Ludwig Binswanger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Ludwig Binswanger

Kirchner - Dr Ludwig Binswanger.jpg

Personlig information
Født 13. april 1881Rediger på Wikidata
KreuzlingenRediger på Wikidata
Død 5. februar 1966 (84 år)Rediger på Wikidata
KreuzlingenRediger på Wikidata
Familie Otto Binswanger (onkel)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu BerlinRediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, psykiaterRediger på Wikidata
Fagområde PsykiatriRediger på Wikidata
Arbejdssted KreuzlingenRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Goldene Kraepelin-Medaille (1956)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ludwig Binswanger (13. april 1881 i Kreuzlingen5. februar 1966 sammesteds) var en schweizisk psykiater og pioner indenfor eksistentiel psykologi. Han anses for at være en af de mest fremtrædende af de fænomenologiske psykologer og en af de mest indflydelsesrige i udarbejdelsen af den eksistentiel psykologis og den eksistentiel terapis begreber.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1907 modtog Binswanger sin medicinske embedseksamen fra universitetet i Zürich. Som ung mand arbejdede og studerede han med nogle af de største psykiatere fra den periode, som Carl Gustav Jung, Eugen Bleuler og Sigmund Freud. Han besøgte Freud (som havde citeret hans onkel Ottos arbejde om neurastheni[1] i 1907) sammen med Jung der især bemærkede sin værts "afsky for al formalitet og etikette, hans personlige charme, hans enkelhed, afslappede åbenhed og godhed". [2] De to mænd blev venner for livet, Freud fandt Binswangers sygdom i 1912 "særligt smertefuldt" og Binswanger tilbyder i 1938 Freud at komme til i Schweiz. [3]

Binswanger blev medlem af den tidlige Freudgruppe som Jung havde i Schweiz [4], men alligevel kæmpede han hele sit liv med at placere psykoanalysen i sin tænkning. Hans artikel fra 1921 om "Psykoanalyse og klinisk psykiatri" er kun en artikel om den kamp.[5]

Binswanger blev yderligere påvirket af eksistentiel filosofi, især efter første verdenskrig.[6] Dette skete gennem læsning af værker af Martin Heidegger, Edmund Husserl og Martin Buber. Efterhånden udvikler han sin egen karakteristiske udgave af eksistentiel-fænomenologiske psykologi.

Fra 1911 til 1956 var Binswanger var medicinsk direktør for sanatoriet i Kreuzlingen.

Tænkning og indflydelse[redigér | redigér wikikode]

Binswanger regnes sammen med Viktor Frankl for at være grundlægger af eksistentiel psykologi og eksistentiel psykiatri.[7] Binswanger begyndte allerede i 1930’erne at bruge ideer fra Søren Kierkegaard og Martin Heidegger i sit arbejde[8].

Binswanger anses desuden for at være en af de to ophavsmænd til eksistentiel terapi, den anden er også Viktor Frankl[9]. Binswanger regnes således for at være en af de to første læger, der kombinerer psykoterapi med eksistentielle og fænomenologiske ideer, et begreb han forklarer i sin bog fra 1942 Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Den menneskelige tilværens grundformer og erkendelse). Her behandler han eksistentiel analyse som en empirisk videnskab der involverer en antropologisk tilgang til det enkelte menneske. Binswanger opfattede Husserls begreb livsverden som en nøgle til at forstå sine patienters subjektive erfaringer. For Binswanger involverer psykisk sygdom genskabelse af en verden - herunder ændringer i den levede erfaring af tid, rum, krop, fornuft og sociale relationer.[10]

Binswangers Drøm og eksistens blev oversat fra tysk til fransk, og Michel Foucault tilføjede en vigtig introduktion til oversættelsen. Ludwig Binswanger havde en betydningsfuld indflydelse på Michel Foucaults tidlige forfatterskab[11]. Eugène Minkowski havde tidligere indført Binswangers idéer i Frankrig og hermed påvirker hand blandt andet Lacans tidlige arbejde.[12]

Da Binswanger overtog Bubers ide om vigtigheden af begrebet dialog kan Binswanger også ses som en forløber for intersubjektive tilgange til terapi.

Binswanger har bl.a. påvirket Hermann Schmitz og Alice Holzhey-Kunz[13].

Eksistensformer[redigér | redigér wikikode]

Binswanger hævdede at der er former for eksistensen. Binswanger mente at for at man fuldt ud kan forstå en person skal man skal tage hensyn til de særlige forhold i alle tre former for eksistens.

Tilstandene er:

  • Umwelt ("omverden")
  • Mitwelt ("medverden" )
  • Eigenwelt ("egenverden")

Umwelt kan gælde for både dyr og mennesker. Det er forholdet mellem organismen og dens omgivelser. Men ifølge Binswanger kan dyr ikke besidder den verden som mennesker har.

Mitwelt refererer til den tilstand af eksistens der er involveret i relationer imellem arter. Rent konkret gælder denne tilstand hovedsagelig for mennesker som interaktion imellem mennesker. Der henvises også til en "delt verden " som vi har sammen med andre mennesker, dvs. at vi ser vores liv i ud fra vores relationer med andre mennesker.

