EU's forfatningstraktat

Sammenskrivningsforslag Artiklen EU's forfatningstraktat er foreslået føjet ind i Den Europæiske Unions historie. (Siden 2011)  Diskutér forslaget

Skabelon:Forfatninger EU's forfatningstraktat, egentlig Traktat om en forfatning for Europa, er den traktat, som EU-landenes regeringer i juni 2004 blev enige om skulle afløse Nice-traktaten. Den skulle tilpasse organisationen til den store udvidelse til 25 lande i 2004 og senere planlagte udvidelser.

Konventet om fremtidens Europa, som det blev døbt, ledet af Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing, udarbejdede efter flere års intense og ophedede diskussioner traktaten; Den 29. oktober 2004 underskrev EU's stats- og regeringschefer Forfatningstraktaten på et møde i Rom; den skulle så godkendes i medlemslandene – i nogle skulle vedtagelsen ske i parlamenterne og i andre lande ved folkeafstemning. Traktaten skulle efter planen træde i kraft i november 2006.

Efter Frankrigs og Hollands nej er det yderst tvivlsomt, om traktaten vil blive gennemført i sin nuværende form.

Danmark udskød efter EU-topmødet d. 16. juni 2005 den ellers planlagte folkeafstemning om Forfatningstraktaten på ubestemt tid. Afstemningen skulle ellers have været holdt d. 27. september 2005.

Traktaten indeholder i grove træk følgende punkter

• En fastlæggelse af hvad der er EU's ansvarsområde, og hvad der er nationalstatens opgave. Et såkaldt kompetencekatalog.
• Der indføres flertalsafgørelser på flere områder. Dvs. at 55% af landene skal stemme for forslaget, og dette flertal skal også svare til minimum 65% af EU's befolkning.
• Hvis minimum 4 lande nedlægger veto falder forslaget.
• Hvis 1 million europæere skriver under på et forslag skal Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen behandle forslaget.
• I 2013 ændres antallet af kommissærer fra de nuværende 25 (27 med Bulgariens og Rumæniens indtræden) til 17 kommissærer.
• Der vælges en formand for EU samt en slags fælles udenrigsminister.

Ratificering

EU’s grundlov eller forfatningstraktat skal vedtages af de enkelte medlemslande for at træde i kraft. Landene ratificerer enten med eller uden en folkeafstemning.

Ratificeringen blev eller bliver afgjort af en folkeafstemning i flg. lande:

• Spanien Godkendt 20. februar 2005
• Frankrig Afvist 29. maj 2005
• Holland Afvist 1. juni 2005
• England (skal også godkendes af den engelske regering)
• Danmark
• Irland (skal også godkendes af den irske regering)
• Portugal

England, Danmark, Irland og Portugal valgte alligevel ikke at afholde folkeafstemninger, idet at det allerede var blevet til et "nej" i både Holland og Frankrig.

Ratificeringen blev eller bliver afgjort af en afstemning i landets regeringsorgan:

• Litauen Godkendt 11. november 2004
• Ungarn Godkendt 20. december 2004
• Slovenien Godkendt 1. februar 2005
• Italien Godkendt 6. april 2005
• Grækenland Godkendt 19. april 2005
• Slovakiet Godkendt 11. maj 2005
• Østrig Godkendt 25. maj 2005
• Tyskland Godkendt 27. maj 2005
• Letland Godkendt 2. juni 2005
• Belgien Forventes godkendt snarest
• Cypern
• Estland
• Finland Godkendt den 5. december 2006 med 125 stemmer for og 39 imod. Dermed er Finland det 16. land.
• Luxembourg (En vejledende folkeaftemning 10. juli 2005 gav et lille ja.)
• Sverige

Lande der endnu ikke har besluttet om ratificeringen skal foregå med eller uden en folkeafstemning:

• Tjekkiet
• Polen

Denne traktat vil højst sansynligt blive erstattet af Reformtraktaten

Se også

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: EU's forfatningstraktat

• EU's historie

Wikimedia Commons har medier relateret til: EU's forfatningstraktat