikke gener for en bestemt udvikling af cellen.

Hydrofile, vandopløselige hormoner

De hydrofile hormoner kan ikke trænge gennem en cellemembran. De bliver udskilt fra vesikler i den endokrine celle og kommunikerer med modtagecellen via receptorer på cellemembranen i signaltransduktion, se også G-protein-koblede receptorer, GPCR.[1].

Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når receptorerne stimuleres, udsender de en second messenger cAMP eller cGMP, som fører signalet fra hormonet videre til fx cellekernen.


Et par eksempler

Bugspytkirtlen er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet insulin. Der er to endokrine kirtler i hjernen: hypothalamus og hypofysen. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.

Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via blodkar i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem centralnervesystemet. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet

Se også

Eksterne links og henvisninger



Hormoner og endokrine kirtler

Hypothalamus: GnRH - TRH - CRH - GHRH - somatostatin - dopamin | Neurohypofysen: vasopressin - oxytocin | Adenohypofysen: GH - ACTH - TSH - LH - FSH - prolaktin - MSH - endorfiner - lipotropin

Koglekirtelen (Epifysen): Melatonin

Skjoldbruskkirtelen: T3 og T4 - calcitonin | Biskjoldbruskkirtelen (Parathyreoidea): PTH | Binyremarven: adrenalin - noradrenalin | Binyrebarken: aldosteron - kortisol - DHEA | Bukspyttkirtelen: glukagon- insulin - somatostatin | Ægstokken: østradiol - progesteron - inhibin - aktivin | Testikkelen: testosteron - AMH - inhibin | Nyren: renin - EPO - calcitriol - prostaglandin | Hjertets forkammer: ANP

Mavesækken: gastrin | Tolvfingertarmen: CCK - GIP - sekretin - motilin - VIP | Ileum: enteroglukagon | Lever: IGF-1

Moderkagen: hCG - HPL - østrogen - progesteron

Fedtvæv: leptin - adiponectin - resistin | Muskelvæv: irisin