Che Guevara

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Che Guevara i Argentina 1951. Fotografi taget af faderen.

Che Guevara (dåbsnavn Ernesto Guevara de la Serna) (født 14. juni 1928 i Rosario i Argentina[1], død 9. oktober 1967 i La Higuera i Bolivia), var en argentinsk marxistisk revolutionær og guerillaleder. Han deltog i den cubanske revolution, og blev senere minister i den cubanske regering som blev dannet efter revolutionen.

I studietiden var han ikke politisk aktiv, men deltog alligevel i studenterdemonstrationer mod præsident Juan Perón. I 1951, mens han studerede medicin, rejste den 23-årige Guevara og hans 29-årige kammerat, Alberto Granado, gennem dele af Sydamerika, en rejse som tog flere måneder og formede hans politiske standpunkter. Middelklassedrengen Guevara i umiddelbart kontakt med fattigdom, udnyttelse og undertrykkelse som det store flertal af befolkningen – landarbejdere, urbefolkning, arbejdere og fattigbønder – blev udsat for, og som fortsat præger flere land i Latinamerika.

Oplevelserne på turen overbeviste ham om at kun en revolutionær omvæltning kunne fjerne de økonomiske uligheder og skabe social retfærdighed. Med denne overbevisning begyndte han at læse marxistisk litteratur og engagere sig i Guatemalas revolution under præsident Jacobo Árbenz.

Senere ble han medlem af Fidel Castros 26. juli-bevægelse. Han blev udnævnt af Castro til kommandant, den eneste ved siden af Castro som havde denne stilling. Han blev senere udnævnt til industriminister og chef for Nationalbanken. Guevara var arkitekten bag den cubanske regerings nære forhold til Sovjetunionen, og det var Guevara som bad om at sovjetiske atomvåben skulle stationeres på Cuba, noget som førte til Cubakrisen i 1962. I 1965 forlod han Cuba, for at deltage i revolutioner i andre dele af verden. Først gik turen til Congo-Kinshasa (senere Den Demokratiske Republik Congo) og derefter til Bolivia, der blev han taget til fange i en CIA-ledet operation sammen med den bolivianske hær.

Mens Che Guevara sad i fangeskab i landsbyen La Higuera i Bolivia, blev han 9. oktober 1967 henrettet af Mario Terán, en boliviansk officer.[2][3]

Liv[redigér | redigér wikikode]

Familie og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Ernesto Guevara de la Serna blev født i Rosario i Argentina. Han var den ældste af fem søskende i en familie af spansk, baskisk og irsk ophav. Fødselsattesten viser at han blev født 14. juni 1928, men nogen mener at han blev født 14. maj 1928 og at fødselsattesten blev forfalsket for ikke at afsløre at moren havde været gravid i tre måneder før forældrenes bryllup[4].

Guevaras forældre var politisk venstreorienterede, og onklen Jorge Iturburru var kommunist og havde kæmpet imod fascismen i den spanske borgerkrig. Allerede som ung gav Guevara udtryk for radikale holdninger. Til trods for astma som plagede ham hele livet og som også gjorde at han blev erklæret udygtig for militærtjeneste, var han en trænet rugbyspiller i ungdomsårene og fik tilnavnet «Fuser» for sin aggressive spillestil. «Fuser» er en kobling mellem «El Furibundo» («den rasende») og morens efternavn, «De la Serna».

Faren lærte Guevara at spille skak og fra 12årsalderen deltog han i flere lokale turneringer. I teenager årene blev han også interesseret i poesi, især i digte af den chilenske poet Pablo Neruda. Som det var vanlig for folk i Latinamerika med Guevaras middelklassebaggrund, skrev han også digte gennem hele livet. I tillæg var han en entusiastisk læsehest med interesser som stræk sig fra de lettere bøger til forfattere som Jack London og Jules Verne til essays af Sigmund Freud og filosofi af Bertrand Russell. Han udviklede også en interesse for fotografering og brugte mange timer på at tage fotografer folk og steder.

I 1948 begyndte Guevara på sine medicinstudier på Universitetet i Buenos Aires. Efter nogen afbrud fuldførte han studierne i marts 1953, men han tog aldri den kliniske praksis som kræves for at kunne praktisere sig som læge. I 1951 foreslog vennen og biokemikeren Alberto Granado (29 år) at han og Guevara (23 år) skulle virkeliggøre rejsen rundt i Sydamerika som de havde snakket om i mange år. Guevara lod sig ikke bede to gange. Han og Alberto startet rejsen fra sin hjemby Alta Gracia på en gammel Norton 500 kubik motorcykel med tilnavnet La Poderosa II («Den mægtige» II) i 1951. Målet for rejsen skulle være at tilbringe nogen uger som frivillige medhjælpere på San Pablo spedalskhed-sygehus ved Amazonas i Peru. Rejsen gik gennem Argentina, Chile, Peru, Colombia og Venezuela. Che skrev om rejsen i «Motorcykeldagbøgerne» som siden er blevet udgivet og oversat til flere sprog, og som i 2004 var udgangspunkt for indspilningen af en film med samme navn.

