Brugerdiskussion:Arvid-S

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gtk-dialog-info.svgHjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Arvid-S! (Storbritannien English)
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Crystal Clear app lassist.png Wikipedias fem søjler
Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler.
Gtk-dialog-info.svg Retningslinjer
Wikipedias hjælpe- og instruktionssider.
Hjælp:Guide Guide
Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus.
Crystal Clear app file-manager.png Følg politikkerne & notabilitet
Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten.
Cicero.PNG Få inspiration fra vores bedste artikler
Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav.
Nuvola apps edu languages.png Mentorprogram
Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere.
Nuvola apps important yellow.svg Hvad Wikipedia ikke er
Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier.
Nuvola apps ksirc.png Ofte stillede spørgsmål
Svar på ofte stillede spørgsmål.
Crystal Clear app kedit.svg Sandkassen
Denne side kan bruges til eksperimenter.
Crystal Clear action apply.png Få yderligere hjælp
Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC.
ToolbarSignVectorDA.jpg

Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.

Med venlig hilsen SorenRK (diskussion) 14. feb 2018, 11:43 (CET)

Hej[redigér wikikode]

Jeg anbefaler at du kigger på "udvidet en smule" i denne artikel. mvh Per (PerV) (diskussion) 16. feb 2018, 09:04 (CET)

Nordfrisiske Øer[redigér wikikode]

Hej Arvid-S, det er et imponerende arbejde, du har kastet dig ud i med alle de sønderjysk/slesvigske artikler. Et enkelt spørgsmål: Du fjerner tilsyneladende alle henvisninger til artiklen Nordfrisiske Øer med begrundelsen "... er trods nordfrisisk mindretal en tysk ø!". Det er jo rigtigt nok, men det ændrer vel ikke på, at der geografisk er tale om netop "nordfrisiske øer", uanset befolkningens sprog og det statsretlige forhold, og at læsere af artiklen vel godt kunne have interesse i at se noget om Nordfrisiske Øer - ? Vh. SorenRK (diskussion) 1. aug 2018, 12:20 (CEST)

Hej. Man kunne måske skrive at der er nordfrisiske mindretal på øerne, men jeg synes det virker forkert at betegne hele øer som nordfrisiske når det nu ikke er tilfældet, de ligger jo i Tyskland. Man kunne måske skrive (længere nede) at den pågældende ø regnes som en del af de Nordfrisiske Øer fordi der er mindretal på disse øer. --Arvid-S (diskussion) 1. aug 2018, 13:20 (CEST)
Jeg er helt enig i, at et sprogligt mindretal ikke ændrer på øernes tilhørsforhold. Men jeg opfatter bare umiddelbart "Nordfrisiske Øer" som en geografisk betegnelse, uanset sprog. Det betyder jo her først og fremmest "øer, der ligger i Kreis Nordfriesland". Vh. SorenRK (diskussion) 1. aug 2018, 13:41 (CEST)
Okay, du mener området som egennavn? Det er en anden sag. Så længe der ikke er tvivl om deres tilhørsforhold til Tyskland i beskrivelsen, må du meget gerne skitsere forbindelsen til de Nordfrisiske Øer, og selvfølgelig også i de artikler, hvor jeg har været lidt for hurtig til at fjerne det. Det der først og fremmest generer mig, er den generelle fremhævning af forældede danske geografiske opdelinger og nedtoningen af det nuværende tyske tilhørsforhold i Slesvig-Holstens områder. Mvh --Arvid-S (diskussion) 1. aug 2018, 14:42 (CEST)

Hej Arvid. Jeg har - indtil videre - den samme holdning som dig, med hensyn til sognene og skriver: "i den danske tid tilhørte...", men du har nok set, at jeg spørger Kratja, som jo er skribenten bag mange af artiklerne, men som ikke har svaret endnu. Nu er vi heldigvis tre, der arbejder på sagen, og der er nok af artikler - endnu, men vi skulle måske tænke over at koordinere vores arbejde, så vi får det hele med. Men hvordan gør man det? Venlig hilsen --Cayrouses (diskussion) 2. aug 2018, 13:23 (CEST)

