Mazda 323: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Stationcards; Tilføjede Kategori:Stationcars ved hjælp af Hotcat
OSX (diskussion | bidrag)
Linje 92: Linje 92:
{{Infoboks bil
{{Infoboks bil
|overskrift = Mazda 323 BD
|overskrift = Mazda 323 BD
|billede = 1980-1982 Mazda 323 (BD) 5-door hatchback 01.jpg
|billede = 1980-1982 Mazda 323 (BD) Deluxe 5-door hatchback (2010-10-02) 01.jpg
|billedbredde = 250px
|billedbredde = 250px
|billedtekst = Mazda 323 hatchback (1980−1983)
|billedtekst = Mazda 323 hatchback (1980−1983)

Versionen fra 14. jan. 2016, 14:22

Mazda 323
Produktion
Producent Mazda
Model 323
Andre navne Mazda Familia
Mazda GLC
Produktionsår 19772003
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 3- og 5-dørs hatchback
4-dørs sedan
3- og 5-dørs stationcar
Drivlinje
Motorer 4-cyl. benzin-
og dieselmotorer
Gearkasse Manuel og automatisk
Kronologi
Forgænger Mazda 1000/1300
Efterfølger Mazda3

Mazda 323 var en lille mellemklassebil fra Mazda bygget i seks generationer mellem starten af 1977 og efteråret 2003. I Japan hed modellen Mazda Familia og i Nordamerika hed den i starten Mazda GLC.

Fra 2002 ændrede Mazda tallene i modelbetegnelserne. Efterfølgeren for 323 hedder dermed Mazda3 og kom på markedet i oktober 2003.


323 FA4 (1977−1980)

Mazda 323 FA4
Mazda 323 hatchback (1977−1979)
Produktion
Produktionsår 19771980
Karrosseri og platform
Teknik Langsliggende frontmotor,
baghjulstræk
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,0−1,4 liter (33−61 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2365 mm
Længde 3820 mm
Bredde 1595 mm
Højde 1375 mm

I januar 1977 introduceredes den første generation af 323 med modelkoden FA4. 323-serien afløste den på det tidspunkt over 10 år gamle 1000/1300-serie. I modsætning til forgængeren var 323 en hatchback med tre eller fem døre. I september 1977 fulgte den tre- og femdørs stationcar 323 Variabel.

Bilen fandtes med firecylindrede motorer med slagvolume fra 1,0 til 1,4 liter med (i Japan) 33 til 61 kW (45 til 83 hk), som overførte kraften til baghjulene.

Sportsmodellen SP fandtes udelukkende som tredørs med 1,4-litersmotor med 52 kW (71 hk). Versionen kunne kendes på de gul-røde rallystriber og matsorte kofangere.

Efter faceliftet i sommeren 1979 fik 323 rektangulære H4-forlygter samt større baglygter. Dellædersæderne (kunstlæder) med integrerede nakkestøtter blev afløst af veloursæder, som nu foran havde justerbare nakkestøtter.

I Japan hed modellen Familia, og i USA GLC. GLC stod for "Great Little Car" ("stor lille bil").

Tekniske specifikationer (europæisk version) [1][2]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Topfart
km/t
1000 985 33 (45) / 5500 70 / 3000 125
1300 1272 44 (60) / 5500 93 / 3500 140
1400 SP 1416 52 (71) / 5700 112 / 3200 146


323 BD (1980−1985)

Mazda 323 BD
Mazda 323 hatchback (1980−1983)
Produktion
Produktionsår 19801985
Karrosseri og platform
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,1−1,5 liter (40−65 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2365 mm
Længde 3955−4155 mm
Bredde 1630 mm
Højde 1375 mm

En helt ny 323 kom ud til forhandlerne i november 1980. Sedanversionen fulgte i oktober 1981, mens stationcarversionen 323 Variabel i første omgang fortsatte med den gamle models teknik og design. Også den anden generation af 323 hed i Japan Familia og i USA GLC.

Den nye model med modelkoden BD var kantet, glatfladet og moderne. For første gang var modellen forhjulstrukket. 323 BD fandtes som hatchback med tre og fem døre samt som sedan med fire døre. Modellen fandtes med motorer fra 1,1 liter/40 kW (54 hk) op til 1,5 liter/65 kW (88 hk). Bilen blev også den mest solgte japanskproducerede bil.

I januar 1983 gennemgik 323 BD et facelift, hvor de forreste blinklys blev flyttet ned i kofangeren og baglygterne blev modificeret. I slutningen af 1983 præsenteredes en prototype til en Familia Cabriolet[3]. Bilen blev i et styktal på 10.000 også leveret i DDR[4].

I juni 1985 indstilledes produktionen af BD-modellen.

