Wikipedia:Landsbybrønden/Kilders verificerbarhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Kilders verificerbarhed[redigér wikikode]

I flere af og til ophedede diskussioner, blandt andre på Brugerdiskussion:Dipsacus fullonum, emne Axel Schou samt Diskussion:Mandatområdet i Palæstina, emne Redigeringskrig, argumenteres der med henvisning til Wikipedia:Verificerbarhed, følgende 3 linier: "Wikipedias artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater. Derimod bør artiklerne især bygge på sekundærkilder som opsummeres, og desuden eventuelt på andre tertiære kilder."

Jeg har i diskussionerne argumenteret for, at denne formulering, som delvis er kopieret fra enwiki og hvor primary sources er oversat til primære kilder. Det er imidlertid af konteksten klart, at der med primary sources tænkes på øjenvidneskildring eller førstehåndsvidne, ikke på den betydning, som primære kilder har i dansk historieforskning. Desuden er der i afsnittet ikke nogen definition på kilde og der er derfor åbnet for modstridende fortolkninger af, hvad politikken på dette område egentlig pålægger skribenterne. Jeg har derfor affattet et forslag til at erstatte de 3 linjer ovenfor. Dette forslag bygger i væsentlig grad på den germansk/skandinaviske forskningstradition frem for den angelsaksiske. Det forekommer mig mest naturligt i en dansksproget encyklopædi, men om det ønskes kan det suppleres med en henvisning til sidstnævnte. Forslaget i sin helhed kan ses på Bruger:Ramloser/sandkasse/kilder, men på opfordring fra andre brugere lægger jeg det frem til diskussion her. Med venlig hilsen Ramloser (diskussion) 3. feb 2020, 06:11 (CET)

@Ramloser: Er det korrekt forstået at forslaget er at erstatte siden Wikipedia:Verificerbarhed med indholdet i Bruger:Ramloser/sandkasse/kilder? Jeg har ikke læst og sammenlignet teksterne tilstrækkeligt til at give en bedømmelse endnu, men jeg undrer mig meget over inddelingen i skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Der bruges af og til film, billeder, radio-udsendelser og andre lydoptagelser som kilder. Disse er ikke-skriftlige, men dækkes ikke af den givne beskrivelse af ikke-skriftlige kilder. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb 2020, 08:10 (CET)
Jeg har alene fra sidelinjen fulgt med i de til tider noget skingre debatter om emnet og har ikke nærlæst Ramlosers oplæg til justering af politk; det vil jeg gøre senere. Jeg vil blot her bemærke, at jeg er helt enig i Ramlosers angivelse af, at "primary sources" på enwp flugter med det danske "førstehåndsvidne" o.l. og ikke sigter til det danske "primære kilder". Og for at undgå en afsporet debat om en-da oversættelse vil jeg bemærke, at udsagnet "Politiken bragte den 1. maj 2020 et interview med Donald Trump" naturligvis kan kildebelægges med et link til interviewet i Politiken. Vi skal ikke skrive {{km}}, indtil nogle andre skriver om fænomentet for derefter at linke til den sekundære kilde. --Pugilist (diskussion) 3. feb 2020, 08:31 (CET)
@--Kartebolle (Dipsacus fullonum). Det har du misforstået. Som anført ovenfor erstatter et nyt afsnit om "kilder", med underafsnit "kildetyper" 3 linjer, som er citeret ovenfor. Henvisninger til film mv. er ikke ændret. I den nuværende artikel er pkt. 1,2,3 og 5 ikke ændret, mens pkt. 4 "pålidelige kilder" udover udvidelsen har nogle få, følgerigtige ændringer af teksten.--Ramloser (diskussion) 3. feb 2020, 09:23 (CET)
@Ramloser: Jeg forstår desværre stadig ikke. Der er ikke noget afsnit som hedder "kilder", hverken på WP:V eller i din sandkasse. Hvad er det de citerede linjer foreslås udskiftet med helt præcis, og hvordan skal det se ud hvis 2 punktummer i en punktliste skal udskiftes med en længere afsnitsinddelt tekst? Jeg vil sætte pris på, hvis du vil lave en side med det komplette foreslåede indhold af WP:V, så vi kan lave sidesammenligning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb 2020, 09:46 (CET)
Det gør jeg så samme sted, altså i Bruger:Ramloser/sandkasse/kilder. --Ramloser (diskussion) 3. feb 2020, 10:19 (CET)
Det lyder godt. Her er et link til sidesammenligning til når du har lavet ændringen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb 2020, 10:57 (CET)
Da det ikke så ud at Ramloser ville lave en tekst som kunne bruges i en sidesammenligning, redigerede jeg sandkassen i et øjeblik så jeg kunne lave denne sidesammenligning. Håber jeg fik det gjort rigtigt. Der røg et tilfælde af "(Uændret slut)(Tilføjet og ændret)" med. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb 2020, 16:58 (CET)

