Bogense
| Bogense |
|
|---|---|
| Købstadsvåben | Herredsvåben |
 |
 |
 |
|
| Bybækken | |
| Overblik | |
| Land: |  Danmark |
| Motto: | "Fyns mindste købstad" |
| Borgmester: | Morten Andersen |
| : | |
| Region: | Region Syddanmark |
| Kommune: | Nordfyns Kommune |
| Grundlagt: | 1200-tallet |
| Postnr.: | 5400 Bogense |
| Demografi | |
| Bogense by: | 3.679 (2011) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| Kommunen: | 29.502 (2011) |
| - Areal: | 451,57 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde m.o.h.: | m |
| Hjemmeside: | www.nordfynskommune.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Bogense
Bogenses beliggenhed
|
|
Bogense er en havneby på det nordlige Fyn med 3.679 indbyggere (2011) [1], beliggende ved Kattegat. Den er tillige Fyns mindste købstad.
Bogense var indtil 2007 sæde for Bogense Kommune, men blev ved kommunalreformen (2007) en del af Nordfyns Kommune. Byen tilhører Region Syddanmark.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bogense set historisk
Byen fik købstadsretigheder i 1288 af kong Erik Menved.
Af betydningsfulde historiske bygninger kan nævnes: Sankt Nicolaj Kirke fra ca. 1455 (som i modsætning til de fleste danske kirker har tårnet mod Øst), Købmandsgården, Erik Menveds Kro også kaldet landbohjemmet, en renæssancebygning fra ca. 1660 i to stokværk, Bryggergården, byens ældste hus med en hvælvet kælder og bygningsfragmenter fra ca. 1420. stationsbygningen, sygehuset og rådhuset.
Frem til 1575, hvor byen blev ramt af en brandkatastrofe, var Bogense en stor og rig by. Men trods bl.a. skattefrihed fra kongemagten fik byen aldrig den samme betydning igen. [2]
I midten af 1800-tallet blev byens ejendommelige havn opført. I slutningen af 1800-tallet fik byen jernbane til henholdsvis Odense og Middelfart (via Brenderup). Jernbanen fik stor betydning for byens vækst op igennem 1900-tallet. Byen fik bl.a. eget jernstøberi, teglværk, slagtehus, mejeri og skibsværft. Da jernbanen lukkede i 1966, gik det nedad for industrien. De eneste større virksomheder i byen i dag er en såmaskinefabrik og en plasticfabrik. Byen havde indtil for nylig også et sygehus, men det er også lukket. Bogense har dog bevaret sin lokale bank, da hovedsædet af Nordfyns Bank stadigt ligger i byen. Banken blev i 1897 stiftet under navnet Bogense Bank. [3]
[redigér] Bogense i dag
I dag er Bogense en udpræget turistby med meget lidt industri. Marinaen er den største på Fyn med 760 pladser. [4] Der er tre campingpladser i byen, de to med havudsigt og den tredje med svømmehal. Begge ligger centralt med gåafstand til centrum. Et stort feriehusområde med 143 boliger er netop ved at blive opført tæt ved marinaen. [5] Ved fredskoven og Gyldensten Gods knap 2 kilometer vest for Bogense er golfbanen Gyldensteen Golf opført i 2006. I nærheden af denne er der opført 44 sommerhuse. [6]
[redigér] Fremtid
Man har talt om, at hvis Bogense fortsætter sin vækst, må der i fremtiden laves forbedringer i byens infrastruktur, eksempelvis en bedre forbindelse til Middelfart og motorvejen. Man mener det vil give bedre betingelser for industri og erhverv i byen. En fremtidig mulighed er en fast forbindelse mellem Bogense og Juelsminde, som infrastrukturkommissionen forslog i et arbejdspapir fra august 2007. [7]. Dette vil igen kunne gøre Bogense til en stationsby.
[redigér] Bogense anno 1778
"Bogense" Købstad i Skovbye Herred, Ruggaards Amt, Fyens Stift, ligger 3 mile fra Odense, 3 fra Middelfart, 7,5 fra Svendborg, 7 fra Faaborg og 4 fra Assens. Våbenet er et lidet skib med fulde sejl og årstal 1565. Byens bedste privilegium er givet af Kong Hanses Dronning Christine 1514. Kirken er en korskirke og ligger ved stranden med et tårn på den østre side og et ottekantet spir. Den kaldes Skt. Nikolaj, bygget 1406, orgelværket 1748. Altertavlen og prædikestolen er meget smuk og bekostet af velbyrdige Magister Claus Erichsen 1550. Byen har 5 gader og et stort torv, 104 gårde og huse. Rådhuset som er en levning af Skt. Annæ Kloster har et tårn med en klokke. Øvrigheden består af en byfoged og byskriver, som holder rådstueret om tirsdagen. Byen har 35 håndværkere, 60 borgere og 430 personer.
Fra denne by er overfarten lige over til Klakring i Jylland, som er næsten to mil, hvorved spares en omvej på 9 mile, en båd koster om sommeren 1 rigsdaler, om vinteren 1 rigsdaler 2 mark. Byens næring består mest af avl og lidt handel, som drives af 3 købmænd med korn og fedevarer på Norge og København. Til byen er 5 fartøjer, en galease og fire jagter på 16, 13, 9 og 7 læster. Fartøjerne ligger i vinterhavn ved Langedyb, som løber ind mellem de to øer Lindholm og Stegø, ¼ mil fra byen.
Det ferske vand ledes ind i byen ved en bæk fra en kilde ved Overmølle. Byens marker består af 81 gårdejere og nogle andre stykker og engbund, er frugtbar kornland, der avles og en del gulerødder, som formedelst deres gode smag føres vidt omkring i landet og kaldes Bogense-rosiner.
Ved byen ligger følgende øer: Stegø, Lille Stegø, Fogsnæsø ¼ mil lang og halvt så bred. To holme, nemlig Store- og Lille Galø, Æbelø en mil fra byen som beboes af en gård- og en husmand, har eng og skov.
Konsumptionen er årligt 6-700 rigsdaler. Markeder er årligt to foruden kvægmarkedet og et hver torsdag i fasten.
[redigér] Henvisninger
- ↑ Statistikbanken Tabel BEF44
- ↑ www.byhistorie.dk - Danmark Købstæder, Bogense
- ↑ www.nordfynsbank.dk - Bankens historie
- ↑ www.bogensetrand.dk - Bogense Marina
- ↑ www.dr.dk, 9. juni 2006 - Bogense hitter
- ↑ www.golfonline.dk, 10. december 2007 - Gyldensteen Golf skal have ny direktør
- ↑ Infrastrukturkommissionen
[redigér] Litteratur
- Hans Hansen, Bogenses Historie, 4 bind, Bogense Rotary Klub, 1982-88. ISBN 87-980872-2-3.
- Holk, Hans: Provincial-Lexicon over Dannemark, 1778.
- Torben Juul, "Det gamle Bogense -og egnen omkring" 2011. EAN 9788798087243
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Stub Denne artikel om Danmarks geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
|
|||||