Hej Cayrouses. Vi har lidt forskellige måder at stille teksten op på, men det gør bestemt ikke noget. Det afgørende er at få opsummeret de væsentlige facts i løbet af få sætninger, og så uddybe længere nede i teksten. Jeg tror folk kan fornemme at jeg rejser børster, når nogen prøver at gøre artikler nationalromantiske. Med nationalromantisk mener jeg, at man gennem en ubegrundet brug af egne nationale (danske) egennavne, ønsker at signalere at det pågældende område fortsat betragtes som dansk ejendom, og derfor med vilje udelader "Tyskland" i sin beskrivelse af det pågældende sted/lokalområde. Måske tager jeg fejl af ham. Hvis Kratja er enig med de øvrige af os i, at det først og fremmest er det mest brugte lokalnavn vel at mærke i hele Danmark og ikke kun Sydslesvig der skal gælde, har jeg ingen problemer med et firkløver-samarbejde. Mener han det modsatte, er der et problem. Min holdning til de Nordfrisiske Øer har jeg gjort rede for ovenover. Er glad for at vi er enige om det grundlæggende i opstillingen, Cayrouses. Områderne befinder sig trods alt i Tyskland 2018 og ikke Danmark år 1818. Mvh. --Arvid-S (diskussion) 2. aug 2018, 15:52 (CEST)
Ja, vi er enige. Hvorvidt sognenavnene skal sættes i nutid eller datid er en lillebitte detalje. Men sådan som det var sat op i artiklerne, var det afgjort en fejl, for Arne har konstateret at mange af sognene er blevet sammenlagt. Hensigten med den fejl kan være en slags nationalisme eller revancisme, men der er også en anden motivation: nemlig at gøre dansk wiki så stor som mulig så hurtigt som muligt. Og det gør man ved at kopiere materiale, der allerede er online - og derfor hyppigt forældet. Som Trap-Slesvig. Disse kopieringsvaner har været ret udbredte her, og folk der praktiserede det roste gensidigt hinanden for deres produktivitet. Venlig hilsen --Cayrouses (diskussion) 2. aug 2018, 18:08 (CEST)

Kopiering for kvantitetens skyld kan meget vel også være et formål, det har du ret i. Og det gør det unægteligt ikke bedre! Det er noget af et arbejde at rette op på. Mvh --Arvid-S (diskussion) 2. aug 2018, 18:18 (CEST)

Slesvig[redigér wikikode]

Hej Arvid. Det er et imponerende arbejde, du har gang i. Jeg er dog faldet over en enkelt ting, som jeg gerne vil drøfte med dig: Formuleringen "er en tysk landsby og kommune i det nordlige Tyskland" (fundet i Ølsby) lyder for mig lidt som dobbeltkonfekt. Jeg havde tilføjet ordet "tysk" for et par dage siden, og det gælder også nogle andre artikler "nederst i alfabetet". Jeg synes, at vi skal vælge enten "er en tysk landsby og kommune" eller "er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland". Hvad siger du til det? Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. aug 2018, 11:45 (CEST)

Hej Arne. Jeg havde egentlig lidt indtryk af "tysk" i nogle af artiklerne refererede til navnet skrevet/udtalt på det tyske sprog og ikke geografisk tilhørsforhold. Jeg må indrømme at jeg helst ser "...i det nordlige Tyskland..." som det vi anvender, da landsbyerne i princippet både kan have tysk, dansk og nordfrisisk islæt. Men at de ligger i Tyskland er indiskutabelt. --Arvid-S (diskussion) 3. aug 2018, 12:12 (CEST)
Du har ret i, at når der står "tysk" i parentes, så refererer det til det sproglige. I det nævnte tilfælde står der faktisk "Ølsby (dansk) eller Uelsby (tysk) er en tysk landsby og kommune i det nordlige Tyskland". Jeg kan godt se pointen i din skelnen, og derfor har jeg også i en del tilfælde skrevet [[Tyskland|tysk]], dog ikke lige i dette tilfælde. Jeg retter den og et par stykker til, så der ikke er dobbeltkonfekt. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. aug 2018, 12:39 (CEST)

Er missionen fuldført?[redigér wikikode]