323 BF (1985−1989)

Mazda 323 BF
Mazda 323 tredørs (1985−1987)
Produktion
Produktionsår 19851989
Karrosseri og platform
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,1−1,6 liter (40−110 kW)
Diesel:
1,7 liter (40−42 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2400 mm
Længde 3990−4220 mm
Bredde 1645 mm
Højde 1390−1410 mm

I juli 1985 introduceredes 323 BF. Denne fortsatte forgængerens basale design, dog mindre kantet med fladere linje og smallere forlygter. Også denne model fandtes med tre, fire eller fem døre. Usædvanlig var den frem til faceliftet i sommeren 1987 monterede bagrudevisker på sedanmodellen.

I maj 1986 introduceredes den nye 323 stationcar (type BW) på basis af 323 BF. Samtidig blev modelprogrammet udvidet med en dieselmotor på 1,7 liter med 40 kW (54 hk).

I starten af 1987 trådte Mazda ind i rallysporten og introducerede en tredørs model med firehjulstræk. Motoren var en 1,6-liters turbomotor med 110 kW (150 hk), benzinindsprøjtning og to overliggende knastaksler.

323 gennemgik et facelift i august 1987, hvor alle benzinmotorer fik indsprøjtning og reguleret katalysator. 1,6-liters turbomotorens effekt faldt til 103 kW (140 hk), og motoren kunne nu også fås til den forhjulstrukne version.

I Sydafrika blev 323 BF bygget videre frem til 1990'erne under navnene Sting og Ford Laser. Den kunne der også fås som pickup, Rustler, som også blev solgt som Ford Bantam (den første Bantam/Rustler-generation var derimod baseret på den første Ford Escort med forhjulstræk).


323 BG (1989−1994)

Mazda 323 BG
Mazda 323 hatchback (1989−1994)
Produktion
Produktionsår 19891994
Karrosseri og platform
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Beslægtede Kia Sephia
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,3−1,8 liter (49−136 kW)
Diesel:
1,7 liter (41 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2450 mm
Længde 3995 mm
Bredde 1675 mm
Højde 1380 mm

I september 1989 introduceredes den fjerde generation af 323 med modelkoden BG. Designet blev konsekvent videreudviklet, uden dog at forkaste trækkene fra forgængeren. En nyhed var den med tilnavnet "F" kendetegnede femdørs coupélignende model 323F. Denne var med sin flade linjeføring og klapforlygterne meget sportsligt udlagt. Samtidig fik 323 stationcar et facelift, hvorved optikken blev tilpasset den nye modelserie. Modellen kunne nu også fås med firehjulstræk.

Også i denne modelserie fandtes der en firehjulstrukket version af tredørsmodellen. Denne var udstyret med en 1,8-liters 16V SOHC-motor med 76 kW (103 hk).

Motorprogrammet omfattede følgende motorer:

  • 1,3 liter 8V SOHC benzin 49 kW (67 hk), 1989−1991
  • 1,3 liter 16V SOHC benzin 54 kW (73 hk), 1989−1994
  • 1,6 liter 8V SOHC benzin 62 kW (84 hk), 1989−1991
  • 1,6 liter 16V SOHC benzin 65 kW (88 hk), 1991−1994
  • 1,8 liter 16V SOHC benzin 76 kW (103 hk)
  • 1,8 liter 16V DOHC benzin 94 kW (128 hk), kun tre- og femdørs i "GT"-modellen
  • 1,7 liter diesel 41 kW (56 hk)

Type BG-8 med firehjulstræk:

  • 1,8 liter SOHC benzin 76 kW (103 hk) med manuel midterdifferentialespærre
  • 1,8 liter DOHC turbo benzin 120 kW (163 hk) med midter- og bagakseldifferentialespærre
  • 1,8 liter DOHC turbo benzin 136 kW (185 hk), optimeret version af 163 hk-motoren med:

Den firehjulstrukne BG-8 med 163 hk-turbomotor blev bygget mellem 1989 og 1992, mens GT-R med 185 hk blev bygget i 1993 som homologationsmodel. I Japan havde GT-R sågar 210 hk og kunne som ekstraudstyr leveres med læderkabine og klimaautomatik.


323 BA (1994−2000)

Mazda 323 BA
Mazda 323F (1994−1998)
Produktion
Produktionsår 19942000
Karrosseri og platform
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,3−2,0 liter (54−106 kW)
Diesel:
1,7−2,0 liter (52−60 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2600 mm
Længde 4240 mm
Bredde 1695 mm
Højde 1355 mm

Som efterfølger for BG-modellen introduceredes i september 1994 en ny model med modelkoden "BA". Nu havde alle karrosserivarianter et bogstav efter tallet (323C: coupé, 323S: sedan, 323F: hatchback).

