Stormen på United States Capitol 2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stormen på United States Capitol 2021
Demonstranterne kl. 04.24 den 6. januar 2021
Demonstranterne kl. 04.24 den 6. januar 2021
Dato Den 6. januar 2021
Sted United States Capitol

Washington D.C., USA USA
38°53′23.3″N 77°00′32.6″V / 38.889806°N 77.009056°V / 38.889806; -77.009056Koordinater: 38°53′23.3″N 77°00′32.6″V / 38.889806°N 77.009056°V / 38.889806; -77.009056

Mål: Kongressen (USA)
Metoder: Voldeligt angreb
Resultat 5 døde[a] + flere sårede
Baggrund Amerikanske præsidentvalg i 2020
Parter
Demonstranter
(Trump tilhængere)
U.S. Capitol Police
Oversigtskort
  1. ^ Heraf en person skudt af Capitol Police, en død af en overdosis og tre personer døde af naturlige årsage
Trump-tilhængere ved Union Station Columbus Circle, langs 1st Street vid Massachusetts Avenue i nordøstlige Washington DC, den 6 januar 2021 onsdag morgen, 6. januar 2021 kl 11:28 lokal tid
Tale af den demokratiske minoritetsleder i Senatet Chuck Schumer umiddelbart efter genoptagelsen af kongressens session

Stormen på U.S. Capitol 2021 var et voldeligt angreb på Kongressen i Washington, D.C. den 6. januar 2021 udført af en skare demonstranter og tilhængere af den amerikanske præsident Donald Trump. De forsøgte at omstøde Trumps nederlag ved præsidentvalget i 2020[1] ved at forstyrre og afbryde en fælles session i Kongressen, der var samlet for at optælle valgmandsstemmer og derved formalisere præsident Joe Bidens valgsejr.[2][3] Den afgående præsident Trump var i færd med at holde en tale ved The Ellipse foran Det Hvide Hus for sine tilhængere, da angrebet på Kongressen på Capitol Hill blev påbegyndt. Politikere og personale blev evakueret fra United States Capitol-komplekset mens menneskeskaren overmandede og overfaldt politi- og sikkerhedsfolk samt vandaliserede bygningen i flere timer. Fem mennesker døde enten kort før, under eller efter begivenheden: en person blev skudt af Capitol Police, en anden person døde af en overdosis af stoffer, og tre personer (heriblandt en betjent) døde af naturlige årsager.[4][5][6] Mange mennesker blev såret i forbindelse med angrebet, herunder 138 politibetjente.

På opfordring fra Trump[7][8] samlede tusindvis af hans tilhængere i Washington, D.C. den 5. og 6. januar for at støtte hans påstand om, at valget i 2020 var blevet "stjålet" af nogle "radikale venstreorienterede demokratere"[9][10] og for at kræve, at vicepræsident Mike Pence og Kongressen ikke ville anerkende Bidens sejr.[11] Ved middagstid den 6. januar[12] i forbindelse med "Save America"-rallyet gentog Trump sin påstand om, at der var sket uregelmæssigheder i forbindelse med valget og sagde bl.a.: "Hvis du ikke kæmper som helvede, vil du ikke længere have et land."[13][14] Tusindvis af deltagerne gik under og efter[12] Trumps tale mod Capitol-bygning, hvor mange af Kongressens medlemmer befandt sig, da de havde påbegyndt optællingen af valgmandsstemmer. Hundredevis af deltagerne overtrådte politiets afspærringer,[15][16] hvorefter mange af deltagerne brød in i Capitol-bygningen[17] og besatte, vandaliserede, angreb politibetjente samt journalister og forsøgte at finde de forskellige politikere.[18] Galger var blevet rejst vest for Capitol-bygningen og nogle af deltagerne råbte "Hæng Mike Pence", efter at han havde afvist Trumps forskellige påstande, herunder en påstand om at vicepræsidenten kunne vælte valgresultatet.[19] Nogle af deltagerne plyndrede og vandaliserede kontorerne for Nancy Pelosi (D-CA), Speaker i Repræsentanternes Hus, og andre medlemmer af Kongressen.[20][21] Politibetjentene evakuerede og forsøgte at aflåse flere bygninger i Capitol-komplekset, i takt med at sikkerheden blev brudt.[22] Oprørerne besatte det tomme Senat-kammer, mens politibetjente forsvarede og evakuerede folk fra Repræsentanternes Hus.[23] Rørbomber blev fundet i både hovedkvarteret for den Demokratiske Nationalkomité og den Republikanske Nationalkomité, ligesom molotovcocktails blev fundet i et køretøj nær Capitol-bygningen.[24][25]

