Elisabeth Jerichau Baumann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2014, 20:38 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Elisabeth Jerichau Baumann
Personlig information
Født 21. november 1819
Warszawa, Polen Polen
Død 11. juli 1881 (61 år)
København, Danmark Danmark
Nationalitet Polsk / Dansk
Uddannelse og virke
Felt Maleri
Uddannelses­sted Düsseldorf/Rom
Periode Romantikken
Beskyttere Dronning Louise af Hessen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elisabeth Maria Anna Jerichau Baumann (27. november 1819 i Warszawa[1] – 11. juli 1881 i København) kaldet Lisinska, var en polsk/tysk-dansk kunstmaler og forfatter.

Liv

Elisabeth Baumann var født i Zoliborz, en forstad til Warszawa, som datter af kortfabrikant Philip Adolph Baumann (1776-1863) fra Prenzlau i preussisk Pommern og Johanne Frederikke Reyer (1790-1854) fra Danzig i Østpreussen.[2]

I perioden 1838-45 var hun i Düsseldorf for at studere kunst. Düsseldorf var på daværende tidspunkt et af de mest indflydelsesrige europæiske kunstcentre. Selv om kunstakademiet ikke tillod optagelse af kvinder, lykkedes det hende at skabe kontakt med andre malere i byen og derved opnå oplæring. I 1844 offentliggjorde hun således sit første maleri, et billede af en polsk familie på ruinerne af et afbrændt hus. Motivet indskriver sig i den socialkritiske tradition, der da var udbredt i Düsseldorf.

Året efter flyttede hun som 25-årig alene til Rom. Her indgik hun i den store tyske kunstnerkoloni, hvor også den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau havde sin gang. De to fattede snart sympati for hinanden og blev forlovet anden juledag samme år og gift 19. februar det følgende år. Ved den lejlighed tilføjede hun mellemnavnet Jerichau til sin navn. Hun lærte sig hurtigt dansk, men det var ikke før i 1849, efter at Jens Jerichau var blevet udnævnt til professor og direktør ved det Det Kongelige Danske Kunstakademi, at de to flyttede til Danmark. Hun fødte i de efterfølgende år (1847-1861) ni børn, heriblandt malerne Holger H. og Harald Jerichau, men ægteskabet var for tiden ukonventionelt, idet de tilbragte længere perioder adskilt eller sammen på rejse i udlandet.

Elisabeth Jerichau Baumann døde den 11. juli 1881 og ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård (3. Afdeling, Litra A-B Familiegravstederne, nr. 52) på Frederiksberg.

Maleriet

I Danmark

Elisabeth Jerichau Baumann, Moder Danmark, 1851, Ny Carlsberg Glyptotek.

Jerichau Baumann blev ikke vel modtaget af dansk kulturliv, som på daværende tidspunkt var mere optaget af en videreførelse af arven fra den danske guldalder som udtrykt ved C.W. Eckersberg og N.L. Høyen.[3] Hun lod sig dog ikke afskrække og prøvede at tilpasse sig og finde motiver, der kunne appellere til et dansk publikum. Hendes første maleri i Danmark havde passende titlen Danmark (1851). Jerichau Baumann blev ansporet til dette maleri af sin mand i et brev 30. juli 1850, sammen sørgede de over oberst Frederik Læssøe, bror til Jens Adolf Jerichaus ungdomsven Thorald Læssøe, der var faldet under Slaget ved Isted.[4] Det forestiller en blond kvinde, der skrider gennem en moden kornmark bærende på et dannebrog og et sværd. Maleriet, der nu befinder sig på Ny Carlsberg Glyptoteket, fik en vis omtale, men generelt havde hun mere succes med portrætmalerier af kendte danskere. Hun portrætterede bl.a. politikeren Orla Lehmann (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot), Johanne Luise Heiberg og H.C. Andersen, lige som hun malede adskillige billeder af dronning Louise af Hessen og hendes døtre (Amalienborgmuseet), som fortsatte med at korrespondere med hende. Men på trods af den royale velvillighed vedblev den danske kunstverden at være forbeholden, og det var ikke før 1865, at Statens Museum for Kunst udstillede et af hendes malerier, En såret dansk kriger. Det vedblev med at være det eneste af hendes malerier, der blev udstillet her. Alligevel blev hun tildelt Eckersberg Medaillen i 1858.

Ud over portrætmalerier af H.C. Andersen malede Elisabeth også flere havfruemalerier – det første, fra 1863, forærede hun til H.C. Andersen i 1868. Som tak skrev han et digt til hende:

„ Du raader over Farvernes Pragt!

Du Sjæl har i Havfruens Øjne lagt:
Et Blink fra Dig selv, fra Aandens Magt!
Min Tak her i fattige Ord er sagt.''

“
 
— H.C. Andersen

I Europa

Elisabeth Jerichau Baumann, En såret dansk kriger, 1865, Statens Museum for Kunst.

Elisabeth Jerichau Baumanns manglende gennemslagskraft i Danmark stod i kontrast til hendes langt større succes uden for landet. Hun var specielt vellidt i Frankrig, hvor hun to gange var repræsenteret på Verdensudstillingen, i 1867 og igen i 1878 – begge gange i Paris. I 1852 udstillede hun nogle af sine malerier i London, hvorefter dronning Victoria inviterede hende til en privat sammenkomst på Buckingham Palace. Blandt malerierne fremvist til dronningen var ét af H.C. Andersen fra 1850.

I tyrkiske haremmer

Elisabeth Jerichau Baumann, En egyptisk fellahkvinde med sit barn, 1878, Statens Museum for Kunst.

I perioden 1869-1870 var hun på længerevarende rejser i områderne langs det østlige Middelhav og i Mellemøsten, en rejseaktivitet hun gentog i 1874-1875, denne gang sammen med sin søn Harald. Som kvinde fik hun for europæiske kunstnere en helt exceptionel adgang til de tyrkiske haremmer, og hun kunne således male haremsscener ud fra personlige observationer, i kontrast til de fleste andre samtidige kunstnere, som byggede deres kompositioner udelukkende ud fra fantasien. Tyrkiske haremsscener var et yndet motiv i perioden, men på trods af hendes mere realistiske og personlige erfaringer og observationer, lykkedes det hende ikke at ændre stort på den måde, motivet traditionelt var blevet fremstillet på, idet motiverne i højere grad tilpasser sig til det mondæne kunstmarkeds præferencer.[5]

I 1869 fik Jerichau Baumann adgang til haremmet tilhørende Mustafa Fazil Paşa, godt hjulpet på vej af sine danske royale kontakter. Hun medbragte her et introduktionsbrev fra prinsesse Alexandra af Danmark, som på daværende tidspunkt var prinsesse af Wales. Prinsessen havde selv besøgt det Osmanniske rige sammen med sin mand og kommende konge af Storbritannien Edward tidligere samme år og havde af samme grund en stor indflydelse. Men også Mustafas progressive og fremsynede indstilling og interesse for vestlige former for regeringsførelse og modernisering hjalp Baumann med sit forehavende. Hun blev guidet gennem haremmet af Mustafas datter Nazlı og skrev hjem til sin mand og børn om oplevelsen: "I går blev jeg forelsket i en smuk tyrkisk prinsesse."

Hendes arbejde fra denne periode er dekorativt og ofte sentimentalt, men med en fin sans for farver og lys. Sensualiteten i visse af malerierne blev stadig anset for tabu i dele af Europa, og den officielle danske kunstverden prøvede at holde malerierne væk fra offentligheden. Indtil for nylig blev hendes malerier gemt væk i museernes magasiner. De erotiske elementer i mange af hendes mands skulpturer har antagelig hjulpet hende til at se stort på den danske kunstverdens provinsialisme, på trods af de åbenlyse sociale bånd en kvinde levede under tidens samfund.

En familie af kunstnere

Elisabeth Jerichau-Baumann : H. C. Andersen læser eventyret Englen for hendes datter Louise, der er sløj, samt nogle andre af hendes børn, 1862

Af Jens og Elisabeth Jerichaus i alt ni børn døde de to som små. Af de resterende syv blev adskillige kompetente malere, herunder Harald Jerichau, som dog døde ung af malaria og tyfus kort efter sin rejse til Mellemøsten med moderen; og Holger, som primært beskæftigede sig med den impressionistiske stilgenre. Hans landskabsmalerier fandt en mæcen i den russiske zarfamilie Romanov, hvorigennem han kunne skaffe midler til udenlandsrejser. Han blev beskrevet som ”en ægte visionær og talentfuld kunstner” af samtidige kunstkritikere og havde mange succesfulde udstillinger, men som sin bror døde han ung, i en alder af 39.

Efter sønnen Haralds død skrev Elisabeth Jerichau Baumann mindeskriftet Til Erindring om Harald Jerichau (1879) og siden erindringsværket Brogede Rejsebilleder (1881). Denne bog udkom posthumt og er illustreret med talrige værker af Harald Jerichau og Elisabeth Baumann.

Ligeledes blev flere af Jens og Elisabeth Jerichaus børnebørn talentfulde kunstnere, f.eks. Jens Adolf Jerichau, som var en Danmarks mest talentfulde modernistiske malere.

Børn

Værker (udvalg)

Portrætter

Selvportrætter

Portrætter af personer i samtiden

Anonyme portrætter og genrestykker

  • Italienerinde med barn (1854/55, Københavns Museum, København)
  • Pottesælgerske ved Gizeh (1876-78, privateje)
  • Ægypterinde med barn (1879, privateje)
  • Italienerinde med koralhalskæde og øreringe (1879, privateje)
  • Portræt af ung kvinde (1879)
  • Italienerinde, (ARoS, Aarhus)
  • Polsk balalajkaspiller (privateje)
  • Amagerpigen (Dragør Rådhus, Dragør)
  • Stående pige (privateje)
  • Napolitansk fisker (privateje)
  • Pige med kirsebær (privateje)
  • Konstantinopolitanerinden (privateje)
  • Syditalienerinde med børn foran antik søjle (privateje)
  • En sardinerinde (privateje)
  • Italiensk tiggerdreng (privateje)
  • Romerske småpiger falbyder violer (privateje)
  • Moderglæde, 1858 (privateje)
  • Tre kompagnoler i et osteri (privateje)
  • Portræt af ægypterinde (privateje)
  • Tiggerske med børn foran Hofteateret (privateje)
  • Ung pige med blind tigger (privateje)
  • Andagten, 1854 (privateje)
  • Ung kvinde og pige ved båd (privateje)
  • Pige læser i poesibog (privateje)
  • Lille pige med bog (privateje)
  • Pige med spejl (privateje)
  • Dreng med rød trompet (privateje)
  • Barneportræt (privateje)
  • Landskab (privateje)
  • Romerinde (Statens Museum for Kunst)
  • Prinsesse Nazili Hanum, Stambul (1875, privateje)

Historiemalerier

Udvalgte malerier og fotografier

  • Brødrene Grimm, ca. 1855, Staatliche Museen zu Berlin
    Brødrene Grimm, ca. 1855, Staatliche Museen zu Berlin
  • Selvportræt, 1858, Fyns Kunstmuseum
    Selvportræt, 1858, Fyns Kunstmuseum
  • En havfrue, 1873, Ny Carlsberg Glyptotek
    En havfrue, 1873, Ny Carlsberg Glyptotek
  • Portræt af ung kvinde, 1879.
    Portræt af ung kvinde, 1879.
  • Portræt af billedhuggeren J.A. Jerichau, ca. 1846, Ny Carlsberg Glyptotek
    Portræt af billedhuggeren J.A. Jerichau, ca. 1846, Ny Carlsberg Glyptotek
  • Peter Martin Orla Lehmann, 1912, Danske Stormænd fra de seneste aarhundreder af L.F. La Cour og Knud Fabricius
    Peter Martin Orla Lehmann, 1912, Danske Stormænd fra de seneste aarhundreder af L.F. La Cour og Knud Fabricius
  • Elisabeth Baumann, 1860'erne. Det kongelige bibliotek
    Elisabeth Baumann, 1860'erne. Det kongelige bibliotek
  • Elisabeth Baumann og hendes søn Harald Jerichau samt Pietro Krohn, ca.1873, Foto: Pietro Boyesen
    Elisabeth Baumann og hendes søn Harald Jerichau samt Pietro Krohn, ca.1873,
    Foto: Pietro Boyesen


Noter

  1. ^ Fødested er der usikkerhed om, nogle kilder angiver Jolibord ved Warszawa se f.eks.: Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon – andet sted Gdansk se: (engelsk) Albert Ellery Berg, (1884), The Drama, Painting, Poetry, and Song, P.F. Collier, New York. på Google.
  2. ^ 438 (Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst – Juul)
  3. ^ Max Bendixen, Verdensdamen, Elisabeth Jerichau-Baumann, ISBN 9788770810319, side 26
  4. ^ Max Bendixen, Verdensdamen, Elisabeth Jerichau-Baumann, ISBN 9788770810319, side 15
  5. ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  6. ^ P.C. Damborgs biografi i Dansk Biografisk Leksikon
  7. ^ Frederik Treschows biografi i Dansk Biografisk Leksikon
  8. ^ Conrad Engelhardts biografi i Dansk Biografisk Leksikon

Kilder

Litteratur

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elisabeth_Jerichau_Baumann&oldid=7598753"