Designet på 323C og 323F var meget sportsligt, men i modsætning til forgængerne meget rundt, næsten uden kanter. For første gang kunne 323 fås med fører- og passagerairbags.

Med introduktionen af 323 BA indstilledes produktionen af 323 stationcar fra 1986.

I starten fandtes modellen med fire forskellige benzinmotorer:

  • Den fra forgængeren næsten uændrede 1,3-liters firecylindrede SOHC-motor med 16 ventiler og 54 kW (73 hk) (kun i 323S og 323C)
  • En nyudviklet 1,5-liters SOHC 16V-motor med 65 kW (88 hk) (i alle modeller)
  • En let modificeret 1,8-liters DOHC 16V-motor fra forgængeren med nu 84 kW (114 hk) (i alle modeller undtagen 323P)
  • En 2,0-liters V6-motor med 24 ventiler og 106 kW (144 hk) (kun i 323F)
  • I 1995 fulgte en 1,7-liters turbodiesel med 60 kW (82 hk) i 323S.

I januar 1997 fik modelserien et facelift. På grund af de lave salgstal for 323C introducerede Mazda en ny tredørsmodel kaldet 323P. Den komplette kabine og dele af teknikken blev modificeret. 323C fandtes nu kun med 1,5-litersmotoren, 323S og 323P med 1,3- og 1,5-litersmotor. 1,7-liters turbodieselmotoren blev taget af programmet og kort tid efter afløst af en 2,0-liters dieselmotor med 52 kW (71 hk) i 323S og 323P.

I 1998 introducerede Mazda to specialmodeller af 323F med læderkabine og 1,5-litersmotor:

  • Edition Elegant med speciallakering i Borneogrøn metallic og beige læderinteriør
  • Edition Sportiv i sølvgrå med sort læder

I sensommeren 1998 indstilledes produktionen og salget af BA-modellerne 323C, 323S og 323F. 323P blev fortsat bygget sideløbende med efterfølgeren frem til 2000.

I Japan blev modellerne 323C og 323S ligesom forgængerne solgt under navnet Familia (type BH). 323F blev solgt som sin egen modelserie (type CB) under navnet Lantis og fandtes også som firedørs sedan.


323 BJ (1998−2003)

Mazda 323 BJ
Mazda 323F (1998−2000)
Produktion
Produktionsår 19982003
Karrosseri og platform
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Mazda Premacy
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,3−2,0 liter (53−96 kW)
Diesel:
2,0 liter (52−74 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2610 mm
Længde 4215−4435 mm
Bredde 1705 mm
Højde 1410 mm

I september 1998 introduceredes den sjette og sidste generation af 323 med modelkoden BJ. Modellen fandtes som firedørs sedan (323S) og femdørs hatchback (323F).

Bilen fandtes i tre forskellige udstyrsvarianter (Comfort, Exclusive, Sportive) samt med fem forskellige motorer.

I maj 2000 fik også denne modelserie et facelift med grundlæggende modificering af frontpartiet og nye farver og indtræk i kabinen. Samtidig indstilledes salget af 323P fra den foregående modelserie.

Nogle af modellerne, herunder specialmodellen Dynamic, solgte Mazda mellem august 2002 og oktober 2003 med andre baglygter samt delvist sort indfarvede forlygter.

I efteråret 2003 sluttede Mazda 323-æraen efter mere end 26 år. Efterfølgeren kom efter Mazdas nye navngivningspolitik til at hedde Mazda3. Også i Japan sluttede Familia-æraen, og den nye model kom til at hedde Axela.

Motorer

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk)
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode Byggeår
Benzinmotorer
1.3 1324 53 (72) 108 / 4000 B3 1998 − 2003
1.5 1498 65 (88) 132 / 4000 Z5 1998 − 2000
1.6 1598 72 (98)1 145 / 3700 ZM 2000 − 2003
1.8 1840 84 (114) 161 / 4000 FP 1998 − 2000
2.0 1991 96 (130) 171 / 4500 FS 2000 − 2003
Dieselmotorer
2.0 D 1998 52 (71) 128 / 3000 RF 1998 − 1999
2.0 DITD 1998 66 (90) 220 / 2000 RF2 1998 − 2000
2.0 DITD 1998 74 (101) 230 / 2000 − 2600 RF4 2000 − 2003

1 Med automatgear 70 kW (95 hk)


Noter

  1. ^ Automobil Revue, katalog 1979.
  2. ^ Joachim Kuch: Japanische Automobile. Motorbuch Verlag, Stuttgart 1990, ISBN 3-613-01365-7, side 74–81.
  3. ^ Thomas Fischer: Alternative Liste. I: auto motor und sport, nr. 25/1983, side 65.
  4. ^ Kleiner Baum. Der Spiegel, udgave 21/1981 fra 18. maj 1981 (på tysk).

Eksterne henvisninger