Trump gjorde indsigelser mod at indsende Nationalgarden for at dæmpe pøbelen.[26] Senere samme eftermiddag gentog Trump i en Twitter-video, at valget havde været præget af "uregelmæssigheder", men fortalte sine tilhængere, at de skulle "gå hjem i fred".[27][28] Midt på aftenen havde politiet genvundet kontrollen over Capitol-bygningen,[29] hvorefter optællingen af valgmandsstemmerne blev genoptaget. Optællingen blev afsluttet i de tidlige morgentimer den 7. januar. Pence erklærede derpå den nyvalgte præsident Biden og den nyvalgte vicepræsident Kamala Harris for sejrsherre.

232 medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte efterfølgende for at stille Trump for en rigsretssag, under anklage af at have opfordret til vold.[30][31][32]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Joe Biden havde ved præsidentvalget d. 3. november 2020 vundet over den siddende præsident, Donald Trump. Trump og hans tilhængere havde dog siden valgaften d. 3. november 2020 påstået, at der var pågået forskellige typer af valgfusk, hvorfor valget ifølge deres opfattelse var "blevet stjålet". Påstandene om valgsvindel var ikke underbygget med faktuelle beviser, ligesom flere af anklagerne enten var blevet nægtet behandlet eller helt afvist af diverse domstole. Derfor havde Trump og hans tilhængere d. 6. januar 2021 arrangeret en demonstration med navnet "Save America Rally" (dansk: "Frels Amerika"), i Washington, D.C., hvor de ville protestere mod resultatet af valgmandskollegiets stemmer, som formelt skulle godkendes af Kongressen samme dag. En stor gruppe tilhængere af præsident Trump havde i denne forbindelse samlet sig ved The Ellipse foran Det hvide Hus, for blandt andet at høre taler fra Trump, hans søn Donald Trump Jr., og Rudy Giuliani.[33]

Forløb[redigér | rediger kildetekst]

Mens politikere i Kongressen var i gang med at debattere godkendelse af resultatet af valgmandskollegiets stemmer, lykkedes det nogle demonstranter at komme forbi politiafspærringerne foran kongresbygningen, komme op ad trapperne og stille sig foran bygningen. Herefter stormede denne gruppe kongresbygningen, knuste vinduer og kom helt ind i senatets mødesal og kontoret tilhørende Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus.[34] Sikkerhedsstyrker fra U.S. Capitol Police blev presset ind i bygningen og måtte trække våben for at beskytte kongressens medlemmer og ansatte. Døre og vinduer blev barrikaderet for at forhindre indtrængning i mødesale og kontorer, og kongresmedlemmerne måtte søge tilflugt under bænke og skriveborde.[35][36]

USA's vicepræsident Mike Pence, som ledede mødet i kongressen, blev evakueret af U.S. Secret Service.[37] Andre blev hastigt flyttet til kongresbygningens kælder og fik uddelt gasmasker for at beskytte sig mod tåregas.[38]

Borgmesteren i District of Columbia beordrede udgangsforbud, og 1.100 soldater fra District of Columbia National Guard blev sendt til kongresbygningen for at støtte kongressens sikkerhedspoliti og Washingtons lokale politi.[39] Der blev også sendt sikkerhedsstyrker fra andre delstater og føderale agenturer, inklusive FBI og ATF.[40] Der er mere end 30 forskellige politistyrker, som opererer i Washington.[41][behøver bedre kilde]

En kvinde blev skudt og dræbt inde i kongresbygningen,[42] og et antal politibetjente kom til skade.[43] Én af betjentene døde senere af sine kvæstelser.[44] Én af demonstranterne fik angiveligt et slagtilfælde og døde, om end det er uvist, hvornår det præcis skete. En anden af demonstranterne, der associerede sig med gruppen Proud Boys, døde tilsyneladende af et hjertestop. Ydermere døde en anden af demonstranterne efter, ifølge hendes familie, at være blevet mast i mængden.[6]