Eigenwelt henviser til en persons egen subjektive oplevelse. Eigenwelt er det forhold som man har med sig selv.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • 1907: Über das Verhalten des psychogalvanischen Phänomens beim Assoziationsexperiment. Diagnostische Assoziationsstudien. (On the behavior of the psycho-galvanic phenomenon in association experiments. Diagnostic association studies).
  • 1910: Über Entstehung und Verhütung geistiger Störungen. (Origin and prevention of mental disorders).
  • 1922: Einführung in die Probleme der allgemeinen Psychologie (Introduction to the problems of general psychology), Berlin.
  • 1928: Wandlungen in der Auffassung und Deutung des Traumes (Transformations in the view and interpretation of the dream), Berlin.
  • 1930: Traum und Existenz (Dream and existence).
  • 1932: Zur Geschichte der Heilanstalt Bellevue. Kreuzlingen 1857–1932 (The history of the Bellevue sanatorium. Kreuzlingen, from 1857 to 1932.
  • 1933: Über Ideenflucht (On "idea escape"), Zurich.
  • 1936: Freuds Auffassung des Menschen im Lichte der Anthropologie. Erweiterter Festvortrag gehalten zur Feier des 80. Geburtstags von Sigmund Freud im Akad. Verein für medizin. Psychologie. (Freud's conception of man in the light of anthropology. Extended lecture held to celebrate the 80th Birthday of Sigmund Freud in the Academic Association for Medicine).
  • 1942: Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Basic forms and realization of human existence), Zurich (3rd édition, Munich/Basle, 1962).
  • 1946: Über Sprache und Denken (On language and thinking), Basle.
  • 1947: Ausgewählte Aufsätze und Vorträge, Bd. 1: Zur phänomenologischen Anthropologie (Selected essays and lectures, Volume 1: To phenomenological anthropology), Bern.
  • 1949: Henrik Ibsen und das Problem der Selbstrealisation in der Kunst (Henrik Ibsen and the problem of self realization in art), Heidelberg.
  • 1949: Die Bedeutung der Daseinsanalytik Martin Heideggers für das Selbstverständnis der Psychiatrie (The importance of Martin Heidegger's analysis of Dasein for the self-understanding of psychiatry).
  • 1954: Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz).
  • 1955: Ausgewählte Vorträge und Aufsätze, Bd. II: Zur Problematik der psychiatrischen Forschung und zum Problem der Psychiatrie (Selected lectures and essays, Volume II: On the problem of psychiatric research and the problem of psychiatry) Bern.
  • 1956: Erinnerungen an Sigmund Freud (Memories of Sigmund Freud), Berne.
  • 1956: Drei Formen missglückten Daseins: Verstiegenheit, Verschrobenheit, Manieriertheit (Three forms of failed existence), Tübingen.
  • 1957: Schizophrenie (Schizophrenia), Pfullingen.
  • 1957: Der Mensch in der Psychiatrie (Man in psychiatry), Pfullingen.
  • 1960: Melancholie und Manie: Phänomenologische Studien (Melancholy and mania: Phenomenological studies), Pfullingen.
  • 1961: Geleitwort zu Hans Häfners "Psychopathien". Monographien aus dem Gesamtgebiet der Neurologie und Psychiatrie. (Foreword to Hans Häfner's "Psychopathic". Monographs from the entire field of neurology and psychiatry), Berlin.
  • 1962: Der Musische Mensch. Vorwort zu "Musische Erziehung" (Man in arts. Preface to "Education in arts"), Amriswil.
  • 1965: Wahn. Beiträge zu seiner phänomenologischen und daseinsanalytischen Erforschung (Delusion. Contributions to phenomenological and analytical investigations), Pfullingen.
  • 1992: Traum und Existenz (Dream and existence), Indledning af Michel Foucault. Verlag Gachnang & Springer, Bern / Berlin. ISBN 978-3-906127-31-6
  • 2007: Aby Warburg: La guarigione infinita. Storia clinica di Aby Warburg. A cura di Davide Stimilli. Vicenza 2005 (auf Deutsch: Die unendliche Heilung. Aby Warburgs Krankengeschichte, diaphanes, Zürich/Berlin).

Udgaver på tysk af udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sigmund Freud, Civilization, Society and Religion (PFL 12) p. 36
  2. ^ Quoted in Peter Gay, Freud: A Life for Our Time (1988) p. 203
  3. ^ Gay, s. 229 and s. 789
  4. ^ Ernest Jones, The Life and Work of Sigmund Freud (1961) p. 331
  5. ^ Herbert Spiegelberg, Phenomenology in Psychology and Psychiatry (1972) p. 197
  6. ^ Spiegelberg, p. 198-202
  7. ^ D. Sørensen: “Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi”, In Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen “At tænke eksistensen”. Aarhus Universitetsforlag 2009
  8. ^ “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri”, Anders D. Sørensen, Slagmark, 2013, 68, pp 79-103
  9. ^ “Psykologi og eksistens”, Viktor Frankl, 1967
  10. ^ May, p. 295
  11. ^ Denne indflydelse bliver beskrevet i den videnskabelige artikel “Eksistensens nøgne hjerte og tragiske splittelse” Anders Dræby Sørensen, fra tidsskriftet Slagmark, Nr. 66, S. 183-199
  12. ^ Elisabeth Roudinesco, Jacques Lacan (2005) p. 45
  13. ^ Se fx artiklen af Alice Holzhey-Kunz : “Hvad definerer den Daseinsakalytiskr proces”. in Keller og Sørensen: “Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi”. Aalborg Universitetsforlag 2015