Thomas Døssing: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 19. feb. 2020, 20:38

Thomas Døssing (6. juni 1882 i Hinge – 18. april 1947 i Moskva) var en dansk bibliotekar og diplomat. Han var Danmarks første biblioteksdirektør (leder af det statslige bibliotekstilsyn) 1920-1942, og spillede en stor rolle for udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen.

Opvækst og uddannelse

Døssing voksede op i et indremissionsk landbohjem i Hinge i Midtjylland som søn af gårdejer Anders Kristiansen Døssing og dennes hustru Kirsten Marie (født Kristensen).^[1]

Han blev student 1901 fra Viborg Katedralskole, tog filosofikum ved Københavns Universitet i 1902 og studerede derefter teologi smst. uden at afslutte studierne.

Bibliotekar og biblioteksdirektør

I 1906 ansattes Døssing som assistent ved Det Kongelige Bibliotek, hvorefter han i 1908 fik en stilling som underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus på anbefaling af H.O. Lange. I 1912 tilknyttedes han Statens Bogsamlingskomité som 'vandrebibliotekar'.

Døssing interesserede sig stærkt for bibliotekernes folkeoplysningsarbejde og fremstillede desuden en række grundlæggende hjælpemidler til metodeudvikling af biblioteksarbejdet, herunder Navnetabeller (1913), Klassedeling (1915), Katalogisering (1917) og Lærebog i Biblioteksteknik (1922). Han spillede en nøglerolle i forarbejdet til den første bibliotekslov i 1920, og udnævntes efterfølgende til posten som direktør for det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.

Modstandsmand og gesandt

Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske samarbejdspoliti. I december 1942 blev han suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør og interneret, han fik tvungen permission fra embedet i april 1943. Døssing flygtede fra Horserødlejren i sommeren 1944 og kom via Stockholm, London og Nordafrika til Moskva, hvor han virkede som Frihedsrådets gesandt i Sovjetunionen. Efter krigen udnævnte befrielsesregeringen ham til ordinær gesandt, en stilling han bestred frem til sin død.

Døssing var kommunist, og flere historikere har påpeget, at hans primære loyalitet i årene som gesandt snarere lå hos Sovjetunionen end hos Frihedsrådet og den danske regering. Han beskrev det sovjetiske diktatur under Josef Stalin som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.^[2]

Privatliv

Døssing giftede sig i 1909 Maren Christine Alvilda Christensen. Hun døde 1912 og året efter ægtede han Augusta Ruge, som han var gift med frem til sin død. De fik sammen sønnen Leif Døssing (1919-2010).

Døssingprisen

Bibliotekarforbundet uddeler hvert andet år Døssingprisen til en person eller gruppe, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats indenfor det kultur- eller bibliotekspolitiske område – eller som har værnet om ytringsfriheden i Døssings ånd. Døssingfonden og Døssingprisen er opkaldt efter Thomas Døssing. Døssingprisen på 25.000 kr. er blevet uddelt siden 1983 og uddeles i forbindelse med Bibliotekarforbundets generalforsamling.

Forfatterskab

Sovjetunionen paa Fredens Tærskel (Tiden, 1945)
Stene for Brød. Social-politiske Betragtninger over dansk Folkeoplysning (Studentersamfundet, 1941)
Af Aandsfrihedens Historie (Radiobøgerne, 1938)
Denmark's public libraries (The Danish Publishing Office, 1938)
Børne- og Skolebiblioteker. En Redegørelse (m. Johannes Vejlby. Danmarks Skolebiblioteksforening, 1937)
Folkebibliotekerne før og nu (Hasselbalch, 1924)

Se også

Thomas Døssing (dokumentarfilm) - film fra 1945

Litteratur

Jørgen Laustsen: Den illoyale gesandt. (Lindhardt og Ringhof København, 2004). – ISBN 87-595-2244-5
Per Nyeng (red.): Det kompromisløse frisind. Et skrift om Thomas Døssing. (Bibliotek 70, 1983). – ISBN 87-88076-04-0

Noter

^ Biografi på bibliotekshistorie.dk
^ Bent Jensen: Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.

Eksterne henvisninger

Døssingprisen – Bibliotekarforbundets beskrivelse af prisen
Historiker stempler Døssing som illoyal – artikel af Anette Lerche i Biblioteks Pressen 5/2004
Jørgen Laustsen. "Den illoyale gesandt i Moskva". Jyllands-Posten.
Amatøren og systemet – artikel af Hans Kirchhoff, oprindelig bragt som kronik i Politiken i 1982

Spire

Denne biografi af en diplomat er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Biografi på bibliotekshistorie.dk

[2] Bent Jensen: Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.

[1]

[2]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Døssing voksede op i et [[indremission]]sk landbohjem i Hinge i [[Midtjylland]] som søn af gårdejer Anders Kristiansen Døssing og dennes hustru Kirsten Marie (født Kristensen).<ref>[http://bibliotekshistorie.dk/ThomesMDoessing Biografi på bibliotekshistorie.dk]</ref>
-Han blev [[Studentereksamen|student]] 1901 fra [[Viborg Katedralskole]], tog [[filosofikum]] 1902 og studerede derefter [[teologi]] uden at afslutte studierne. I 1906 ansattes han som assistent ved [[Det Kongelige Bibliotek]], hvorefter han i 1908 fik en stilling som underbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]] i [[Aarhus]]. I 1912 tilknyttedes han Statens Bogsamlingskomité som 'vandrebibliotekar'.
+Han blev [[Studentereksamen|student]] 1901 fra [[Viborg Katedralskole]], tog [[filosofikum]] ved [[Københavns Universitet]] i 1902 og studerede derefter [[teologi]] smst. uden at afslutte studierne.
+== Bibliotekar og biblioteksdirektør ==
-Døssing interesserede sig stærkt for bibliotekernes folkeoplysningsarbejde og fremstillede desuden en række grundlæggende hjælpemidler til metodeudvikling af biblioteksarbejdet, herunder Navnetabeller (1913), Klassedeling (1915), Katalogisering (1917) og Lærebog i Biblioteksteknik (1922). Han spillede en nøglerolle i forarbejdet til den første bibliotekslov i 1920, og udnævntes efterfølgende til posten som direktør for det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.
+I 1906 ansattes Døssing som assistent ved [[Det Kongelige Bibliotek]], hvorefter han i 1908 fik en stilling som underbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]] i [[Aarhus]] på anbefaling af [[H.O. Lange (bibliotekar)|H.O. Lange]]. I 1912 tilknyttedes han Statens Bogsamlingskomité som 'vandrebibliotekar'.
+Døssing interesserede sig stærkt for bibliotekernes [[folkeoplysning]]sarbejde og fremstillede desuden en række grundlæggende hjælpemidler til metodeudvikling af biblioteksarbejdet, herunder Navnetabeller (1913), Klassedeling (1915), Katalogisering (1917) og Lærebog i Biblioteksteknik (1922). Han spillede en nøglerolle i forarbejdet til den første bibliotekslov i 1920, og udnævntes efterfølgende til posten som direktør for det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.
 == Modstandsmand og gesandt ==