Over 80 personer er blevet anholdt og sigtet i forbindelse med urolighederne.[45] FBI har efterfølgende spurgt offentligheden om hjælp med at finde informationer på flere af demonstranterne.[46]

Hændelsen blev betegnet som det mest alvorlige angreb på en amerikansk statsinstitution siden slaget om Bladensburg i 1814, da den britiske hær satte U.S. Capitol i brand.[34]

Reaktioner[redigér | rediger kildetekst]

Kriminel efterforskning[redigér | rediger kildetekst]

Den efterfølgende efterforskning har ifølge FBI ført til mere end 160 sager pr. 12. januar 2021, men der ventes flere hundrede sager mere. FBI har modtaget mere end 100.000 billeder og videoer som tips fra offentligheden.[47] Ifølge et anklageskrift fra myndighederne havde nogle af oprørene til hensigt at tilfangetage og henrette kongresmedlemmer.[48]

Politisk[redigér | rediger kildetekst]

Demokraterne indledte, støttet af 10 republikanere i Repræsentanternes Hus, en rigsretssag mod Donald Trump, hvor han sigtes for at tilskynde til oprør ved en rigsretssag. De formelle anklager blev præsenteret af Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus 11. januar.[49] Anklageskriftet skal formelt overgives til Senatet, som afgør skyldsspørgsmålet. Det kræver 2/3 flertal at opnå en skyldig - kendelse.[50]

Sociale medier[redigér | rediger kildetekst]

Efter først at have suspenderet hans konto midlertidigt i 12 timer lukkede Twitter Donald Trumps konto permanent 8. januar 2021 pga. risiko for yderligere opfordringer til vold fra profilen.

