Wikipedia:Sletningsforslag/Josephine Højbjerg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Artiklen om Josephine Højbjerg er tidligere blevet markeret med {{notabilitet}}, og Bruger:Madglad har i oktober stillet spørgsmålstegn ved personens notabilitet på artiklens diskussionsside. Jeg betvivler ligeledes Højbjergs notabilitet. Artiklen giver ikke indtryk af, at hun har opnået noget særligt, og en Google-søgning viser heller ikke ret meget. Hun er blevet nævnt i en artikel i Bornholms Tidende og af DR i forbindelse promovering af deres egne programmer, men ellers har jeg ikke kunnet finde nævneværdig omtale. --Cgt (diskussion) 10. dec 2015, 14:56 (CET)

  • Slet --Cgt (diskussion) 10. dec 2015, 14:56 (CET)
  •  Kommentar Jeg har vist snarere stillet spørgsmål til manglen på notabilitet. Jeg hælder til at hun er notabel, selv om hun er barneskuespiller.--Madglad (diskussion) 10. dec 2015, 15:09 (CET)
  •  Kommentar Jeg er også helt uforstående overfor hvordan man kan betvivle en børneskuespillers( Josephine Højbjergs) notabilitet,for når man går ind under IMDB og den danske film database, så kan man se at hun har været med i 3 sæsoner af tv-serien Pendlerkids ( medvirket i alle 45 afsnit),samt medvirket i tv-serien: Broen III,der lige er sendt på DR hver eneste søndag,og når man nu går ind på DR Ultra børnekanalen ( hjemmeside) som jeg selv lige har tjekket ud, så ser man hende på deres julekalender der sendes lige pt. Dvs. at hun faktisk har medvirket i 3 tv-serier: pendlerkids sæson 1,2,og 3,samt 2 tv-serier mere,og man betvivler stadig hendes notabilitet?? Jeg har også googlet hende og der står en masse om hende og Pendlerkids mv. Og når jeg f.eks ser på f.eks en anden børneskuespiller Hannibal Harboe Rasmussen der også har medvirket i Pendlerkids,så står der intet om at han betvivles ,men så vidt jeg kan se så har Josephine Højbjerg medvirket i lige så meget som ham ? Hvor mange tv-serier skal man medvirke i før man er notabel herinde? --Millahansen1904 (diskussion) 10. dec 2015, (CET)
  •  Kommentar Jeg undrer mig altså også over Cgt kan betvivle Højbjergs notabilitet? Hvor meget skal man medvirke i for at være notabel herinde ? Hun har været med i en del tv-serier! Synes at det virker diskriminerende. Er det bare fordi at hun er barneskuespiller,hvis hun havde været voksen og medvirket i 3 tv-serier er jeg sikker på at det hendes notabilitet ikke var betvivlet overhovedet. Hun har medvirket i flere kendte serier. Jeg har lige tjekket hende i andre medier såsom facebook og instagram og her har hun 31600 følgere,så helt notabel kan hun vel ikke være,så synes ærlig talt at i bør fjernetvivlen på notabilitet (henv til. Cgt).--mik1948 (diskussion)
  •  Kommentar 31.600 følgere på et socialt medie er ikke ensbetydende med notabilitet – der er masser af unotable personer og emner, der har så mange følgere. Jeg er udmærket klar over, at hun har medvirket i nogle tvprogrammer, men der er der også masser der har. Hvis hun var notabel, ville der være mere omtale i medierne, altså f.eks. aviser og ugeblade – ikke et billeddelingswebsite. Jeg mener ikke, at det er nok omtale, at hun er nævnt i en meget kort artikel i en lokalavis og af hendes arbejdsgiver. --Cgt (diskussion) 11. dec 2015, 11:57 (CET)
  •  Kommentar nu har jeg tjekket hende igen og hun er da ikke kun nævnt i en kort artikel i en lokalavis. Hun står både på danskefilm.dk,IMDB,DFI ,Bornholms tidende,Tv2,youtube kanal(en fan),castingportalen.mv.og som der står har været med i mange tv-serier,og hun er barneskuespiller,og hvis når jeg googler Pendlerkids så står der jo en masse mere om hende. Som sagt er jeg helt uenig med dig ,og jeg er sikker på at det KUN er fordi at hun er barneskuespiller. Når man er 12 år,så er det jo begrænset hvor mange tv-serier man kan have medvirket i ,men hun har trods alt været med i mange allerede,som jeg læser det. Hvor mange tv-serier skal man medvirke i for at være notabel på Wiki i en alder af 12 år ?).--mik1948 (diskussion)
  •  Kommentar Blander mig lige her. Denne Josephine Højbjerg er da ikke ukendt.Alle der har børn og ser børnetv kender hende. Jeg har selv børn og hver og en ved hvem hun er,især pga den popularitet som Pendlerkids har.Den har kørt uafbrudt på tv nu i 3 år på børnetv.Den serie er yderst popolær blandt unge og børn og alle børn/unge kender skuespillerne. Og jeg har da også set hende i flere andre tv-serier. Så ærlig talt hvordan kan man tllade sig at betvivle hendes notabilitet? (Cgt?). Tilsyneladende er der flere end dig ,der IKKE betvivler hende.Er det ikke blot fordi at hun er så ung? Men det er vel egentlig ikke i orden ,da hun jo faktisk har medvirket i en del i kraft af hendes unge alder.Som jeg læser kommentarerne herinde,så er der da en del der er fuldstændig uenig med dig,(Cgt).?).--beef1967 (diskussion)
  •  Kommentar At have en side i en skuespillerdatabase er nærmest irrelevant i forhold til notabilitet. Hvis man er skuespiller og ikke er med, så er man højst sandsynligt unotabel, men bare fordi man er med, betyder det ikke, at man er notabel. Jeg fandt i min tidligere Google-søgning et link til et indslag på TV2 Bornholm, men linket virkede ikke. Jeg har dog netop opdaget yderligere omtale af hende på Netavisen Bornholm.nu, men det ændrer ikke noget betydeligt – det er blot endnu en lokalavis. Jeg forventer, at personen, der konkluderer på forslaget, vil tillægge ovenstående kommentarer fra nyoprettede brugere med meget snævre interesser den vægt, de fortjener. --Cgt (diskussion) 12. dec 2015, 11:20 (CET)
  • Slet Behold Neutral - de ikke-ønskede skal streges. Min holdning er, at enten er tv-serierne notable, og så er personer, der har medvirket i dem, det naturligvis også - eller også skal både tv-serier og medvirkende personer slettes. Det er ikke rimeligt at beslutte om denne artikel for sig. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 12. dec 2015, 11:45 (CET)
  •  Kommentar jeg er 100% enig med Rmir2!!!! Selvfølgelig er hun notabel. Det er absolut ikke rimeligt overfor Højbjerg, der tilsyneladende har medvirket uafbrudt i flere tv-serier siden 2012. Desuden har jeg lige trykket på linket Tv2 Bornholm indslaget og det virkede 100% fint. Jeg kunne sagtens se hele interviewet med Højbjerg .. Og Rmir2 har ret, hvis tv-serierne er notable så må skuespillerne også være det, ellers giver det absolut ingen mening! Så min mening er at tvivlen om hendes notabilitet bør fjernes. --Millahansen1904 (diskussion)
  •  Kommentar TV2 Bornholm-linket virker også i dag for mig (de må have haft serverproblemer forleden). Det ændrer naturligvis ikke min holdning. Det er tilsyneladende kun Bornholmske lokalmedier (samt hendes arbejdsgiver), der skriver om Højbjerg – vel nok fordi hun er fra Bornholm. Hvis hun er notabel, hvorfor er der så ikke andre, der skriver om hende? Den manglende interesse blandt landsdækkende medier bør forklares. --Cgt (diskussion) 12. dec 2015, 13:04 (CET)
  •  Kommentar - denne problemstilling er for mig at se komplet underordnet. Wikipedia er ikke en popularitetskanal. Vi kan sikkert finde emner, som har lige så megen eller lidt medieopmærksomhed. Vi har tidligere diskuteret dette i mange forbindelser, hvor en her-og-nu opmærksomhed måske påkalder sig interesse men derefter forsvinder i glemslen. At lokale medier interesserer sig mere for en person end andre steder er næppe overraskende. Måske er det for besværligt for københavnere at komme til Bornholm, eller de lever i en lukket verden inden for Valby Bakke og ved ikke en brik om hvad, der foregår i verden, hvem ved? Sandt at sige interesserer denne problemstilling ikke i denne sammenhæng. Spørgsmålet er: kan vi forvente, at folk om mange år stadig vil søge på hende? Det beror nok på, om TV-serierne fx vil blive genudsendte eller om nogen af andre grunde vil behandle dette medieområde igen. Det er svært at spå om, men helt udelukket er det vel ikke. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 12. dec 2015, 13:19 (CET)
  •  Kommentar.Dvs at stort set alle barneskuespillere skal fjernes herinde fra?

