Stormen på United States Capitol 2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Trump-tilhængere ved Union Station Columbus Circle, langs 1st Street vid Massachusetts Avenue i nordøstlige Washington DC, den 6 januar 2021 onsdag morgen, 6. januar 2021 kl 11:28 lokal tid
Tale af den demokratiske minoritetsleder i Senatet Chuck Schumer umiddelbart efter genoptagelsen af kongressens session

Stormen på U.S. Capitol 2021 var et voldeligt angreb på Kongressen i Washington, D.C. den 6. januar 2021 udført af en skare af tilhængere af den amerikanske præsident Donald Trump.[1][2][3] Angrebet har kostet fem mennesker livet, inklusiv en betjent.[4][5]

Joe Biden havde ved præsidentvalget d. 3. november 2020 vundet over den siddende præsident, Donald Trump. Trump og hans tilhængere havde dog siden valgaften d. 3. november 2020 antydet, at der var pågået forskellige typer af valgsnyd, hvorfor valget jf. dem var "blevet stjålet". Påstandene om valgsvindel var ikke underbygget med faktuelle beviser, ligesom flere af anklagerne enten var blevet nægtet behandlet eller helt afvist af diverse domstolle. Derfor havde Trump og hans tilhængere d. 6. januar 2021 arrangeret en demonstration, såkaldt "Save America rally" (dansk: "Frels Amerika"), i Washington, D.C., hvor de ville protestere mod resultatet af valmandskollegiets stemmer, som formelt skulle godkendes af Kongressen samme dag. En stor gruppe tilhængere af præsident Trump havde i denne forbindelse samlet sig på Capitol Hill ved The Ellipse foran kongresbygningen, U.S. Capitol, for blandt andet at høre taler fra Trump, hans søn Donald Trump Jr., og Rudy Giuliani.[6]

Mens politikere i Kongressen var i gang med at debattere godkendelse af resultatet af valmandskollegiets stemmer, lykkes det nogle af personerne, som havde deltaget i demonstrationen, at komme forbi politiafspærringerne foran kongresbygningen, og kom op ad trapperne og stillede sig foran bygningen. Herefter stormede denne gruppe kongresbygningen, knuste vinduer og kom helt ind i senatets mødesal og kontoret tilhørende Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus.[7] Sikkerhedsstyrker fra U.S. Capitol Police blev presset ind i bygningen og måtte trække våben for at beskytte kongressens medlemmer og ansatte. Døre og vinduer blev barrikaderet for at forhindre indtrængning i mødesale og kontorer, og kongresmedlemmerne måtte søge tilflugt under bænke og skriveborde.[kilde mangler]

USAs vicepræsident Mike Pence, som ledede mødet i kongressen, blev evakueret af U.S. Secret Service.[8] Andre blev hastigt flyttet til kongresbygningens kælder og fik uddelt gassmasker for at beskytte sig mod tåregas.[9]

Borgmesteren i District of Columbia beordrede udgangsforbud, og 1.100 soldater fra District of Columbia National Guard blev sendt til kongresbygningen for at støtte kongressens sikkerhedspoliti og Washingtons lokale politi.[10] Der blev også sendt sikkerhedsstyrker fra andre delstater og føderale agenturer, inklusive FBI og ATF.[11] Der er mere end 30 forskellige politistyrker, som opererer i Washington.[12][behøver bedre kilde]

En kvinde blev skudt og dræbt inde i kongresbygningen,[13] og et antal polititjenestemænd blev skadet.[14] En af betjentene døde senere af sine kvæstelser.[15] En af oprørene fik angiveligt et slagtilfælde og døde, om end det er uvist, hvornår det præcis skete. En anden af oprørene, der associerede sig med gruppen Proud Boys, døde tilsyneladende af et hjertestop. Ydemere døde en anden af oprørene efter, ifølge hendes familie, at være blevet mast i mængden.[5]

Over 80 personer er blevet anholdt og sigtet i forbindelse med urolighederne.[4] FBI har efterfølgende spurgt offentligheden om hjælp med at finde informationer på flere af oprørene.[16]

Hændelsen blev betegnet som det mest alvorlige angreb på en amerikansk statsinstitution siden slaget om Bladensburg i 1814, da den britiske hær satte U.S. Capitol i brand.[7]

Reaktioner[redigér | redigér wikikode]

Kriminel efterforskning[redigér | redigér wikikode]

Den efterfølgende efterforskning har ifølge FBI ført til mere end 160 sager pr. 12. januar 2021, men der ventes flere hundrede sager mere. FBI har modtaget mere end 100.000 billeder og videoer som tips fra offentligheden.[17] Ifølge et anklageskrift fra myndighederne havde nogle af oprørene til hensigt at tilfangetage og henrette kongresmedlemmer.[18]

Politisk[redigér | redigér wikikode]

Demokraterne indledte, støttet af 10 republikanere i Repræsentanternes Hus, en rigsretssag mod Donald Trump, hvor han sigtes for at tilskynde til oprør ved en rigsretssag. De formelle anklager blev præsenteret af Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus 11. januar.[19] Anklageskriftet skal formelt overgives til Senatet, som afgør skyldsspørgsmålet. Det kræver 2/3 flertal at opnå en skyldig - kendelse.[20]

Sociale medier[redigér | redigér wikikode]

Efter først at have suspenderet hans konto midlertidigt i 12 timer lukkede Twitter Donald Trumps konto permanent 8. januar 2021 pga. risiko for yderligere opfordringer til vold fra profilen.