I den forbindelse vil jeg nævne at medierne ikke er anvendelige som eneste kilder. For det første er der en del plantede nyheder/fake news. DR's og RT's fremstilling af Tyrkiets nedskydning af et russisk fly over Syrien var væsentligt forskellig. Dels er det et velkendt fænomen, at der findes unge journalister, der finder på en sjov historie når de keder sig om natten og så poster den for at se hvor mange andre journalister, der hopper på den. Og hvis eksempelvis en journalist udtaler sig om lovforhold, er det ikke ensbetydende med at vedkommende har en cand.jur.-grad ved siden af journalistuddannelsen. Og selv om postanden kopieres af andre medier bliver den ikke merre rigtig. Kildekritik, tak. --Madglad (diskussion) 3. feb 2020, 10:49 (CET)

I min - efterhånden lang tid siden - historieundervisning blev begreberne førstehåndskilde og andenhåndskilde anvendt som det Ramloser kalder primary sources og secondary sources, altså ikke primærkilde, men førstehåndskilde. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 3. feb 2020, 11:50 (CET)
@Asger--Det er netop hovedpointen med mit ændringsforslag. @Kartebolle (Dipsacus fullonum). Hvis du bladrer videre i Bruger:Ramloser/sandkasse/kilder har jeg tilføjet hele teksten med angivelse af, hvor den er ændret, hvor der er tilføjelser og endelig, hvad der er den oprindelige tekst. Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at billed- og lydfiler ikke er nævnt i den oprindelige tekst. Det illustrerer et paradoks, fordi sådanne på sin vis er repræsentationer af førstehåndskilder. Endnu et eksempel på, at den nuværende tekst er forvirrende. Så måske skal "forbuddet" mod "primary sources" på den engelske version også overvejes. For det er vel ikke meningen, at brugere ikke må indsætte materiale fra wikimedia? Men det er egentlig en logisk konsekvens af berøringsangsten over for førstehåndskilder. Jeg vil dog foretrække, at I først tager stilling til mit forslag, som det nu foreligger. Så kan vi senere overveje om forbuddet skal blødes op. Håber at dette besvarer spørgsmålene. Det centrale må være, at tvivlsomme kilder undgås. Her har Madglad nogle udmærkede betragtninger, som kan supplere afsnittet ""tvivlsomme kilder"---Ramloser (diskussion) 3. feb 2020, 14:20 (CET)
Jeg synes ikke at forslagets skelnen mellem skriftlige og ikke-skriftlige kilder giver nogen mening. Som med andre kilder er billed- og lydfiler enten førstehåndskilder/primære eller ikke afhængig af brugen. Hvis en videnskabsmand på en lydfil fortæller om sin egen forskning, vil lydfilen være en førstehåndskilde til denne forskning. Hvis videnskabsmanden redegør om sit videnskabsfelt i almindelig, vil lydfilen være en brugbar kilde til en artikel om dette på samme måde som hvis det var skrevet i en bog. Jeg synes også at omdefineringen af primærkilde, så den kun omfatter skriftlige kilder, er yderst uheldig. Teksten om at undgå primærkilder, herunder især "artikler der præsenterer nye forskningsresultater" er fjernet. Det er jeg stærk modstander af. Vi skal ikke have artikler om forskningsresultater baseret på ophavsmændenes egne artikler, men den omtale som deres kolleger giver dem. Ellers kan vi ikke vide om forskningen opfattes som relevant og korrekt. Endelig er jeg modstander af at afsnittet om at kilder skal være opdaterede, er fjernet. Jeg finder det også underligt at denne ændring ikke at omtalt her og forklaret. Alt i alt mener jeg at forslaget grundliggende vil omdefinere Wikipedias funktion og indhold på en meget uheldig måde, og potentielt være ødelæggende for projektet. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb 2020, 17:24 (CET)
Der er ikke fjernet noget om at undgå noget. Men det fejlagtige udtryk "primærkilder", når der tænkes på "øjenvidneskildringer" er omformuleret. At Kartebolle (Dipsacus fullonum) enten ikke kan eller ikke vil forstå grundlæggende definitioner inden for emnet "kildekritik" er ærgerligt. At brugeren påstår, at ting er fjernet, som ikke er fjernet, er en anden uheldig ting. Men jeg håber da, at de mindst 7 faktuelle fejl i begrebsanvendelsen i en wikipediapolitik kan ændres. Det handler om troværdighed og den nuværende tekst er simpelthen utroværdig.--Ramloser (diskussion) 3. feb 2020, 19:08 (CET)
Så fortæl venligst hvor det i din formulering fremgår at man ikke bør bruge kilder til f.eks. et videnskabelige emne som er fremstillet af den person som har indført og defineret emnet. Og du mangler stadig at forklare hvorfor der skulle være en principiel forskel på f.eks. en lydbog og en skrevet bog med samme indhold som kilde. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb 2020, 19:33 (CET)

Nu bliver det svært ikke at have flere parallelle tråde. Jeg skal også starte med at indrømme at jeg ikke tidligere har fulgt med i eller har særligt kendskab til kilde-definitioner, men jeg faldt lige over en ting som jeg synes er et problem i Bruger:Ramloser/sandkasse/kilder - og måske også i den pt. gældende tekst! Det ville være meget hjælpsomt med lidt information om digitale førstehåndskilder så som fotos og videoer. De kan selvfølgelig forfalskes, men modsat f.eks. øjenvidneberetninger er der ikke så meget fare for fortolkning eller svigtende hukommelse. Kan f.eks. et billede af en skulptur bruges som kilde til skulpturen? --Honymand (diskussion) 3. feb 2020, 20:24 (CET)

Suk. "Forskel på f.eks. en lydbog og en skrevet bog" forefindes ikke i den nuværende tekst. Selvfølgelig kan det tilføjes, men hensigten har været at rette fejl, ikke at tilføje nyt. Men det kan enhver jo foreslå, hvilket jeg i øvrigt har opfordret til at man gør, hvis man har tilføjelser. Det samme gælder "digitale førstehåndskilder så som fotos og videoer." Men sådanne mangler i politikken understreger blot, at teksten er problematisk og mangelfuld. Jeg har svært ved at se, at rettelser, der bringer teksten på ret køl skulle forhindre tilføjelser, som brugerne savner. Det kan I så foreslå som tilføjelser.--Ramloser (diskussion) 3. feb 2020, 21:01 (CET)
Fandt følgende vedrørende "primary sources":
* https://umb.libguides.com/PrimarySources/secondary
* https://libguides.unf.edu/originalresearch
Mht. til primærkilder, så er fx standardiseringsorganerer vel gode nok - faktisk de bedste, når standarder, request for comments, standard udkast skal have en kilde? Der er garanteret mange flere undtagelser.
--Glenn (diskussion) 3. feb 2020, 21:29 (CET)
@Ramloser: Men jeg kan ikke se at den nuværende tekst er problematisk og mangelfuld. Det er muligt at den bruger fagudtryk forkert, men det er uden betydning for en ikke-historiker som mig. Det som har betydning, er hvilken politik som den indeholder. Og jeg fatter ikke hvordan en fuldstændig ligegyldig skelner mellem skriftlige og ikke-skriftlige kilder skulle bringe noget på ret køl. Hvis ordene primær, sekundær og tertiær kilde er brugt på en anderledes måde end ellers på dansk, så kald det noget andet, men lad være med at ændre i hvilke kilder som er acceptable eller ej til bestemte formål. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. feb 2020, 21:38 (CET)

Jeg tror ikke vi lider af "berøringsangst" eller har noget "forbud" mod primærkilder. Derimod har vi haft flere diskussioner - f. eks. på Christian 7 - om hvorvidt en øjenvidneskildring eller en primærkilde kan "dementere" og overtrumfe en række sekundærkilder. Det kan den ikke, og det er meningen med wikis nugældende regler. Der står ikke i dem, at man overhovedet ikke må nævne eller bruge en primærkilde. Der står, at man ikke må "basere" sig på den. Derfor er det en god idé at skrive, at Chr. 7's hoffysikus mente, at kongen var umoden, men denne oplysning skal ikke stå i første linje og ikke behandles som et bevis på sandhed. Det skal derimod de nyere historikeres vurdering. Wikis nuværende regler er gennemtænkt og skrevet af mennesker, der havde et helt nyt projekt. De var faktisk visionære, og de har haft en betydelig succes med deres system. Jeg opfordrer derfor til, at man først arbejder på, at disse regler bliver læst og korrekt forstået. Det er langt fra at være tilfældet for øjeblikket. --Cayrouses (diskussion) 4. feb 2020, 11:27 (CET)

Stor ros for arbejdet! Det er altid positivt, når nogen påtager sig opgaven med at gøre vores politikker mere tydelige. Grundlæggende set er det jo netop en præcisering. Vi tager jo fortsat udgangspunkt i, at der ikke skal bedrives førstehåndsforskning. Skriftlige og ikke-skriftlige kilder har hver deres fordele og ulemper. Der er heller ikke ændret på, at man i artiklen bør skrive om, at "XXX betegnes af YYY som ZZZ". Artiklen selv skal ikke mene, men referere, hvad andre kilder oplyser.
Hvis verden fungerede lidt bedre, kunne det hele koges ned til "brug din sunde fornuft". Men indtil vi kan nøjes med dén regel, er vi nødt til at præcisere. --|EPO| COM: 4. feb 2020, 14:13 (CET)

Jeg har kopieret udgangspunktet og Ramlosers forslag ind i en sandkasse, her ses ændringerne. Det ser ud til at være rigtigt, at bl.a. disse sætninger ikke længere findes:

  • Wikipedias artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater
  • Kilderne bør yderligere være opdaterede, leksika som er fra begyndelsen af 1900-tallet kan have store huller i forhold til tilsvarende opslagsværker fra i dag, og de vil have huller for tiden efter færdiggørelsen

Desuden omtales begrebet "tertiære kilder" i bogen Den gode opgave af Lotte Rienecker.--Weblars (diskussion) 4. feb 2020, 16:03 (CET)