På motorcykelturen fik Che førstehåndskendskab til fattigdommen, magtesløsheden og udbytningen som det store flertal af befolkningen blev udsat for af rigfolk og nordamerikanske koncerner. Særlig gik det hårdt ud over urbefolkningen – indianerne – samt småbønder og venstreradikale arbejdere. Disse oplevelser satte Che i sammenhæng med det han havde læst af marxistisk litteratur, og han konkluderede at en revolution var det eneste som kunne fjerne den økonomiske og sociale uretfærdighed i Latinamerika.

Rejsen gjorde også at han begyndte på at se Latinamerika som en enhed og ikke som en samling af separate nationer. At frigøre Latinamerika fra den økonomiske og sociale uretfærdighed, ville derfor kræve en strategi som omfattede hele kontinentet. Dette var også grunden til at han begyndte at se sig for efter et forenet Iberoamerika uden grænser og knyttet sammen af en mestis-kultur, en ide som senere kom til at stå centralt i hans revolutionære tanker og praksis. Efter at han havde vendt tilbage til Argentina fra motorcykelturen, fuldførte han medicinstudierne så hurtigt han kunne. Han ville dog snarest mulig besøge flere land i Syd- og Mellem-Amerika.

Guatemala[redigér | redigér wikikode]

Ruten Che Guevara fulgte på sin anden reise i 1953-55 (turen med Granma fra Mexico til Cuba i 1956 er også med)

Efter Guevara havde færdiggjort sine studier ved Universitetet i Buenos Aires i 1953, planlage han endnu en gang at tage at rejse - denne gang gennem Bolivia, Peru, Ecuador, Panama, Costa Rica, Nicaragua, Honduras og El Salvador, og ende op til sidst i Guatemala. Hvor præsident Jacobo Árbenz ledede en folkevalgt regering som gennem en jordreform forsøgte at reducer den økonomiske uretfærdighed i landet. Jordreformen gik ud på at dele ud af den ikke-opdyrkede jord til fattige og jordløse. Arbenz gav selv 680 hektar af familiens ejendom til jordreformen. Lige så villige var ikke Guatemalas største jordejer, det amerikanske selskab United Fruit Company. Selskabet følte sig stærkt truet af jordreformen og var derfor aktiv for at få USAs myndigheder – og dermed også CIA – til at modarbejde Arbenz.

På dette tidspunkt fik Guevara sit berømte tilnavn «Che» fordi han ofte brugte det argentinske ord Che (slang for «hei, kompis»). Den peruanske socialist Hilda Gadea var Guevaras hovedkontakt i Guatemala og introducerede Guevara for flere toppolitikere i Arbenz’ regering. I Guatemala kom Guevara også i kontakt med cubanske flygtninge, med stærke forbindelser til Fidel Castro. Blandt disse var Antonio «Ñico» López som senere introducerede Guevara for Castro i Mexico. López blev senere dræbt af Batistas soldater i 1956 efter at båden Granma ankom til Cuba med Fidel Castro og 81 andre revolutionære[5], herunder også Che Guevara og Ñico López.

Den 15. maj 1954 lage det svenske skib «Alfhem» til kajs i Guatemala. Skibet var lastet med håndvåben og let artilleri som Arbenz’ regering havde købt i Tjekkoslovakiet. CIA mente det drejede sig om 2000 tons våben og ammunition mens andre hævder at det kun drejede sig om 2 tons[4]. USA mente at våbenforsendelsen beviste at Arbenz var en kommende allieret af Sovjetunionen. Arbenz på sin side forsvarede sig med at ingen andre end Østeuropa – trolig efter press fra USA – ønskede at sælge våben til Guatemala. Våbenkøbet i Tsjekkoslovakiet gav imidlertid USA påskuddet de trængte til for at iværksætte et kup.

Da kuppet brød ud var Che Guevara i El Salvador for at få sit visum fornyet. Da han returnerede til Guatemala var det CIA-støttede kup allerede fuldt i gang under ledelse af Carlos Castillo Armas[6] Guevara kæmpede i flere dage sammen med en bevæbnet gruppe ledet af Guatemalas kommunistiske ungdomsorganisation. Han blev imidlertid opfordret til at behandle sårede og ikke direkte deltage i kampene. lige efter anmodede Arbenz-regeringen sine udenlandske tilhængere om at forlade landet, og efter at Hilda var blevet arresteret, tog Guevara tilflugt i det argentinske konsulatet og kom derpå videre til Mexico by, hvor han i en periode arbejdede ved sygehuset Hospital General.