Jeg har svært ved at tro det, men det ser ud som om vi har fået ordnet alle de artikler om Slesvigske stednavne der havde problemer med det nationale tilhørsforhold. Jeg er gået frem efter listerne med stednavne der findes under de forskellige kredse - hvilke jo er listede op i artiklen om Slesvig-Holsten. Jeg har ganske vist ikke været inde på alle artikler, men har taget stikprøver, der viste, at større områder var uden problemer. Det vidste sig, at det næsten udelukkende var Slesvigske navne der skulle rettes. Men hvorvidt der er artikler om stednavne, der ikke findes i artiklerne om kredse - det er et andet spørgsmål, som jeg ikke har svar på.

Der findes en del artikler om sognenavne taget fra Trap-Slesvig. Blandt disse artikler har mange sikkert den fejl, at sognet ikke eksisterer længere, skønt det omtales i nutid. Det er en større forskningsopgave, som jeg ikke har kompetance til at tage mig af.

Det er vist dig, Arvid-S, der har klaret det meste af dette arbejde, og jeg letter på stråhatten i anerkendelse.--Cayrouses (diskussion) 5. aug 2018, 12:41 (CEST)

Tak for de rosende ord. :-) Jeg synes nu at vi er flere der har samarbejdet og fået rettet op på artiklerne, så du og Arne bør takkes mindst ligeså meget for jeres indsats. Men, men, men .... det er formentlig desværre ikke overstået endnu med rettelserne, for nu venter fremtidige opgør med nationalromantiske skribenter. Det bliver ubetinget den største opgave overhovedet, og jeg håber vi alle tre (og gerne flere), vil agere vagthunde i kampen mod politiske agendaer fra nationalistiske romantikere, der ser på Slesvig-Holsten og Sønderjylland med 1818-briller og ikke nutidsbriller her 200 år senere. Mvh. --Arvid-S (diskussion) 5. aug 2018, 17:18 (CEST)
Jeg vil gerne lige advare imod på forhånd at danne fronter, der kunne undgås med dialog. Vi har brug for et vågent øje blot i forhold til artikler med nationalromantisk slagside, men også mod venstreorienteret eller andre former for politisk og ideologisk forudindtagethed. Når det er sagt, vil jeg gerne sige tak til jer for at have påtaget jer sliddet med at redigere i de slesvigske artikler. Godt arbejde. Vh. SorenRK (diskussion) 6. aug 2018, 19:12 (CEST)
Hej Søren. Jeg mener det er særdeles vigtigt at være oppe på mærkerne overfor alle politisk farvede skribenter, særligt dem der ikke kan føres dialog med. Behøver jeg nævne hr. Rmir2 ? Fronterne findes allerede, desværre, og det er et alvorligt problem at visse personer gennem adskillige år har fået al for lang snor. Jeg forstår dog at vi behøver ro på Da-wikipedia og vil derfor kun reagere hårdt mod artikel-forvanskninger som ødelægger encyklopædien og ikke deltage i ørkesløse "du-er-dum"-diskussioner. Nu handler det om at få skrevet en ordentlig wikipedia og få rettet op på problematiske artikler - som vi er nogle stykker der netop har fået gjort. Glad for at du Søren og andre er tilfredse. Mvh --Arvid-S (diskussion) 6. aug 2018, 22:44 (CEST)
Hvis jeg må forsøge en slags syntese af de to udtryk ovenfor, nemlig "politisk og ideologisk forudindtagethed" og "fronterne findes allerede, desværre", så bliver det noget i denne retning:

Encyclopædisk sandhed er ikke varig, men udtryk for den øjeblikkelige stilling af fronterne i den ideologiske debat. Visse ord og visse idéer bliver håbløst gammeldags og ugyldige på 30 år. På wikipedia møder man både folk der er bagud for deres tid og andre, der tager deres drømme om fremtiden for realiseret virkelighed. Nutiden og dens sandheder er imidlertid også politisk farvede. Dette gælder også de fleste videnskaber, måske med undtagelse af matematik og astronomi. Meget af det rigtige vi idag skriver på wiki, skal formuleres anderledes om få år.--Cayrouses (diskussion) 7. aug 2018, 09:15 (CEST)