Dorothea af Brandenburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dorothea af Brandenburg
Dronning Dorothea
Dronning af Danmark
Kroning 14. september 1445
Vor Frue Kirke i København
28. oktober 1449
Vor Frue Kirke i København
Periode 26. september 14455. januar 1448
28. oktober 144921. maj 1481
Ægtefæller Christoffer 3. af Danmark
Christian 1. af Danmark
Børn med Christian 1.:
Hus Huset Hohenzollern
Far Johan af Brandenburg-Kulmbach
Mor Barbara af Sachsen-Wittenberg
Født ca. 1430/1431
Brandenburg
Død 10. november 1495
Kalundborg
Begravet Roskilde Domkirke
Religion Romersk-katolsk

Dorothea af Brandenburg (ca. 1430 i Brandenburg10. november 1495 i Kalundborg) var en dansk, svensk og norsk dronning. Hun var datter af markgreve Johan af Brandenburg-Kulmbach og var gift med kongerne Christoffer af Bayern og Christian 1.

Dorothea fungerede i flere omgange som rigsforstander i sin mands fravær og spillede en betydelig politisk rolle, også efter Christian 1.'s død i 1481. Hun var mor til kongerne Hans og Frederik 1.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Dorothea blev født i 1430 eller 1431 i Brandenburg som den yngste datter af markgreve Johan af Brandenburg-Kulmbach (kaldet Johan Alkymisten) i hans ægteskab med Barbara af Sachsen-Wittenberg. Hun havde to ældre søstre: Barbara, der blev markgrevinde af Mantua, og Elisabeth, der blev hertuginde af Pommern. Dorotheas fader gav i 1437 afkald på sine rettigheder som førstefødt og tronfølger i Markgrevskabet Brandenburg. I stedet modtog han Huset Hohenzollerns besiddelser i Franken med residens i Kulmbach.

Første ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Dorothea blev gift den 12. september 1445 i København med Christoffer af Bayern, konge af Danmark, Sverige og Norge. Den 14. september 1445 blev hun blev kronet som unionsdronning af de tre kongeriger i Vor Frue Kirke i København af ærkebiskoppen i Lund Tuve Nielsen Juul.[1]

Ved indgåelsen af ægteskabet udfærdigede Christoffer af Bayern et brev, i hvilket Dorothea fik lovning på store områder til sit enkeunderhold i tilfælde af, at ægtefællen skulle dø før hende, et såkaldt livgeding. I Danmark modtog hun Roskilde Len, Ringsted Len samt slottene Haraldsborg og Skjoldenæs. I Norge fik hun Jämtland og i Sverige fik hon Örebro slot med Närke og Värmland. I tilfælde af at Dorothea ville flytte fra Norden efter Christoffers død, skulle hun udløses med 45.000 rhinske gylden, hvoraf hvert nordisk rige skulle betale en tredjedel hver.[2].

Ægteskabet, der var barnløst, varede kun i 2 ½ år, da Christoffer døde i 1448.

Andet ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Christian 1. og Dronning Dorothea.

Det danske rigsråd skulle herefter dels finde en ny konge, dels finde en løsning for den unge enke. Dorotheas slægtninge fulgte processen med stor opmærksomhed og viste interesse for et ægteskab med kong Kasimir 4. af Polen, der var ny på tronen og endnu ugift. Den lovning på enkeunderhold hun havde fået ved indgåelsen af sit første ægteskab kunne komme til at betyde udbetalelse af en stor pengeerstatning for rigsrådet. Rigsrådet valgte i fællesskab med hertug Adolf af Slesvig at overdrage såvel krone som dronning til hertugens unge søstersøn, Christian af Oldenburg. Således blev Dorothea gift med Christian 1. i Vor Frue Kirke i København den 26. oktober 1449. Ved samme lejlighed fandt deres kroning som dansk kongepar sted.

Dronning Dorothea viste sig at være i besiddelse af en handlekraftig karakter. Hun var interesseret i ægtefællens regeringsanliggender, og hun var dygtig til at administrere sit livgeding, der bl.a. omfattede Roskilde Len samt Ringsted Len. Ved udlån af penge til sin ægtefælle var hun efterhånden blevet ejer af store dele af Lolland, Falster, Slesvig og Holsten.