Den 27. juni 1954 tvang kupmagerne Arbenz til træde tilbage fra præsidentembedet og indsatte den USA-venlige Carlos Enrique Díaz som præsident. Arbenz selv flygtede til Mexico og derefter til Schweiz.

Gennem sine rejser og besøge i mange af de Syd- og Mellem-amerikanske lande havde Che Guevara tilegnet sig nye oplysninger om USAs interventioner i Latinamerika. Det CIA-støttede kup i Guatemala og de amerikanske storselskabers formidable magt i Guatemala og i resten af regionen, med de oplevelser ændrede Guevaras syn på USA som en imperialistisk stat som bekæmpede alle forsøg på fjerne økonomisk udbytning og social uretfærdighed. På sin tur bidrog dette til at styrke hans overbevisning om at revolutioner og indføring af socialisme, var den eneste løsning.

Politisk liv[redigér | redigér wikikode]

Che Guevara i 1960

I 1955 mødtes Che Guevara og eksilcubaneren Fidel Castro. Det blev et vendepunkt for Che Guevara, for her blev han overbevist om vigtigheden af en revolutionær, væbnet kamp. Han blev medlem af Fidel Castros 26. juli bevægelse, der tog magten på Cuba i 1959. Efter Fidel Castros magtovertagelse blev Che Guevara kommandant for La Cabaña fængslet, hvor han beordrede bødlen til at henrette op imod 400 politiske fanger fra bl.a. Batista's politistyrker. Denne omstændighed har medvirket til, at Che Guevaras eftermæle forsat diskuteres. [1][7].

Efter høje poster i den nye regering som industriminister, chef for nationalbanken og udenrigsminister, en regeringsperiode med kraftigt faldende produktion og stigende fattigdom i Cuba, forlod Che Cuba i 1966 i håbet om at gennemføre lignende revolutioner andre steder i verden. Først i Den Demokratiske Republik Congo og senere i Bolivia, hvor han tilbragte det sidste halve år af sit liv i regnskoven. Deres styrker skrumpede ind til 16 mand efter mange kampe med bolivianske soldater. Den 8. oktober 1967 lokaliserede bolivianske specialenheder Che Guevaras mænd og nedkæmpede dem. Che blev ramt flere gang i benene, omringet og udmanøvreret. Han overgav sig ved at råbe: "Skyd ikke! Jeg er Che Guevara og mere værd levende end død.". På en båre blev han transporteret til den nærtliggende bolivianske landsby La Higuera og indespærret i en skole. Dagen efter, den 9. oktober 1967, blev han henrettet af en beruset menig soldat,[Kilde mangler], da alle andre havde tøvet på grund af den store respekt han nød [Kilde mangler]. Dette skete sandsynligvis efter ordre fra den bolivianske regering på trods af at CIA ville have, at han skulle holdes i live for enhver pris.

Ét af hans mest berømte citater er: "Lad mig fortælle dig, med risiko for at synes latterlig, at den sande revolutionær er styret af store følelser af kærlighed. Det er umuligt at tænke på en autentisk revolutionær uden denne kvalitet."

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Efter sin død er Che Guevara på trods af sine voldelige metoder og mange menneskeliv på samvittigheden blevet et ikon for store dele af den politiske venstrefløj. I 1960'erne prydede plakater med den unge Che Guevara vægge i tusinders unge menneskers værelser.[Kilde mangler]I starten af 1990´erne blev Che Guevara trendy og hans portræt blev igen optrykt i tusindetal på t-shirts, tasker og plakater. I 2004 instruerede Walter Salles filmen Motorcykeldagbog, som bygger på Che Guevaras dagbøger fra en ungdomstur gennem Sydamerika.

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Fødselsdatoen vist på hans fødselsattest var 14. juni 1928, selvom en tertiær kilde, (Julia Constenla, citeret af Jon Lee Anderson), fastholder at han blev født 14. maj samme år. Constenla hævder at hun fik fortalt af en uidentificeret astrolog at hans Guevaras, Celia de la Serna, allerede var gravid da hun og Ernesto Guevara Lynch blev gift og at datoen på deres søns fødselsattest blev forfalsket for at undgå en skandale. ([Anderson 1997, pp. 3, 769.)
  2. The National Security Archive: Che Guevara's hair auctioned off Besøkt 23. mai 2014
  3. The Daily Mail: The truth about modern legend Che Guevara, by the man who hunted him down (publisert 9. oktober 2007) Besøkt 23. mai 2014
  4. 4,0 4,1 Anderson, Jon Lee (1997). Che Guevara: A Revolutionary Life. New York: Grove Press. ISBN 0-8021-1600-0.
  5. Diario Granma: Ñico López y Ciro Redondo (spansk) Besøkt 26. mai 2014
  6. Office of the Historian, United States Department of State: Retrospective Volume, Guatemala, Document 202 Besøgt 26. maj 2014
  7. Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet jonlee

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikiquote har citater relateret til: