Geoffrey Chaucer: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
8 bytes fjernet ,  for 14 år siden
m
Typo fixing, typos fixed: antageligvis → antagelig (3) ved brug af AWB
m (Typo fixing, typos fixed: antageligvis → antagelig (3) ved brug af AWB)
 
[[Billede:Chaucer Troilus frontispiece.jpg|thumb|Chaucer læser fra sin ''Troylus og Criseyde'': fra et manuskript fra 1400-tallet nu i Corpus Christi College, Cambridge.]]Det er en mulig indikation af, at hans karriere som forfatter blev anerkendt ved hoffet, at kong Edvard III bevilgede ham en gallon (4,5 liter) vin daglig for resten af livet for en uspecificeret opgave. Det var en usædvanlig belønning, men den blev givet på den festdag, [[St. Georgsdagen]] ([[23. april]]) [[1374]], hvor kunstneriske præstationer traditionelt blev belønnet. Det antages derfor, at kongen denne dag belønnede et af Chaucers digte, men det er dog ukendt, hvilket det kan dreje sig om. Det kan betyde, at han muligvis var forløber for senere tiders poet laureate, dvs. [[hofdigter]]e. Chaucer fortsatte med at modtage sit vederlag i flydende form indtil Rikard II kom til magten, men den [[18. april]] [[1378]] blev det ændret til et tilskud i rede penge
Chaucer fik i [[1374]] arbejdet som kontrollør af uldhandlen ved Londons havn; han må have været godt rustet til denne hverv, for han bestred det i de næste tyve år. De følgende ti år er hans liv vanskeligt dokumenteret, men antageligvisantagelig skrev han (eller påbegyndte at skrive) sit mest berømte værk i løbet af denne periode. Han blev nævnt i en række juridiske papirer den [[4. maj]] [[1380]], som viser at han var involveret i en sag om et ’’raptus’’ af eller med en Cecilia Chaumpaigne. Hvad der menes med ''raptus'' her er usikkert, enten var det voldtægt eller snarere bortførelse, eller måske ganske enkelt en form for galskab. <ref>Det latinske begreb ’’raptus’’ har flere betydninger. Den klassiske er enten en åndelig (ekstase) eller en poetisk (bortførelse), og i antikken betød ''raptus'' derfor ikke nødvendigvis voldtægt (engelsk ''rape''), men ’’ført bort mod sin vilje’’, eksempelvis til et tvunget ægteskab.</ref>Hændelsen synes at være blevet løst ved at Chaucer hurtigt betalte en sum penge, og tvisten synes ikke at have ændret noget ved Chaucers omdømme. Det vides ikke om Chaucer opholdt sig i London ved [[Bondeoprøret i England|bondeoprøret]] i [[1381]].
 
=== Begyndelsen på ''Canterbury-fortællingerne'' ===
Mens han arbejdede som kontrollør lader det til han flyttede til [[Kent]], efter at være blevet udpeget som fredsdommer for området, da en fransk invasion ikke var usandsynlig. Han påbegyndte muligvis arbejdet med ''Canterbury-fortællingerne'' i begyndelsen af [[1380'erne]]; ’’[[Pilgrims' Way|Pilgrimmenes vej]]’’, som hans [[fiktiv]]e personer rejser ad til [[Canterburykatedralen|katedralen i Canterbury]], går netop gennem Kent.
Han blev også parlamentsmedlem for Kent i 1386. Efter denne dato findes der ingen referencer til hans Philippa, og hun døde antageligvisantagelig i [[1387]]. Chaucer overlevede de politiske uroligheder som fulgte ’’lords appellant’’, en gruppe mægtige hertugers og jarlers appel til kong Rikard II, om at opføre sig ordentligt.
 
Chaucer kendte flere af de højadelige oprørere, der senere blev henrettet.
 
== Chaucers værker ==
De følgende betydelige værker er forsøgt anbragt i [[kronologi]]sk orden. Rækkefølgen er dog usikker og i Chaucer-forskningen diskuteres stadig den præcise datering af de fleste af hans værker; den aktuelle kronologi er lavet ved en kritisk sammenligning af hans værker. {{kilde mangler}}
 
'''Længere værker''':<br />
* ''Planetens ækvator'' (Equatorie of the Planetis) – en løs og grov oversættelse fra et latinsk værk, som igen er afledt fra et arabisk værk med samme titel. Det er en beskrivelse af konstruktionen og brugen af det instrument som er kaldt et 'equatorium planetarum', og som blev brugt til at beregne planeternes astronomiske baner og positioner (i den epoke hvor man antog at solen kredsede om jorden). At den tilsvarende ''Afhandling om astrolabet'' betragtes som et ægte værk af Chaucer bliver sædvanligvis ikke betvivlet. Beviserne for at Chaucer skrev førstnævnte værk, diskuteres fortsat, og det er således ikke inkluderet i ''The Riverside Chaucer''.
 
'''Værker som er nævnes af Chaucer selv, men som antageligvisantagelig er gået tabt''':<br />
*''Of the Wreched Engendrynge of Mankynde'', muligvis en oversættelse af pave [[Innocent III]]s ''De miseria conditionis humanae''
*''Origenes upon the Maudeleyne''
 
{{lovende}}
 
{{Link GA|no}}
 
{{Link GA|de}}
 
{{DEFAULTSORT:Chaucer, Geoffrey}}
{{Link FA|de}}
{{Link FA|it}}
{{Link GA|no}}
 
{{Link GA|de}}
 
[[als:Geoffrey Chaucer]]
[[ar:جيفري تشوسر]]
26.023

redigeringer

Navigationsmenu