"Kilderne bør yderligere være opdaterede, leksika som er fra begyndelsen af 1900-tallet kan have store huller i forhold til tilsvarende opslagsværker fra i dag, og de vil have huller for tiden efter færdiggørelsen." At dette er fjernet er en fejl og må skyldes manglende overblik. Så der er ikke noget problem med dette. Det skal blot genindsættes. "Wikipedias artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater" er omformuleret, idet "tertiære kilder er ændret til "fremstillinger", et udtryk, som normalt benyttes om denne type tekster. Hvis Lotte Reineckers brug heraf skal inddrages må Kildekritik (tværfaglig) forbedres, således at brugerne har en chance for at finde en definition på dette begreb, som ikke anvendes af historikere. Jeg vil endelig beklage, at jeg har været 10 år i dette fællesskab, før jeg fik øje på de svagheder, politikken om verificerbarhed har. Men jeg håber i det mindste, at helt åbenlyse fejl og mangler kan rettes - så må jeg underkaste mig den fremherskende stemning af, at nyeste forskning ikke må danne grundlag for en artikel.--Ramloser (diskussion) 4. feb 2020, 18:21 (CET)
Lige hurtigt: Hvorfor skal Wikipedias kildesystem baseres på en historikeres opfattelse? Hvorfor ikke på en naturvidenskabelig opfattelse? Er den oprindelige beskrivelse ikke netop et forsøg på at samle flere måde at gøre det på? Tøndemageren 4. feb 2020, 18:44 (CET)
Kære Tøndemageren. Nu er det jo ikke kun historikere, der benytter Ranke/Erslevs bredt anerkendte kildebegreb. Den nuværende tekst er ikke et kompromis, men en - visse steder upræcis - oversættelse af den engelske tekst, som i sig selv har nogle problemer. Det er i alt fald, hvad jeg har argumenteret for. Mit ærinde er kun at forsøge at vejlede brugerne bedst muligt, jeg har ikke nogen specifik "dagsorden".--Ramloser (diskussion) 4. feb 2020, 20:09 (CET)
Følg gerne normal indrykningsprocedure ved nye indlæg. Derudover så hopper du fint over det reelle svar på mit spørgsmål. Hvorfor skal der kun tages højde for én måde at gøre det på? Hvordan flugter den måde du (Ramloser) foreslår det på, men en naturvidenskabelig vinkel? Og er den nuværende version ikke blot et forsøg på at samle så mange "traditioner" som muligt under et flag (har ikke læst diskussionerne bag den engelske version)? Tøndemageren 4. feb 2020, 20:21 (CET)
Den europæiske encyclopædi er opstået i et fagligt miljø af matematikere, filosoffer, kunstnere og håndværkere. Den historiske videnskab var slet ikke tilstede i de første engelske og franske "cyclopædier". Den er heldigvis kommet til siden, men Tøndemageren har helt ret: Historikere har ikke monopol på encyclopædisk metode. Med hensyn til oversættelse fra engelsk til dansk: Her er den engelske tekst, der på dansk er blevet forkortet til de tre linjer Weblars har gengivet: Wikipedia articles should be based on reliable, published secondary sources and, to a lesser extent, on tertiary sources and primary sources. Secondary or tertiary sources are needed to establish the topic's notability and to avoid novel interpretations of primary sources. All analyses and interpretive or synthetic claims about primary sources must be referenced to a secondary or tertiary source, and must not be an original analysis of the primary-source material by Wikipedia editors.
Jeg synes den danske tekst er en loyal og koncis gengivelse.--Cayrouses (diskussion) 4. feb 2020, 20:50 (CET)
Nu er jeg stået af. Slut herfra, hvad dette emne angår, da der helt tydeligt er en tendens til at man ikke vil forholde sig til problemets kerne. Fred være med det.--Ramloser (diskussion) 4. feb 2020, 22:19 (CET)
I øvrigt ville det være rart, hvis Tøndemageren brugte sin underskrift, især når brugeren belærer andre om "normal indrykningsprocedure ved nye indlæg." Vi har tidligere haft et fantastisk samarbejde om både artikler og diskussioner, men med den nye stil, Tøndemageren har taget i anvendelse, er det desværre fortid. Det er trist, men åbenbart er turen nu kommet til mig i rækken af brugere. som Tøndemageren ønsker konflikt med. Jeg har faktisk flere gange båret over med nogle udfald mod andre brugere, for det er jo bare den gode gamle Tøndemager. Men efterhånden står det klart for mig, at han søger konflikten for konfliktens skyld. Giver det mon et kick? En rus? Nu, hvor turen er kommet til mig, forstår jeg bedre end før de tidligere ofres situation. Det er ikke rart at blive udsat for disse "artigheder" - og slet ikke fra en, man har samarbejdet med og troede at have et godt samarbejde med.--Ramloser (diskussion) 4. feb 2020, 22:39 (CET)
Personangreb hører ikke hjemme her (eller andre steder) uanset at Tøndemageren nu undlader at linke i sin underskrift. I øvrigt er det svært at forholde sig til "problemets kerne" når man ikke ser noget problem. Jeg synes heller ikke at Ramloser har forklaret hvad det er som han anser som et problem. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. feb 2020, 22:47 (CET)
Ramlosers forslag er under alle omstændigheder et klart fremskridt. Rmir2 (diskussion) 5. feb 2020, 16:14 (CET)
Med ganske få undtagelser er mit forslag blevet mødt med afvisninger, i flere tilfælde i et meget aggressivt formuleret sprogbrug. Da flertallet af kommentarerne til forslaget tilsyneladende går ud fra, at den nuværende formulering af politikken er problemfri og en enkelt går så vidt som til at kalde mit initiativ for "skadeligt for projektet", trækker jeg hermed forslaget tilbage.---Ramloser (diskussion) 5. feb 2020, 19:09 (CET)
