Tasiilaq

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tasiilaq
Byvåben

Tasiilaq
Overblik
Land Grønland Grønland
Kommune Sermersooq
Landsdel Østgrønland
Grundlagt 1894
Postnr. 3913
Demografi
By ca. 1.930 indb. (2010)
Andet
Tidszone UTC -3
Hjemmeside www.sermersooq.gl
Oversigtskort
Tasiilaq ligger i Grønland
Tasiilaq
Tasiilaq
Tasiilaqs beliggenhed i Grønland

Tasiilaq (østgrønl. 'den indsølignende bugt', af taseq '(ind)sø' og ilaq 'noget der ligner'. Byen er den ene af kun to byer på den 3.000 km lange grønlandske østkyst.

Fra etableringen i 1894 hed byen Ammasalik (gammel grønlandsk retskrivning Angmagssalik), som betyder 'stedet med ammassat' (lodde) men blev i 1992 omdøbt til Tasiilaq. Indtil kommunesammenlægningen af Ammassalik, Ittoqqortoormiit, Ivittuut, Nuuk og Paamiut kommuner til Sermersooq Kommune var Tasiilaq hovedbyen i Ammasalik kommune.

Permanent forbindelse til europæerne blev etableret med Gustav Holms konebådsekspedition og overvintring i 1884-85. På det tidspunkt fandtes der et samfund på godt 400 mennesker, som led under svigtende ressourser, fejlernæring og sygdom. I 1894 blev der etableret en handelsstation ved den gode naturhavn Tasiilaq.

Udsigt fra Sømandsfjeldet til Tasiilaq

Byen er er en af Grønlands smukkest beliggende, hvilket har bidraget til at gøre den til et af Grønlands mest søgte turistmål. Hvert år kommer adskillige tusinde turister fra Island på én- og flerdagesture via flyvepladsen Kulusuk.

Byen er delvist isoleret. Om vinteren er det kun muligt at komme dertil med helikopter og hundeslæde eller snescooter. Om efteråret, fra juli til november, kommer der ca. fire gange forsyningsskibe til byen.

Tasiilaq giver også i nutiden et indtryk af den oprindelige kultur. Befolkningen lever hovedsageligt af fiskeri, fangst samt servicefag og bistand. Det er ikke mere end 100 år siden de første europæere kom til stedet, byggede det første hus og grundlagde byen. Så historien og de gamle myter ligger lige under overfladen.

Ammassalik Museum har til huse i byens gamle kirke. Museet er et lokalt kulturhistorisk museum og et af de yngste lokalmuseer i Grønland. Det blev taget i brug i 1990.

Byen rummer også siden 1989 Grønlands Postvæsens filateliservice.

Her er ikke egentlig midnatssol, men alligevel lyst døgnet rundt i juni og juli. Området er ofte i efterårsmånederne ramt af pludselige faldvinde fra indlandsisen, kaldet piteraq, som er en storm med flere gange orkans styrke.

3 km fra Tasiilaq by ligger det nye vandkraftværk, som blev taget i brug i december 2004. Anlægget har en kapacitet på 1,2 MW og er udført med én turbine. Der vil årligt blive sparet 1,5 mio. liter dieselolie, svarende til årlig udgift på ca. 4,5 mio. kr. Byens gamle elværk fungerer som nød-elværk for vandkraftanlægget. Vandkraftprojektet i Tasiilaq startede i 2002, og anlægget har kostet i alt 59 mio. kr.

Den normale måde at komme til byen er med fly. Der er tre ugentlige forbindelser fra Island via flyvepladsen i Kulusuk, ca. 15 minutter fra Tasiilaq i helikopter.

Ikateq nær Tasiilaq hed under 2.verdenskrig Bluie East Two.

Referencer

Eksterne henvisninger