Facebook valgte 7. januar at blokere Donald Trumps konti på Facebook og Instagram i foreløbigt 14 dage.[51]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Lozada, Carlos (d. 8. oktober, 2021). "Adam Schiff points to a second insurrection — by members of Congress themselves - In his memoir ["Midnight In Washington: How We Almost Lost Our Democracy and Still Could"], the House Intelligence Committee chair argues America barely passed Trump's "stress test" of American democracy". The Washington Post. Hentet d. 9. oktober 2021.
  2. ^ Reeves, Jay; Mascaro, Lisa; Woodward, Calvin (d. 11. januar 2021). "Capitol assault a more sinister attack than first appeared". Associated Press. Hentet d. 12. januar 2021.
  3. ^ "Pro-Trump mob storms US Capitol in bid to overturn election". AP News. Den 7. januar 2021. Hentet d. 3. juli 2021.
  4. ^ Massimo, Nick (d. 19. april 2021). "Medical examiner: Capitol Police officer Sicknick died of stroke; death ruled 'natural'". WTOP. Associated Press. Hentet d. 16 maj 2021.
  5. ^ Evelyn, Kenya (d. 9. januar 2021). "Capitol attack: the five people who died". The Guardian.
  6. ^ a b Evelyn, Kenya (8. januar 2021). "Capitol attack: the five people who died". The Guardian (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  7. ^ Barry, Dan; Frenkel, Sheera (d. 7. januar 2021). "'Be There. Will Be Wild!': Trump All but Circled the Date". The New York Times. Hentet d. 9. januar 2021.
  8. ^ Snodgrass, Erin (d. 7. oktober 2021). "A timeline of Donald Trump's efforts to overturn the 2020 election". Business Insider. Hentet d. 8. oktober 2021.
  9. ^ Naylor, Brian (d. 10. februar 2021). "Read Trump's Jan. 6 Speech, A Key Part Of Impeachment Trial". NPR. Hentet d. 23. juli 2021.
  10. ^ Doig, Steve (d. 8. januar 2021). "It is difficult, if not impossible, to estimate the size of the crowd that stormed Capitol Hill". The Conversation. Arkiveret fra originalen d. 10. januar. Hentet d. 10 januar 2021.
  11. ^ Amenabar, Teddy; Zauzmer, Julie; Davies, Emily; Brice-Saddler, Michæl; Ruane, Michæl E.; et al. (d. 6 januar 2021): "Live updates: Hundreds storm Capitol barricades; two nearby buildings briefly evacuated; Trump falsely tells thousands he won". The Washington Post. Arkiveret fra originalen d. 6. januar 2021. Hentet d. 6. januar 2021.
  12. ^ a b Video "How the Proud Boys led the assault – and who was in the pro-Trump mob", del af; Zucher, Anthony (d. 13. februar 2021); "Trump impeachment trial: What verdict means for Trump, Biden and America". BBC news. Hentet d. 17. februar 2021.
  13. ^ Woodward, Calvin (d. 13. januar 2021). "AP FACT CHECK: Trump's call to action distorted in debate". Associated Press. Hentet d. 5. februar 2021.
  14. ^ "Trump's 1/6/2021 Speech". January 6, 2021. Arkiveret fra originalen d. 15. januar 2021. Hentet d. 13. januar 2021 – via rev.com.
  15. ^ Mendoza, Martha; Linderman, Juliet; Long, Colleen; Burke, Garance (d. 5. marts March 2021). "Officers maced, trampled: Docs expose depth of Jan. 6 chaos". Associated Press. Hentet d. 23. april 2021
  16. ^ Mogelson, Luke. "Among the Insurrectionists". The New Yorker (d. 15. januar 2021). Arkiveret fra originalen d. 18. januar 2021. Hentet d. 19. januar 2021.
  17. ^ Bennet, Dalton; Brown, Emma; Cahlan, Sarah; Sohuyn Lee, Joyce; Kelly, Meg; Samuels, Elyse; Swaine, Jon (d. 16. januar 2021). "41 minutes of fear: A video timeline from inside the Capitol siege". The Washington Post. Hentet d. 20. januar 2021.
  18. ^ Jalonick, Mary Clare; Mascaro, Lisa (d. 28. maj 2021). "GOP blocks Capitol riot probe, displaying loyalty to Trump". Associated Press. Hentet d. 2. juni 2021.
  19. ^ Evon, Dan (d. 9. januar 2021). "Was 'Hang Mike Pence' Chanted at Capitol Riot?". Snopes. Hentet d. 19. januar 2021.
  20. ^ Betz, Bradford (d. 17 januar 2021). "New video shows MAGA mob rifling through paperwork in Senate chamber as they hunt down Nancy Pelosi". Fox News. Hentet d. 18. januar 2021.
  21. ^ Rosenberg, Matthew (d. 17. januar 2021). "He looted Speaker Pelosi's office, and then bragged about it". NYTimes.com.
  22. ^ "Watch Live: Protesters Swarm US Capitol Steps as Congress Counts Electoral Votes". NBC4 Washington, den 6. januar 2021. Arkiveret fra originalen d. 6. januar 2021. Hentet d. 6. januar 2021.
  23. ^ Macias, Amanda; Mangan, Dan (d. 6. januar 2021). "U.S. Capitol secured hours after pro-Trump rioters invade Congress". CNBC. Arkiveret fra originalen d. 7. januar 2021. Hentet d. 7. januar 2021.
  24. ^ Higgins, Tucker (d. 6. januar 2021). "DC protests: FBI says 2 suspicious devices were rendered safe". CNBC Politics.
  25. ^ Benner, Katie (d. 6. januar 2021). "Pipe Bomb Found and Destroyed at R.N.C.; D.N.C. Is Evacuated". The New York Times.
  26. ^ Collins, Kaitlan; Cohen, Zachary; Starr, Barbara; Hansler, Jennifer (d. 6. januar 2021). "Pence took lead as Trump initially resisted sending National Guard to Capitol". CNN. Hentet d. 11. januar 2021.
