Kejtum: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 15. nov. 2019, 10:57

Kejtum (nordfrisisk Kairem tysk Keitum) er en landsby med ca. 980 indbyggere^{[kilde mangler]}, beliggende centralt på friserøen Sild i Sild Kommune i det nordlige Tyskland. Typisk for byen er de mange friserhuse med de traditionelle stråtag, som ofte er omgivet af naturstensmure og velholdte haver. Byen har en dansk skole og egen banegård, hvorfra man kan tage toget til fastlandet.

Vest for Kejtum ligger den cirka 4500 år gammel dysse Harhoog. Dyssen består af et gravkammer og en stenkreds. Dyssen blev udgravet i 1925, men blev flyttet fra sin originale placering i 1954 på grund af lufthavnens opførelse. I nærheden findes ved Tipkenhoog også en gravhøj fra bronzealderen.

Historie

Kejtum blev første gang nævnt i 1216. Byens kirke Sct.-Severin blev opført mod slutningen af det 12. århundrede. Kirken var oprindelig viet til Knud den Hellige.

I det 17. og 18. århundrede flyttede mange af øens velhavende kommandører til Kejtum, så byen var det eneste sted på den fattige ø hvor der var vis velstand. Med bygningen af jernbanedæmningen Hindenburgdamm fik Kejtum sin egen banegård og dermed tilslutning til jernbanenettet på fastlandet.

Inden 1900-tallet var Kejtum hovedbyen på Sild. I 1825 besøgte den danske konge Frederik 6. øen og overnattede i Kejtum. Silds krønikeskriver Christian Peter Hansen døde i 1879 i Kejtum. Hans hjem er i dag museum.

I 1840 havde Kejtum 706 indbyggere, i 1850 772 indbyggere, i 1860 785 indbyggere og i 1867 884 indbyggere.

Indtil omkring 1850 var Kejtum øens vigtigste by. Her praktiserede øens eneste læge og øens eneste apotek. Det var også forvaltningssæde for de gårde på Sild der ikke betalte skat til Kongeriget Danmark. .

På Sct.-Severin-Kirkens kirkegård har der ved siden af de gamle Kejtum familier, også flere kendte tyske personligheder som den tidligere indenrigsminister Gerhard Schröder og journalist, grundlægger og medejer af Der Spiegel.Rudolf Augstein, fundet deres sidste hvilested.

Kejtum-boere

Uwe Jens Lornsen, født 1793 i Kejtum
Nann Peter Mungard, født 1849 i Kejtum
Jap Peter Hansen, død 1855 i Kejtum
Jens Emil Mungard, født 1885 i Kejtum

54°53′36″N 8°22′15″Ø / 54.8933°N 8.3708°Ø / 54.8933; 8.3708

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Keitum Wattenmeer.jpg|thumb|Vadehavet ved Kejtum]]
-'''Kejtum''' (nordfrisisk ''Kairem'' tysk ''Keitum'') er en landsby med ca. 980 indbyggere{{kilde mangler|dato=september 2019}} i det nordlige [[Tyskland]], beliggende centralt på friserøen [[Sild (ø)|Sild]]. Landsbyen ligger i [[Sild Kommune]]. Typisk for byen er de mange friserhuse med de traditionelle [[stråtag]].
+'''Kejtum''' (nordfrisisk ''Kairem'' tysk ''Keitum'') er en landsby med ca. 980 indbyggere{{kilde mangler|dato=september 2019}}, beliggende centralt på friserøen [[Sild (ø)|Sild]] i [[Sild Kommune]] i det nordlige [[Tyskland]]. Typisk for byen er de mange friserhuse med de traditionelle [[stråtag]], som ofte er omgivet af naturstensmure og velholdte haver. Byen har en dansk skole og egen banegård, hvorfra man kan tage toget til fastlandet.
-Byen har en dansk skole og egen banegård, hvorfra man kan tage toget til fastlandet. Kejtum er kendt for sine mange gamle stråtækkede friesehuse, som ofte er omgivet af naturstensmure og velholdte haver.
 Vest for Kejtum ligger den cirka 4500 år gammel [[dysse]] [[Harhoog]]. Dyssen består af et gravkammer og en stenkreds. Dyssen blev udgravet i 1925, men blev flyttet fra sin originale placering i 1954 på grund af lufthavnens opførelse. I nærheden findes ved Tipkenhoog også en [[gravhøj]] fra [[bronzealder]]en.
 == Historie ==
-Kejtum blev første gang nævnt i [[1216]]. Byens kirke [[Sct.-Severin (Keitum)|Sct.-Severin]] blev opført mod slutningen af det [[12. århundrede]]. Kirken var oprindelig viet til [[Knud den Hellige]].
+Kejtum blev første gang nævnt i [[1216]]. Byens kirke [[Sankt Severin Kirke (Kejtum)|Sct.-Severin]] blev opført mod slutningen af det [[12. århundrede]]. Kirken var oprindelig viet til [[Knud den Hellige]].
 I det 17. og 18.&nbsp;århundrede flyttede mange af øens velhavende kommandører til Kejtum, så byen var det eneste sted på den fattige ø hvor der var vis velstand. Med bygningen af jernbanedæmningen [[Hindenburgdamm]] fik Kejtum sin egen banegård og dermed tilslutning til jernbanenettet på fastlandet.
@@ Linje 18: / Linje 16: @@
 På Sct.-Severin-Kirkens kirkegård har der ved siden af de gamle Kejtum familier, også flere kendte tyske personligheder som den tidligere indenrigsminister [[Gerhard Schröder (CDU)|Gerhard Schröder]] og [[journalist]], grundlægger og medejer af ''[[Der Spiegel]]''.[[Rudolf Augstein]], fundet deres sidste hvilested.
 == Kejtum-boere ==