Jeg har foretaget research på forskellige fagområders begrebsanvendelse. Det eneste sted, hvor jeg kan finde brug af begrebet "tertiære kilder" er på litteraturhistories hjemmeside, hvor der advares mod at bruge sådanne som baggrund for opgaver! I Den gode opgave af Lotte Rienecker og Peter Strøy Jørgensen, som Weblars henviser til nævnes på side 178 "tertiær litteratur" (ikke "kilder"), som ifølge denne bog er "brede lærebøger og encyklopædiske artikler". Rienecker omtaler ikke disse som kilder, men skelner skarpt mellem kilder (delt i primære og sekundære) og litteratur (delt i primær, sekundær og tertiær.) Her benytter historikere som nævnt normalt begrebet fremstillinger i stedet for litteratur, men pointen er nøjagtig som hos Rienecker. Konklusionen er, at det er wikipedias definitioner, der afviger fra forskellige fagtraditioner, ikke historiefaget, der har et særstandpunkt. Men flertallet har jo ret, eller hvad?--Ramloser (diskussion) 6. feb 2020, 12:35 (CET)
Det er interessant, Ramloser, men tilbage står jo, at wikipedia ikke er et fagområde, derved at konceptet giver øjeblikkelig adgang - på lige fod - for alle og enhver. Dette kriterium kunne næsten bruges som definition for det ikke-faglige!
Iøvrigt giver jeg dig ret i, at der har været unødvendige aggressive udtryk. Dog kan jeg ikke give dig ret i at Kartebolle skulle have været aggressiv eller uhøflig. Jeg har selv været nervøs for at ændringer på vore "fem søjler" kunne have en ødelæggende effekt. Og det må man have lov til at udtrykke.
Jeg synes dit initiativ har haft den gavnlige virkning, at nogle brugere har fået opmærksomhed for wikipedias teoretiske grundlag. --Cayrouses (diskussion) 6. feb 2020, 13:39 (CET)
Ramloser, jeg synes det er fint som du foreslår at forbedre politikken, så formuleringerne giver mening for alle. I første omgang vil det simpleste vel være at fjerne udtrykket "tertiære kilder" (fordi det ikke bruges almindeligt på dansk) og erstatte det med noget, der har samme betydning? I øjeblikket står der en kort forklaring i parentes, nemlig "en [kilde] der sammenfatter oplysninger fra flere primær- eller sekundærkilder". Udtrykket "tertiære kilder" bruges tre steder i teksten, alle i afsnittet Pålidelige kilder (det sidste punkt: Kildetype). Altså, kan vi ikke bare omformulere hele dette punkt?--Weblars (diskussion) 6. feb 2020, 21:58 (CET)
Kære Weblars Du har nok ret i, at mit forslag var for omfattende som en start. Jeg vil derfor igangsætte en ny runde, hvor der kun foreslås en rettelse af de tre linjer. Hvis det nyder fremme, kan vi så forsøge en udvidelse.--Ramloser (diskussion) 7. feb 2020, 13:23 (CET)
Jeg har brugt megen tid på sagen, siden Weblars' seneste forslag. Men er kommet til den erkendelse, at det ikke er muligt at rette op på det problem, som jeg ser i forhold til denne politik, med mindre der foretages kraftige præciseringer og udvidelser. Men da flertallet af de brugere, der har kommenteret denne sag, ikke kan eller vil se, at der er problemer, fejl og mangler i forhold til anvendelsen af begreber og definitioner i denne politik, er det virkelig op ad bakke, formentlig umuligt. Cayrouses har åbnet mine øjne for en vigtig pointe. Hvis et flertal af de aktive brugere i forhold til en diskussion foretrækker "fake news", rygtedannelser og sladder frem for veldokumenterede fakta, så sejrer "fake news", rygtedannelser og sladder og "sandheden" må vige. En brugerredigeret encyklopædi er et smukt ideal, men også i nogle tilfælde med risiko for, at det, der formidles, er "mindste fælles fold". Desværre er kredsen af meget aktive brugere efter mine iagttagelser blevet mindre de seneste par år, samtidig med, at denne brugergruppe har gennemgået en del ændringer. Gode gamle "Toxo" undtaget, har langt de fleste af de aktive bidragydere for 4-5 år siden nedsat tempoet for deres aktiviteter, mens en gruppe nye brugere har "overtaget" rollen som mest aktive bidragydere. Vi er så en håndfuld "gamle, gnavne mænd", inklusiv undertegnede, der forsøger at "holde fanen højt." Men som det ser ud i øjeblikket, tror jeg, at vi bliver marginaliserede, og at et "korps" med en anden dagsorden vil indtage førersædet. Så får vi måske 200 nye artikler om computerspil for hver gang, der oprettes en ny om et aktuelt politisk spørgsmål. Fred være med det. Der vil naturligvis stadig være gode, veldokumenterede artikler, som kan glæde en lille gruppe engagerede mennesker. Og så længe det er tilfældet, vil jeg bidrage i et eller andet omfang.--Ramloser (diskussion) 11. feb 2020, 19:27 (CET)
Ramloser, Det er normalt positivt at åbne en andens øjne for en sandhed, men jeg er bange for at du mener det negativt. Jeg vil derfor præcisere min pointe: wiki er et folkeligt foretagende, derved at alle og enhver kan komme herind og redigere på samme vilkår som en professor. Dette helt nye og epokegørende har både fordele og ulemper. Og en af ulemperne er, at man har måttet stille lidt skrappere krav til kildevalg end ved fagligt skriveri. Blandt andet netop for undgå fake-news, vilde rygter og døgnfluer. Venlig hilsen --Cayrouses (diskussion) 11. feb 2020, 20:57 (CET)