  27. ^ Zilbermints, Regina (d. 6. januar 2021). "Trump tells rioters 'go home,' repeats claims that election 'fraudulent'". The Hill. Arkiveret fra originalen d. 6. januar 2021. Hentet d. 6. januar 2021.
  28. ^ Durkee, Alison (d. 6. januar 2021). "Trump Justifies Supporters Storming Capitol: 'These Are The Things And Events That Happen'". Forbes. Arkiveret fra originalen d. 6. januar 2021. Hentet d. 7. januar 2021.
  29. ^ "Planning and Execution Timeline for the National Guard's Involvement in the January 6, 2021, Violent Attack at the U.S. Capitol" (PDF). United States Department of Defense, d. 1.. januar 2021. Arkiveret (PDF) fra originalen d. 11. januar 2021. Hentet 13. august 2021.
  30. ^ Peñaloza, Marisa (January 6, 2021). "Trump Supporters Clash With Capitol Police At Protest". National Public Radio (engelsk). Arkiveret fra originalen January 6, 2021. Hentet January 6, 2021. 
  31. ^ Amenabar, Teddy; Zauzmer, Julie; Davies, Emily; Brice-Saddler, Michael; Ruane, Michael E.; et al. (January 6, 2021). "Live updates: Hundreds storm Capitol barricades; two nearby buildings briefly evacuated; Trump falsely tells thousands he won". The Washington Post (engelsk). Arkiveret fra originalen January 6, 2021. Hentet January 6, 2021. 
  32. ^ Hooks, Scott Rodd, Kris. "Trump Supporters, Proud Boys Converge On California's Capitol To Protest Electoral College Count". www.capradio.org (engelsk). Arkiveret fra originalen January 6, 2021. Hentet January 6, 2021. 
  33. ^ Derysh, Igor (6. januar 2021). "Rudy Giuliani called for "trial by combat" and then chaos descended on Capitol Hill". salon.com (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  34. ^ a b Barrabi, Thomas (7. januar 2021). "Nancy Pelosi's office stormed during Capitol chaos, Senate chamber also breached". Fox News (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  35. ^ Landale, James (January 7, 2021). "Capitol siege: Trump's words 'directly led' to violence, Patel says". BBC. Arkiveret fra originalen January 8, 2021. Hentet January 7, 2021. 
  36. ^ Dozier, Kimberly. "Incited by the President, Trump Supporters Violently Storm the Capitol". Time. Arkiveret fra originalen January 8, 2021. Hentet January 7, 2021. 
  37. ^ Mathis-Lilley, Ben (6. januar 2021). "Pence Taken Into Secret Service Protection During Lockdown as Trump Denounces Him for Refusing to Overturn Election". Slate (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  38. ^ Ruiz, Michael (7. januar 2021). "Lawmakers, aides and others sheltering inside Capitol describe chaos; at least 1 dead". Fox News (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  39. ^ Cooper, Helene; et al. (6. januar 2021). "As the D.C. police clear the Capitol grounds, the mayor extends a public emergency.". The New York Times (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  40. ^ Lucas, Ryan (6. januar 2021). "Authorities Send Reinforcements To Help Secure The Capitol". NPR (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  41. ^ "Review of Potential Merger of the Library of Congress Police and/or the Government Printing Office Police with the U.S. Capitol Police". U.S. Government Accountability Office (engelsk). 5. juli 2002. Arkiveret fra originalen 14. november 2020. Hentet 11. januar 2021. 
  42. ^ Smith, Allan; et al. (6. januar 2021). "4 dead, Congress evacuated, National Guard activated after pro-Trump rioters storm Capitol". NBC News (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  43. ^ Sheets, Megan; et al. (6. januar 2021). "Wall of FBI agents, police and National Guard protect senators on return to chamber after Capitol siege: DC Mayor Muriel Bowser imposes 15 days of emergency measures after pipe bombs, guns and Molotov cocktails are found". Daily Mail (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  44. ^ Wilson, Kristin; et al. (8. januar 2021). "Capitol Police officer on life support after pro-Trump riot, union official says". CNN (engelsk). Hentet 8. januar 2021. 
  45. ^ Coogan, Sean (10. januar 2021). "Anholdelser fortsætter: QAnon-folk, politiker og 70-årig sigtet for kongres-optøjer". dr.dk. Hentet 11. januar 2021. 
  46. ^ "U.S. Capitol Violence". FBI. Hentet 11. januar 2021. 
  47. ^ “FBI efterforsker over 160 sager efter Kongres-optøjer”. Seneste Nyt Dr.dk. 12. januar 2021. Tilgået 21. januar 2021.
  48. ^ "Anklagere: Demonstranter ville fange og snigmyrde politikere" Tv2.dk 15. januar 2021. Tilgået 15. januar 2021.
  49. ^ “Demokraterne i USA gør klar til rigsretssag mod Trump - igen” Dr.dk. 11. januar 2021. Tilgået 11. januar 2021.
  50. ^ Ny rigsretssag mod Trump: Han ligner allerede en slagen mand, Information, hentet den 18. januar 2021
  51. ^ “Our Response to the Violence in Washington” Meddelelse fra Facebook. About.fb.com. 6. januar 2021, opdateret 7. januar 2021. Tilgået 8. januar 2021.