Efter faderens død var hun i arvestrid med sin farbroder i mange år – og da der opstod problemer med hendes livgeding beliggende i Sverige, henvendte hun sig til paven for at få lyst de pågældende stormænd, Karl Knutsson og Sten Sture, i band. Derved kom hun i et modsætningsforhold til de danske interesser i Kalmarunionen.

Enkedronning[redigér | redigér wikikode]

I 1481 døde Christian 1. Som enkedronning fortsatte dronning Dorothea med at spille en betydelig politisk rolle. Ved arvedelingen efter Christian 1.'s død ønskede hun, at begge hendes sønner, Hans og Frederik, skulle tilgodeses og helst sådan, at Frederik fik Hertugdømmerne. Dette ønske fik Hans reduceret til, at han skulle dele hertugdømmerne med sin yngre broder.

Dronning Dorothea grundlagde Køge Kloster,[3] hvor munke af franciskanerordenen, de såkaldte "Gråbrødre", etablerede sig. Denne munkeorden var hendes foretrukne. Hun havde allerede i 1477 antaget Birger Gunnersen som sin kansler. Han var da ung teolog og delte dronningens interesse for denne munkeorden.

Hun foretog to rejser til Rom, hvor hun besøgte kirker og klostre. På begge rejser henvendte hun sig til paven og fik udstedt buller mod dem, der krænkede hendes ejendom. Dronning Dorothea levede sine sidste år i Kalundborg, hvor hun havde sit enkesæde.

Død og begravelse[redigér | redigér wikikode]

De gotiske vægmalerier i Hellig Trekongers kapel (også kaldet Christian 1.s kapel), der bl.a. viser Jesus bære sit kors på Via Dolorosa.

Dronning Dorothea døde på Kalundborg Slot den 10. november 1495. Hun blev begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke, hvor hun og Christian 1. havde fået opført et nyt gravkapel til den nye oldenborgske slægt, kaldet Helligtrekongerskapellet. De hellige 3 konger var symbol på den danske, norske og svenske kongetrone. Kapellet skulle, ifølge et gavebrev udstedt af kongen og dronningen i 1459, have tre formål: Dels naturligvis at huse deres og deres efterkommeres gravmonumenter, dels at rumme altre til afholdelse af sjælemesser og dels at være tilholdssted for et broderskab, som kongen tilsyneladende havde stiftet. Kapellet er fyldt med kalkmalerier fra ca. 1465, mens Christian og Dorotheas grave er markeret med et par enkle gravsten, da kapellet i sig selv skulle være deres gravmæle.

Børn[redigér | redigér wikikode]

I ægteskabet med Christian 1. blev der født fem børn, hvoraf tre nåede voksenalderen:

Navn Født Død Bemærkninger
Oluf 19. eller 29. september 1450 1451
Knud 1451 1455
Hans 2. februar 1455 20. februar 1513 Konge af Danmark, Norge og Sverige
Margrete 23. juni 1456 14. juli 1486 Gift 1469 med kong Jakob 3. af Skotland
Frederik 7. oktober 1471 10. april 1533 Konge af Danmark og Norge 1522-1533

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Harrison, Dick (1966-); Karl Knutsson - en biografi, s. 152f, Historiska media, Lund, 2002, ISBN 91-89442-58-X, LIBRIS-id 8693772
  2. Harrison, Dick (1966-); Karl Knutsson - en biografi,sid 153, Historiska media, Lund, 2002, ISBN 91-89442-58-X, LIBRIS-id 8693772
  3. datolisten.dk:10. november

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Dorothea af Brandenburg - dansk dronning 1445-81gravsted.dk

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Philippa af England Christine af Sachsen
Foregående: Dronning af Norge Efterfølgende:
Philippa af England Katarina Karlsdatter
Foregående: Dronning af Norge Efterfølgende:
Katarina Karlsdatter Christine af Sachsen
Foregående: Dronning af Sverige Efterfølgende:
Philippa af England Katarina Karlsdatter
Foregående: Dronning af Sverige Efterfølgende:
Katarina Karlsdatter Kristina Abrahamsdatter