Det er jo klart at det er begrænset hvad der står skrevet om barneskuespillere, da man det jo er begrænset hvad der kan skrives om en i medierne når man er 12 år gammel og af gode grunde, men ikke desto mindre har Højbjerg medvirket i en ret stor produktion: Broen III som bliver vist i 162 lande: ( har lige googlet det), samt Pendlerkids er en Yderst populær serie der vil blive genudsendt mange år frem desuden forefindes serien på dvd i diverse biblioteker og kan købes forretninger ( mine unger lejer dem selv på biblioteket) Man kan vel ikke have medvirket i meget mere end Josephine i en alder af 12 År : 3 sæsoner Pendlerkids ( står også i wiki) Broen III ( som også står i wiki), samt den julekalender hun er med i på DR ultra lige nu. Udover dette så vil de 2 først nævnte serier helt sikkert være man vil søge på i mange år frem. Og medvirkende skuespillere ligeså. Kan virkelig slet ikke se hvordan man kan tvivle på notabilitet her! --Millahansen1904 (diskussion) 12. dec 2015, 18:42 (CET)

  •  Kommentar - Indledningsvis er notabilitet ikke et spørgsmål om alt eller intet. TV-serier som sådan er normalt notable, for de får omtale. En del udgives desuden på dvd eller lignende og er dermed også tilgængelige senere. For skuespillerne er det imidlertid lidt mere blandet. En birolle i et enkelt afsnit eller to er ikke nok, mens hovedroller og medvirken i flere serier ofte kan. Det er jo stjernerne, der får omtale, ikke dem der er glemt allerede i næste afsnit. Lige for barneskuespilleren sættes minimumsgrænsen dog ofte højere, da mange af dem ikke fortsætte karrieren som voksne og derfor kan have mindre interesse på længere sigt.
I det aktuelle tilfælde bemærker jeg imidlertid, at artiklens opretter nærmest ikke har beskæftiget sig med andet. Det er ofte tegn på personer, der er tæt på emnet og udelukkende er interesseret i at promovere dette. Tilsvarende ses her behold-indlæg fra tre brugere, der heller ikke har beskæftiget sig med andet. Det er et typisk tegn på organisering af venner. Selvfølgelig må de gerne kommentere, men det er sjældent, at nybegyndere beskæftiger sig med sletningsforslag som det første, hvis de ikke har en interesse i sagen. Noget der imidlertid kan få den stik modsatte effekt af det ønskede, fordi erfarne brugere så bare bliver skeptiske. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. dec 2015, 21:11 (CET)c
  • Behold Hvis artiklen skal slettes bør der være en klar konsensus om hvornår skuespillere er/ikke er notable. Altså generelle tommelfingerregler, så der ikke skal opstå tvivlssituationer som denne, hvor det ikke synes åbenlyst om vedkommende er notabel.--Madglad (diskussion) 13. dec 2015, 23:36 (CET)
  • Behold jeg synes også at der absolut skal være 100% klare regler, og mener også at når serien er notabel så er de medvirkende skuespiller også , intet andet giver mening.Millahansen1904 (diskussion) 15.dec 2015, 11.12 ( CET)
  • Behold - Ser ingen grund til at slette. Wikipedia bør rumme opslag af almen interesse, og ikke være en Blå Bog. - Nico (diskussion) 17. dec 2015, 08:01 (CET)
  • Behold - Siden skal ikke slettes. Og ja Wikipedia bør rumme opslag af almen interesse og bør også også rumme ungdommen der medvirker i serier som er notable på Wikipidea.--beef1967 (diskussion) 19. dec, 11:39 (CET)
  • Behold - Jeg mener, at hun er notabel, eftersom hun har medvirket i flere TV-serier, både julekalender, børne TV-serie og krimi TV-serie. --EileenSanda (diskussion) 26. dec 2015, 17:43 (CET)
  • Behold - Kan ikke se hvorfor hun skal slettes. Hun har været med i serier som f.eks. Broen (tv-serie), som faktisk er nogenlunde populære (jf. dette link). Hvis de medvirkende ikke har nok notabilitet så kan jeg ikke se hvad har. Derudover at være med i årets julekalender (JULTRA: Bubbers Juleshow) gør vel at den almen interesse måske gerne vil vie mere omkring den givende person. --Simeondahl (diskussion) 5. jan 2016, 07:56 (CET)
  • Behold - Hun har været med i flere TV-serier. Derfor mener jeg at hun er notabel. --Sorenhk (diskussion // projekter // bidrag) 15. jan 2016, 23:13 (CET)
Konklusion:
Ikke konsensus for sletning. Artiklen beholdes. --Pugilist (diskussion) 4. feb 2016, 13:47 (CET)