Suså: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ændret fra 4. største til 5. største
Linje 24: Linje 24:
| kommune2=[[Ringsted Kommune]] <!-- Kan gentages op til 12 gange -->
| kommune2=[[Ringsted Kommune]] <!-- Kan gentages op til 12 gange -->
}}
}}
'''Suså''' eller '''Susåen''' er [[Sjælland]]s største (og [[Danmark]]s 4. største) [[vandsystem]] og længste [[å]] beliggende i det sydlige Sjælland nord for [[Næstved]].
'''Suså''' eller '''Susåen''' er [[Sjælland]]s største (og [[Danmark]]s 5. største) [[vandsystem]] og længste [[å]] beliggende i det sydlige Sjælland nord for [[Næstved]].


== Geografi ==
== Geografi ==

Versionen fra 22. sep. 2014, 10:52

Suså
Susåen gennem Næstved
Overblik
Land Danmark
Løber igennem Næstved Kommune, Faxe Kommune og Ringsted Kommune
Geografi
Udspring
- sted
Tingerup Tykke
- højde
90-100 m.o.h.
55°14′00″N 12°01′00″Ø / 55.23333°N 12.01667°Ø / 55.23333; 12.01667 (udspring)
Udmunding
- sted
Karrebæk Fjord v. Næstved
- højde
0 m.o.h.
55°14′00″N 11°46′00″Ø / 55.23333°N 11.76667°Ø / 55.23333; 11.76667
Fysiske kendetegn
Længde 83 km
Højdeforskel 90 m
Middelvandføring 6,1 /s
Afvandingsareal 1.170 km²

Suså eller Susåen er Sjællands største (og Danmarks 5. største) vandsystem og længste å beliggende i det sydlige Sjælland nord for Næstved.

Geografi

Åen udspringer i Tingerup Tykke ved Rønnede. Herfra slår den en bue mod nordvest og kommer forbi Haslev, Ringsted og Sorø og endelig sydover mod Næstved. Susåen har sit udløb i Karrebæksminde Bugt. På sin vej løber den igennem Danmarks 8. største sø, Tystrup-Bavelse Sø. Området og skovene omkring Tystrup-Bavelse-søerne er gjort til Danmarks første naturpark.

Suså er fra istiden for cirka 15.000 år siden og blev dengang formet af is og smeltevand.

Flora og Fauna

Naturindholdet i Susåen er ganske højt, til trods for at store dele af åen er blevet reguleret i tidens løb (nogle steder allerede så tidligt som i 1600-tallet). Der er omkring 20 forskellige fiskearter i åen, hvilket er meget for et østdansk vandløb. Bestandene er dog små for mange arters vedkommende, og flere af dem er rødlistede (truede dyrearter).

Floraen i selve åen er yderst interessant, blandt andet med forskellige vand-aks-arter og pilblad. Floraen langs åen er generelt ikke særligt interessant, da størsteparten af arealerne langs åen allerede tidligt blev udnyttet til landbrug.

Store dele af Susåen og dens omgivelser er Natura2000 område.

I åen træffes følgende fiskearter:

Åens forløb

Åen mangler slyngninger og gode bundforhold, store sten og grus, for at plante og dyrelivet kan trives optimalt. Ifølge Skov og Naturstyrelsen måtte vedligeholdelsen af vandløbet gerne være mindre hårdhændet, ligesom styrelsen mener at der ledes for mange næringsstoffer ud i Tystrup-Bavelse Sø og Dybsø Fjorde.

Historie

Susåen har siden middelalderen haft betydning som transportvej. Karrebæksminde fungerede som omladningshavn, hvor lasten blev omladet mellem skibe og pramme, der kunne flådes op ad åen. Det oprindelige udløb fra Karrebæk Fjord til Karrebæksminde Bugt blev i 1806-12 erstattet af en ny kanal.

I 1930 besluttede byrådet i Næstved at bygge en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved, således at skibe kunne gå helt ind til Næstved. Kanalen og havnen var færdige i 1937. En af hovedinteressenterne var De forenede Papirfabrikker. Den gamle papirfabrik, placeret ved åen tæt på Næstveds centrum, blev erstattet af en ny fabrik på havnen. Kanalen fra fjorden til Næstveds nye havn afskar Susåens løb forbi Appernæs. I Næstved ses i dag resterne fra den gamle papirfabrik ved åen. 'Kranøen', hvor prammene i sin tid lagde til, har stadig sin karakteristiske kranbane højt i vejret. Sluseanlægget er suppleret med et stenfyldt stryg, som fisk kan passere.

Ved anlægget af havnen i 30'erne blev åens forløb fra Lille Næstved til udløbet i havnen overdækket og pladsen anvendt til en firesporet vej. Denne del af åen er for nylig atter frilagt til glæde for byens befolkning. Betonkanalen, der tidligere førte åen, anvendes nu som regnvandsbassin.

Susåen atter centralt element i bylivet i Næstved

Suså nær bymidten med Skt. Peders Kirke i baggrunden.

Med frilæggelsen af Susåen i Næstveds bymidte, hvor der tidligere var en stor parkeringskælder, har åen atter bragt liv til byen. I gamle dage gik åens bred helt op til Boderne midt i Næstved By, og med fritlæggelsen af Susåen, løber den nu igen næsten langs med de oldgamle bygninger midt i byens centrum.

Man kan gå til Susåen fra byens midte på få sekunder, og den store parkeringsplads der er anlagt ved dens bred i Næstveds centrum, er konstrueret således at den kan bruges som skueplads for alverdens forestillinger. De senere år er der blandt andet afholdt Sankt Hans bål på pladsen, som har samlet byens befolkning ved åens bred, præcis som i Middelalderen.

VandløbSpire
Denne artikel om et vandløb eller en er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi