Ilt: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer ilo:Oksíheno
m r2.7.2+) (Robot ændrer uk:Оксиген
Linje 79: Linje 79:
{{Link GA|de}}
{{Link GA|de}}
{{Link GA|ja}}
{{Link GA|ja}}

[[vep:Hapanik]]


[[af:Suurstof]]
[[af:Suurstof]]
Linje 216: Linje 214:
[[tt:Кислород]]
[[tt:Кислород]]
[[ug:ئوكسىگېن]]
[[ug:ئوكسىگېن]]
[[uk:Кисень]]
[[uk:Оксиген]]
[[ur:آکسیجن]]
[[ur:آکسیجن]]
[[uz:Kislorod]]
[[uz:Kislorod]]
[[vec:Osìgeno]]
[[vec:Osìgeno]]
[[vep:Hapanik]]
[[vi:Ôxy]]
[[vi:Ôxy]]
[[war:Oksiheno]]
[[war:Oksiheno]]

Versionen fra 1. apr. 2012, 16:18

Oxygen
Farveløs (gas)
Lys blå (væske)
Periodiske system
Generelt
Atomtegn O
Atomnummer 8
Elektronkonfiguration 2, 6 Elektroner i hver skal: 2, 6. Klik for større billede.
Gruppe 16 (gas)
Periode 2
Blok p
CAS-nummer 7782-44-7
E-nummer E-948
Atomare egenskaber
Atommasse 15,9994(3)
Atomradius 60 pm
Kovalent radius 73 pm
Van der Waals-radius 152 pm
Elektronkonfiguration 1s² 2s² 2p4
Elektroner i hver skal 2, 6
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin2, −1
Elektronegativitet 3,44 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform gas
Krystalstruktur Kubisk
Massefylde (gas) 1,429 g/L
Smeltepunkt −218,79 °C
Kogepunkt −182,95 °C
Kritisk punkt −118,56 °C, 5,043 MPa
Smeltevarme (O2) 0,444 kJ/mol
Fordampningsvarme (O2) 6,82 kJ/mol
Varmefylde (O2) 29,378 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 26.58 m
Magnetiske egenskaber Paramagnetisk

Ilt (også kaldet oxygen) er det 8. grundstof i det periodiske system og står i 6. hovedgruppe, samt betegnes med det kemiske symbol O. Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette ikke-metal som en gennemsigtig gas. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to iltatomer (O2), men også, i mindre omfang, som ozon med tre iltatomer (O3), samt som O4 og O8.

Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aerobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme, kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt.

Fil:Liquid Oxygen.gif
Flydende ilt er lyseblåt

Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur. Jordens atmosfære indeholder 20,9 % ilt.

Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted ud fra ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.

Ilt er lugtfri, ugiftig og farveløs ved normal temperatur og tryk, og kan påvises ved, at det er ildnærende: Stikker man en glødende tændstik eller træpind ned i f.eks. et cylinderglas med ren ilt, vil træpinden blusse op og brænde. I flydende form er ilt en lyseblå væske og lettere magnetisk.

Ilt anvendes til mange ting. På sygehuse bruges det til at gøre iltprocenten højere i indåndingsluften. Oxygen anvendes også til bekæmpelse af forurening og som en del af raketbrændstof.

Dioxygen, (O2), er paramagnetisk således at det i fast form kan løftes op vha. en magnet.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA