Tetragrammaton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHWH. Det gengives på dansk som Jahve eller Jehova. Det er langt det hyppigst forekommende egennavn i Bibelen; det forekommer omkring 7.000 gange; henholdsvis seks og syv gange oftere end navnene David og Jesus.[1] I danske bibeloversættelser fra de seneste hundrede år er egennavnet som regel erstattet med titlen Herren.

Tegning på potteskår fra Kuntillet Ajrud dateret ca. 800 fvt. En indskrift på potteskåret lyder: "Jeg har velsignet dig ved Jahve af Samaria og [hans] Ashera".

Jahve eller Jehova er, i de Hellige Skrifter eller Bibelen, navnet på den almægtige Gud og Skaber. Første gang navnet bruges er i opsummeringen af skabelsen som refereret i 1. Mosebog 2:4 [2][3][4]. De første mennesker Adam og Eva kendte tilsyneladende Guds navn. Dette fremgår bl.a. af Evas udtalelse da hun fødte Kain som gengivet i 1. Mosebog 4:1 [5][6][7]. At Guds navn blev brugt i daglig tale synes også at fremgå bl.a. af 1. Mosebog 4:26 [8][9][10].

Efterfølgende ser det ud til at personer som anerkendte denne monoteistiske Gud og Skaber kunne have et særligt forhold til Ham. Her nævner Den hellige Skrift Abel[11], Enok[12], Noa[13], Sem[14], Abram (Abraham)[15] [16], Isak[17] [18], Jakob[19] [20], Moses[21], Samuel[22], David[23] og Salomon[24].

Israel[25] havde fået overleveret en monoteistisk opfattelse gennem deres forfædre Abraham, Isak og Jakob og denne gud havde navnet JHWH. Efter udgangen af Ægypten gav JHWH, via Moses[26], Loven på to stentavler. Loven indeholdt det såkaldte shema[27] hvor Gud udtrykkeligt er én og ikke tolererer rivalseren. Allerede på dette tidspunkt forsøgte Israel sig med kalvedyrkelse[28], en skik de formentlig har kunnet huske og set praktiseret under deres ophold i Ægypten og dette førte til at adskillige blev dræbt for deres deltagelse i kalvedyrkelsen.[29].

Trods denne skrevne lovsamling blev Israel i perioder polyteistisk og dyrkede, foruden JHWH, også forskellige kananæiske guder som Baal[30][31], Astarte[32], Milkom[33], Kemosj[34] og Molok[35]. Både Baal[36] og Molok krævede menneske ofre af deres tilbedere, ofte i form af børn, som brændtes levende i ild. Desuden blev guderne ofte æret med alle slags seksuelle handlinger[37]. Efter rigets deling i to riger, Juda og Israel, opstillede kongen over det nordlige rige Israel to guldkalve[38] og indførte dermed kalvetilbedelsen som officel religion idet han præsenterede guldkalvene for Israel som deres gud JHWH. Det er sandsynligt at fund fra Kuntillet'Ajrud[39] refererer til denne polyteistiske dyrkelse af kananæiske guder i Israel. Om kong Akab[40] af Israel siges der at han "gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, i højere Grad end alle hans Forgængere"[41], muligvis inspireret af sin zidonske(fønikiske)[42] hustru Jesabel.

Gennem hele perioden fra indgangen i Kana'en og frem til Jerusalems ødelæggelse i det 7. århunderede f.kr. indeholder De hellige Skrifter eller Bibelen fordømmelser fra JHWH af denne polyteistiske praksis og disse fordømmelser[43][44][45] ender med ødelæggelsen af Jerusalem i det 7.århundrede f.kr. Der findes ingen vidnesbyrd om at jøderne efter deres tilbagevenden i det 6. århundrede begyndte at tilbede andre guder, men de var tilsyneladende så bange for straffen for afgudsdyrkelse, at de udviklede en frygt for endog at udtale Guds hellige navn JHWH, en frygt der kunne bunde i deres fortolkning af buddet om misbrug[46] af Guds navn JHWH.

Der synes ikke at være grund til at kæde Skaberens navn JHWH sammen med de kananæiske guddomme som Baal, Astarte, Milkom, Kemosj. En sådan sammenkædning ville kunne opfattes som en fornærmelse mod JHWH.

Hebraisk form[redigér | redigér wikikode]

Tetragrammaton på fønikisk (hypotetisk, 1100 f.v.t. til 300 e.v.t.), Aramæisk (10. århundrede f.v.t. til 0) og moderne hebræisk

JHWH gengiver Guds personlige navn og står skrevet 6828 gange[47] i den hebraiske bibel (Tanakh / Det Gamle Testamente). I de hebraiske håndskrifter er navnet skrevet med de fire konsonanter י (jod) ה (he) ו (waw) ה (he) eller יהוה JHWH og kaldes tetragrammet (af græsk tetra- "fire", og gramma "bogstav"). Desuden forekommer navnet 237 steder i især hebræiske oversættelser af den græske tekst i Det Nye Testamente.[48]

Ordets etymologi og oprindelige udtale er usikker, og der er en række forskellige tolkninger. Én udbredt tolkning er, at det er en kausativ bøjningsform (wayyiqtol hifil) af det hebræiske verbum הָבָה hāwāh "at være/blive", og i så fald betyder det "han får til at være". Den form forekommer ikke på bibelhebræisk, men regelmæssigt bøjet skulle den være יַהְיֶה jahjæh, altså med jod i stedet for det waw, man finder i tetragrammet.

I den hebræiske bibels tidlige skrifter bruges navnet hyppigt, medens det optræder sjældnere og sjældnere i de senere skrifter, hvor det erstattes med "Herren" eller lignende. Navnet kendes også fra en række ikke-bibelske dokumenter, fx de såkaldte Lakisjbreve, der viser, at navnet blev anvendt i almindelige breve i Palæstina i sidste halvdel af det 7. århundrede f.Kr..

Jahve er den form, der nutildags foretrækkes af de fleste teologer og hebraiskkyndige. De henviser til, at en forkortet form af navnet er Jah, som blandt andet forekommer i Salme 89:8 og i udtrykket הַלְּלוּ־יָה hallĕlû-Jâh (der betyder "lovpris Jah!"). Formerne Jo og Jah, der forekommer i den hebraiske stavemåde af navne som Josafat og Sjefatja, er sandsynligvis også alle kortformer af Jahve. Oldkirkelige forfatteres græske translitterationer af navnet peger i samme retning af stavemåder som Ιαβε Jabe og Ιαουε Jaoue, der på græsk udtales nogenlunde som "Jahve". I andre navne forekommer formerne Jeho og Jahu, som i Josva og Jesus (hebraisk: יהושע Yehoshua, der betyder "Jehova er frelse").[49][50] De lærde er dog langtfra enige om sagen særlig på grund af den forudsatte atypiske fonologiske struktur med shevá nach under det ikke-finale ה he og det mere sandsynlige, at ו vav her skal have en vokalisk udtale både af interne fonologiske grunde og ud fra navnets alternative former i sammensætninger, og andre går ind for en helt anden udtale, som for eksempel Jahuwa, Jahuah eller Jehuah.

Den jødiske tradition[redigér | redigér wikikode]

Inden for jødisk tradition er navnet JHWH forbudt at udtale uden for templet i Jerusalem, men skal erstattes ved højtlæsning med ordet Adonaj ("Herren"), Hashem ("Navnet") eller lign. Den oprindelige udtale er derfor usikker, eftersom templet blev ødelagt af romerne i år 70 e.Kr.

Når Toraen læses i synagogen, erstattes konsonanterne med navnet Adonaj ("Herre", "Mester") eller i specifikke sammenhænge med Elohim. Navnet bruges også i de mange velsignelser (berakhot), som gennemsyrer en udøvende jødes hverdage og helligdage og bliver erstattet med Adonaj. Da navnet Adonaj også regnes som meget helligt, omend ikke er underlagt det religiøst tabu, læses oftest "Navnet" ("HaShem" ) i begges sted, når teksterne læses uden for deres rituelle sammenhæng.

Vokalisering[redigér | redigér wikikode]

I anden halvdel af det 1. årtusinde e.Kr. indførte jødiske lærde i den hebraiske konsonanttekst et system af prikker og streger over, under og inden i bogstaverne for at angive, hvilke vokaler der skulle benyttes ved oplæsning af den rent konsonantisk skrevne bibeltekst. Det skulle lette oplæsningen for hebræisk var ikke længere et levende sprog. I forbindelse med tetragrammet satte de imidlertid ikke vokaltegnene for navnets egentlige udtale, men i stedet vokalerne for ordet אֲדֹנָי Ăðōnāj ("Herren") eller אֱלֹהִים Ĕlōhīm ("Gud"), som læseren forventedes at læse i stedet for gudsnavnet.

Leningrad B 19A-kodeksen fra det 11. århundrede e.Kr. har vokalpunkter i forbindelse med tetragrammet, der giver formerne Jehwah, Jehwih og Jehowah. Ginsburgs udgave af den masoretiske tekst har vokalpunkterne i forbindelse med det guddommelige navn, så de giver formen Jehowah.

Den kristne tradition[redigér | redigér wikikode]

Fra vinduet ovenfor altret i Karlskirche på den sydlige del af Karlsplatz i Wien i Østrig.

Inden for kristendommen er formen Herren, en oversættelse af Adonaj, den mest brugte form, men formerne Jahve og Jehova har også en vis udbredelse. Mange oversættelser skriver HERREN for at tydeliggøre at der er tale om en gengivelse af gudsnavnet. Jehova har tidligere i den kristne tradition været den mest almindelige måde at udtale Guds navn på, men Jahve er den form, der foretrækkes af de fleste teologer og hebraiskkyndige.

Jehovas Vidner[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidner og andre, der holder fast i udtalen "Jehova", argumenterer for, at da udtalen ikke kan fastslås med sikkerhed, ikke er nogen rimelig grund til at forlade den gængse form "Jehova" til fordel for en anden form, lige som stort set alle stadig bruger navne som David og Jesus, selv om den oprindelige hebræiske udtale var helt anderledes.

Anvendelse i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Salmebog fra 2003, som anvendes i Den Danske Folkekirke, benytter egennavnet Jehova i salme 3: "Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!". Salmen er af N.F.S. Grundtvig, 1836.[51]

De fleste nutidige bibeloversættere går ind for at erstatte tetragrammet med den traditionelle mundtlige repræsentation. Således oversættes det i danske bibeloversættelser fra det 20. og 21. århundrede som regel med titlen "Herren" og kun i få tilfælde med egennavnet Jehova eller Jahve. Den autoriserede oversættelse fra 1992 bruger navnet Jahve 13 steder.[52] I den forrige autoriserede oversættelse (GT 1931), skrev man titlen "HERREN" med store typer så man kunne se hvor egennavnet JHWH oprindeligt stod.[53]

Jehovas Vidner mener, at når oversættere har fjernet Guds navn fra de fleste bibeloversættelser, er det en alvorlig overtrædelse af Guds eget bud til Moses, hvor Gud siger om sit navn Jehova eller Jahve: "Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt".[54][55] De mener også det er i modstrid med Jesu bøn Fader vor om at 'hellige Guds navn'. De har derfor udarbejdet deres egen oversættelse fra oldtidsprogene[56] hvor tetragrammet gengives med "Jehova" 6.973 steder i det gamle og 237 steder i det nye testamente, hvor der citeres fra Det Gamle Testamente.

Rebussen på Rundetårn (klik for større billede)

Christian 4. lod mange af sine kendte bygningsværker som Rundetårn og Holmens Kirke smykke med bogstaverne "JHWH". Rebussen på Rundetårn har dog i tetragrammet udover bogstaverne "JHWH" også indsat vokalpunkter, så der står "JEHOVAH". Det samme gør sig gældende på mange af de mønter (også kaldet "Hebræere") som Christian 4. lod fremstille.

Det hebræiske tetragram eller forskellige former af navnet Jehova findes også på mange andre gamle bygninger. En gennemgang af danske kirker og andre gamle bygninger viser mere end 25 bygninger hvor egennavnet Jehova eller Iehova forekommer i inskriptioner, og mere end 200 bygninger hvor det forekommer som de fire hebræiske bogstaver.[57]

Gengivelse af Guds Navn i nogle oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Nogle vigtige Bibeloversættelser på otte sprog

Sprog Oversættelsens navn: Udgivet første gang: Grundtekst til
De Hebræiske Skrifter:
Guds navn gengives: Grundtekst til
De Græske Skrifter:
Danske Resen-Svaning 1647  ? Jahve  ?
Pragtbibel Christian Andreas Hermann Kalkar 1847  ? Jehova -
Det Gamle Testamente Frants Buhl 1910  ? Jahve -
Det Gamle Testamentes Apokryfer Frants Buhl 1920  ? Jahve -
Ny Verden-oversættelsen 1985 M (BHK, BHS) Jehova Westcott & Hort, Bover, Merk, Nestle
Den autoriserede oversættelse[58] 1992 M[59] Herren (13 x Jahve)[60] Septuaginta
Bibelen på hverdagsdansk 1992  ? Herren  ?
Den Nye Aftale 2007  ? Herren  ?
Engelsk Rheims-Douay[61] 1582-1610 Vulgata Lord (to steder: ADONAI) Vulgata
King James Version[61] 1611 M LORD (få steder: Jehovah) Textus Receptus
Young 1862-1898 M Jehovah Textus Receptus
English Revised[61] 1881-1895 M LORD (få steder: Jehovah) Westcott & Hort[62]
Emphasised Bible 1878-1902 M Yahweh Westcott & Hort, Tregelles
American Standard 1901 M Jehovah Westcott & Hort
An American Translation (Smith-Goodspeed)[61] 1923-1939 M LORD (få steder: Yahweh) Westcott & Hort
Revised Standard[61] 1946-1952 M LORD Westcott & Hort, Nestle
New English Bible[61] 1961-1970 M (BHK)[63] LORD (få steder: Jehovah) Ny eklektisk tekst
Today’s English Version 1966-1976 M (BHK) LORD UBS[64]
New King James Bible/Revised Authorised Version 1979-1982 M (BHS)[65] LORD (få steder: YAH) Majoritetsteksten
New Jerusalem Bible[61] 1985 M Yahweh G[66]
Franske Darby 1859, 1885 M Eternel G
Crampon 1894-1904 M Jéhovah Merk
Jérusalem[61] 1948-1954 Vulgata Yahvé Vulgata
TOB[61] 1971-1975 M (BHS) Seigneur Nestle, UBS
Osty[61] 1973 M Yahvé G
Segond (revideret) 1978 M (BHS) Eternel Nestle-Aland, Black, Metzger, Wikgren
Français courant 1982 M (BHS) Seigneur Nestle, UBS
Italienske Diodati 1607, 1641 M Signore G
Riveduta (Luzzi) 1921-1930 M Eterno G
Nardoni[61] 1960 M Signore, Jahweh G
Pontificio Istituto Biblico[61] 1923-1958 M Signore, Jahve Merk
Garofalo[61] 1960 M Jahve, Signore G
Concordata[61] 1968 M (BHK) Signore, Iavè Nestle, Merk
CEI[61] 1971 M Signore G
Parola del Signore[61] 1976-85 M (BHS) Signore UBS
Nederlandske Statenvertaling 1637 M HEERE Textus Receptus
Leidse Vertaling 1899-1912 M Jahwe Nestle
Petrus-Canisiusvertaling[61] 1929-1939 M Jahweh Nestle
NBG-vertaling 1939-1951 M HERE Nestle
Willibrordvertaling[61] 1961-1975 M Jahwe Nestle
Groot Nieuws Bijbel[61] 1972-1983 M Heer Nestle
Portugisisk Almeida 1681, 1750 M Jehovah Textus Receptus
Figueiredo[61] 1778-1790 Vulgata Senhor Vulgata
Matos Soares[61] 1927-1930 Vulgata Senhor Vulgata
Pontifício Instituto Bíblico[61] 1967 M Javé Merk
Jerusalem[61] 1976, 1981 M Iahweh G
Spansk Valera 1602 M Jehová Textus Receptus
Moderna 1893 M Jehová Scrivener
Nácar-Colunga[61] 1944 M Yavé G
Evaristo Martín Nieto[61] 1964 M Yavé G
Serafín de Ausejo[61] 1965 M (BHK) Yahvéh, Señor Nestle-Aland
Biblia de Jerusalén[61] 1967 M Yahveh G
Cantera-Iglesias[61] 1975 M (BHK) Yahveh G
Nueva Biblia Española[61] 1975 M Señor G
Tyske[67] Luther[61] 1522, 1534 M HErr Erasmus
Zürcher 1531 M Herr, Jahwe G
Elberfelder 1855, 1871 M Jehova Textus Receptus
Menge 1926 M HErr G
Luther (revideret)[61] 1964, 1984 M HERR G
Gute Nachricht_Bibel[61] 1967 M (BHS) Herr Nestle-Aland, UBS
Einheitsübersetzung[61] 1972, 1974 M Herr, Jahwe G
Revidierte Elberfelder 1975, 1985 M HERR, Jahwe G

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, ISBN 87-89947-70-3
  2. ^ 1. Mosebog 2:4 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 "Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjorde Jord og Himmel"
  3. ^ 1. Mosebog 2:4 - Danske autoriserede oversættelse af 1992 "Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Dengang Gud Herren skabte jord og himmel"
  4. ^ 1. Mosebog 2:4 - Ny Verden Oversættelsen "Dette er en historisk beretning om himmelen og jorden på den tid de blev skabt, på den dag Jehova Gud frembragte jord og himmel."
  5. ^ 1. Mosebog 4:1 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 "Adam kendte sin Hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HERRENs Hjælp!""
  6. ^ 1 Mosebog. 4:1 - Danske autoriserede oversættelse af 1992 "Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.«"
  7. ^ 1. Mosebog 4:1 - Ny Verden Oversættelsen "Adam havde nu omgang med sin hustru Eva, hvorpå hun blev gravid. Da tiden var inde fødte hun Kain og sagde: „Jeg har bragt en mand til verden ved Jehovas hjælp.“"
  8. ^ 1. Mosebog 4:26 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 "Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HERRENs Navn."
  9. ^ 1 Mosebog. 4:26 - Danske autoriserede oversættelse af 1992 "Også Set fik en søn; ham kaldte han Enosh. Dengang begyndte man at påkalde Herrens navn."
  10. ^ 1. Mosebog 4:26 - Ny Verden Oversættelsen "Og også Set fødtes der en søn, og han gav ham navnet Eʹnosj. På den tid begyndte man at påkalde Jehovas navn."
  11. ^ 1. Mosebog 4:3-5 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Abel
  12. ^ 1. Mosebog 5:24 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Enok
  13. ^ 1. Mosebog 6:9 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Noa
  14. ^ 1. Mosebog 9:26 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Sem
  15. ^ 1. Mosebog 12:1-3 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Abram
  16. ^ 1. Mosebog 17:4 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Abram får navnet Abraham
  17. ^ 1. Mosebog 26:1-6 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Isak
  18. ^ 1 Mosebog 26:23-25 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Isak
  19. ^ 1. Mosebog 28:10-15 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Jakob
  20. ^ 1. Mosebog 32:24-30 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Jakob
  21. ^ 2. Mosebog 3 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Moses
  22. ^ 1. Samuelsbog 3 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Samuel
  23. ^ 1. Samuelsbog 16:11-13 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 David
  24. ^ 1. Kongebog 3:10-14 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Salomon
  25. ^ Vågn Op! 8. Maj 2001 Hvad siger Bibelen? Var Jehova jødernes stammegud?
  26. ^ 2. Mosebog 32:15 - Danske autoriserede oversættelse af 1931, Moses bringer Loven og slår den i stykker
  27. ^ 2. Mosebog 20:2-6 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Gud er én, det såkaldte shema
  28. ^ 2. Mosebog 32:1,4,8 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Kalve tilbedelse i ørkenen
  29. ^ 2. Mosebog 32:27,35 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Kalvetilbedere dræbes
  30. ^ Dommerbogen 2:13 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Dyrkelse af Baal
  31. ^ Dommerbogen 3:7 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Dyrkelse af Baal
  32. ^ 1 Kongebog 11:1 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Dyrkelse af Astarte
  33. ^ 1 Kongebog 11:1 - Danske autoriserede oversættelse af 1931, Dyrkelse af Milkom
  34. ^ 1 Kongebog 11:1 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Dyrkelse af Kemosj
  35. ^ 2 Kongebog 23:10 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Dyrkelsen af Molok indebar ofring af børn
  36. ^ Artikel om Religion i Karthago - udløber af kananæisk religion (på engelsk) en.wikipedia.org
  37. ^ Fønikiske baalsdyrkeres gudsdyrkelse (på engelsk) www.whowerethephoenicians.com
  38. ^ 1. Kongebog 12:26-30 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Israels konge Jeroboam opstiller guldkalve
  39. ^ Potteskår fra udgravning (på engelsk) www.biblicalarchaeology.com
  40. ^ 1. Kongebog 16:19-33 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Akab af Israel indgik ægteskab med en fønikisk prinsesse
  41. ^ 1. Kongebog 16:30 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Akab af Israels eftermæle
  42. ^ Hvem var Fønikierne (på engelsk) www.whowerethephoenicians.com
  43. ^ Dommerbogen 3:8 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 JHWHs vrede og straffen for afgudsdyrkelse
  44. ^ Jeremias 7:31 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Fordømmelse af menneskeofring
  45. ^ Jeremias 19:5 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Fordømmelse af menneskeofring
  46. ^ 2. Mosebog 20:6 - Danske autoriserede oversættelse af 1931 Buddet vedrørende misbrug af navnet JHWH
  47. ^ Tillæg 1A side 1554 i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
  48. ^ Tillæg 1D side 1560 i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
  49. ^ Christ The Original Catholic Encyclopedia: Jesus Christ "Jehoshua, meaning 'Jehovah is salvation'"
  50. ^ Macquarie Dictionary – Australias National Dictonary Online: Jesus "Yehōshūa`, literally, Jehovah is salvation"
  51. ^ Salme 3 i Den Danske Salmebog
  52. ^ Jahve i Den autoriserede oversættelse fra 1992
  53. ^ 2. Mosebog 3 (Bibelen) – Eksembel på brug af "HERREN" med store typer fra 1. Mosebog, kap. 3, GT 1931
  54. ^ 2Mos 3,15 Bibelen på nettet, Det Danske Bibelselskab
  55. ^ 2 Mosebog 3:15 Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
  56. ^ Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter (online)
  57. ^ gudsnavnet.dk "Gudsnavnet i Danmark", se bl.a. "Liste over steder i Danmark med gudsnavnet".
  58. ^ bibelselskabet.dk Den Autoriserede oversættelse af 1992.
  59. ^ M henviser til den masoretiske tekst. Når det står alene, sigtes der ikke til nogen speciel udgave af den masoretiske tekst.
  60. ^ Den autoriserede danske oversættelse af 1931: Navnet "Jahve" er nævnt i en fodnote til Første Mosebog 2:4 og Anden Mosebog 3:14. I ordforklaringen til ,,Det gamle Testamente" oplyses det at HERREN i denne oversættelse er en "omskrivning for navnet Jahveh, Israels Gud, til tider afkortet til Jah eller Jahu. Man udelader gerne det sidste "h" og skriver Jahve".
  61. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z aa ab ac ad ae af ag Apokryferne er med, men muligvis findes de ikke i alle udgaver.
  62. ^ Fenton John Anthony Hort (F. J. A. Hort ) (1828-1892) & Brooke Foss Westcott (B. F. Westcott ) (1825-1901)
  63. ^ BHK henviser til Rudolf Kittels Biblia Hebraica
  64. ^ UBS henviser til The Greek New Testament fra De Forenede Bibelselskaber (United Bible Societies).
  65. ^ BHS henviser til Biblia Hebraica Stuttgartensia.
  66. ^ G viser at oversættelsen er foretaget fra græsk, men at der ikke er angivet nogen bestemt grundtekst.
  67. ^ bibel-online.net Tyske bibeloversættelser online.