Eksistentiel psykologi

Eksistentiel psykologi eller eksistenspsykologi er en anerkendt retning inden for den moderne vestlige psykologi, der er forstår menneskets psykiske liv med udgangspunkt i dets eksistens.

Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i Europa og USA i tiden før og omkring Anden Verdenskrig. Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den eksistentielle filosofi, der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens. På den måde prøver man at ophæve den historiske adskillelse mellem filosofien og psykologien. Dermed er den eksistentielle psykologi i lige så høj grad et filosofisk som et psykologisk studie. Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets psyke og psykiske lidelser med udgangspunkt i menneskets måde at træde frem i verden og forholde sig til dets tilværelse på. Dermed bliver filosofiske begreber om fx valg, frihed, mening og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger. Samtidig lægger den eksistentielle psykologi vægt på temaer, der er særligt væsentlige eller grundlæggende for menneskets psykiske eksistens som fx seksualitet, kærlighed og død.

For den eksistentielle psykologi spiller diagnoser i hovedreglen kun en underordnet rolle i forståelsen af menneskets lidelser, og der tages ofte helt afstand fra brugen af diagnoser.

Samtidig forstås eksistentiel angst som er vilkår i stedet for som en sygdom, selv om der også skelnes mellem eksistentiel angst og egentlige angstlidelser.

Den eksistentielle psykologis idéhistorie

Den tidligste eksistenspsykologi findes hos Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.

Hvis man går til den moderne psykologi, var den både inspireret af eksistentiel filosofi og fænomenologi. De første eksistentielle psykologer lægerne Viktor Frankl og Ludwig Binswanger. De mente begge to, at den vestlige psykologi var blevet for naturvidenskabeligt orienteret og havde mistet blikket for menneskets mulighed for at forholde sig til dets egen tilværelse.

I efterkrigstiden videreførte Frankl og Binswanger den kontinentale tradition sammen med psykiateren Medard Boss. Desuden stod den skotske psykiater Ronald D. Laing for at udbrede tilgangen i England, mens den amerikanske psykolog Rollo May var med til at udbrede den eksistentiel-humanitiske psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende psykoanalyse og behaviorisme. May mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Den eksistentiel-humanistiske psykologi var både inspireret af den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi fra Europa samt af den humanistiske psykologi fra USA.

Historisk set har den eksistentielle psykologi da også både udviklet sig i et tæt samspil med den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi . Andre vigtige historiske navne er Eugene Minkowski og James Bugental.

I dag omfatter området blandt andre navne som Irvin D. Yalom og Emmy van Deurzen.

Eksistentiel psykologi i Danmark og Sverige

I Danmark har den eksistentielle psykologi ikke mindst været repræsenteret af den danske sociolog og psykolog Bo Jacobsen, der blandt andet har udgivet bøgerne Eksistensens psykologi fra 1998 og Livets dilemmaer - en invitation til eksistentiel psykologi fra 2009. Også psykologen Bjarne Jacobsen har udgivet en bog med titlen Eksistentiel psykologi.

Desuden har filosoffen og terapeuten Anders Dræby skrevet og redigeret flere bøger og artikler om eksistentiel psykologi, fænomenologisk psykologi og eksistentiel terapi.. Her bliver den eksistentielle psykologi til en egentlig filosofisk eller åndelig psykologi.

I Sverige har den eksistentielle psykologi været endnu mere udbredt end i Danmark og har blandt andet været repræsenteret af Dan Stiwne. Han er medstifter af SEPT – Sällskapet för existentiell psykoterapi, og han har blandt andet redigeret bogen "Existens och psykisk hälsa : om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa".

Se også

• Eksistentiel pædagogik
• Eksistentiel terapi
• Eksistentiel filosofi
• Eksistensteologi

Litteratur

• Paw Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
• Deurzen, Emmy van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues: a Handbook for Practice, London: Palgrave, Macmillan.
• Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
• Frankl, Viktor (2000). Psykologi og eksistens. København: Gyldendal
• Jacobsen, Bjarne (2012). Eksistentiel psykologi. Roskilde: Samfundslitteratur
• Jacobsen, Bo (1998). Eksistensens psykologi. København: Hans Reitzels
• Jacobsen, Bo (2007). Eksistentiel psykologi og terapi. I B. Karpatschof, & B. Katzenelson (red.), Klassisk og moderne psykologisk teori (s. 100-117). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
• Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer - en invitation til eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag
• May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
• May, Rollo (2015). The Meaning of Anxiety. Norton
• May, Rollo (2015). The Discovery of Being. Norton
• Nesti, Mark (2006). Existential Psychology and Sport. Routledge
• Stiwne, Dan (red) (2017).Existens och psykisk hälsa : om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur
• Sørensen, Anders Dræby (2009). Eksistentialisme i eksistentiel psykologi, psykiatri og psykoterapi IN Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen. At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
• Sørensen, Anders Dræby & Kurt Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
• Sørensen, Anders Dræby (2016). Filosofisk helbredelse - perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi. Aarhus: Statsbiblioteket