Facebook valgte 7. januar at blokere Donald Trumps konti på Facebook og Instagram i foreløbigt 14 dage.[21]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Peñaloza, Marisa (January 6, 2021). "Trump Supporters Clash With Capitol Police At Protest". National Public Radio (engelsk). Arkiveret fra originalen January 6, 2021. Hentet January 6, 2021. 
  2. ^ Amenabar, Teddy; Zauzmer, Julie; Davies, Emily; Brice-Saddler, Michael; Ruane, Michael E.; et al. (January 6, 2021). "Live updates: Hundreds storm Capitol barricades; two nearby buildings briefly evacuated; Trump falsely tells thousands he won". The Washington Post (engelsk). Arkiveret fra originalen January 6, 2021. Hentet January 6, 2021. 
  3. ^ Hooks, Scott Rodd, Kris. "Trump Supporters, Proud Boys Converge On California's Capitol To Protest Electoral College Count". www.capradio.org (engelsk). Arkiveret fra originalen January 6, 2021. Hentet January 6, 2021. 
  4. ^ a b Coogan, Sean (10. januar 2021). "Anholdelser fortsætter: QAnon-folk, politiker og 70-årig sigtet for kongres-optøjer". dr.dk. Hentet 11. januar 2021. 
  5. ^ a b Evelyn, Kenya (8. januar 2021). "Capitol attack: the five people who died". The Guardian (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  6. ^ Derysh, Igor (6. januar 2021). "Rudy Giuliani called for "trial by combat" and then chaos descended on Capitol Hill". salon.com (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  7. ^ a b Barrabi, Thomas (7. januar 2021). "Nancy Pelosi's office stormed during Capitol chaos, Senate chamber also breached". Fox News (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  8. ^ Mathis-Lilley, Ben (6. januar 2021). "Pence Taken Into Secret Service Protection During Lockdown as Trump Denounces Him for Refusing to Overturn Election". Slate (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  9. ^ Ruiz, Michael (7. januar 2021). "Lawmakers, aides and others sheltering inside Capitol describe chaos; at least 1 dead". Fox News (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  10. ^ Cooper, Helene; et al. (6. januar 2021). "As the D.C. police clear the Capitol grounds, the mayor extends a public emergency.". The New York Times (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  11. ^ Lucas, Ryan (6. januar 2021). "Authorities Send Reinforcements To Help Secure The Capitol". NPR (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  12. ^ "Review of Potential Merger of the Library of Congress Police and/or the Government Printing Office Police with the U.S. Capitol Police". U.S. Government Accountability Office (engelsk). 5. juli 2002. Hentet 11. januar 2021. 
  13. ^ Smith, Allan; et al. (6. januar 2021). "4 dead, Congress evacuated, National Guard activated after pro-Trump rioters storm Capitol". NBC News (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  14. ^ Sheets, Megan; et al. (6. januar 2021). "Wall of FBI agents, police and National Guard protect senators on return to chamber after Capitol siege: DC Mayor Muriel Bowser imposes 15 days of emergency measures after pipe bombs, guns and Molotov cocktails are found". Daily Mail (engelsk). Hentet 11. januar 2021. 
  15. ^ Wilson, Kristin; et al. (8. januar 2021). "Capitol Police officer on life support after pro-Trump riot, union official says". CNN (engelsk). Hentet 8. januar 2021. 
  16. ^ "U.S. Capitol Violence". FBI. Hentet 11. januar 2021. 
  17. ^ “FBI efterforsker over 160 sager efter Kongres-optøjer”. Seneste Nyt Dr.dk. 12. januar 2021. Tilgået 21. januar 2021.
  18. ^ "Anklagere: Demonstranter ville fange og snigmyrde politikere" Tv2.dk 15. januar 2021. Tilgået 15. januar 2021.
  19. ^ “Demokraterne i USA gør klar til rigsretssag mod Trump - igen” Dr.dk. 11. januar 2021. Tilgået 11. januar 2021.
  20. ^ Ny rigsretssag mod Trump: Han ligner allerede en slagen mand, Information, hentet den 18. januar 2021
  21. ^ “Our Response to the Violence in Washington” Meddelelse fra Facebook. About.fb.com. 6. januar 2021, opdateret 7. januar 2021. Tilgået 8. januar 2021.